It’s hard to let confidence fuel me instead of fear

Ovenstående er et citat fra en af deltagerne i RuPaul’s Drag Race (elsker den serie), og det ramte mig så hårdt. Det har ligget og rumsteret i baghovedet, siden jeg hørte det i programmet, fordi frygten altid har været min stærkeste drivkraft.

Frygten for ikke at være god nok
Frygten for at mislykkes
Frygten for at være ligegyldig
Frygten for at være svag
Frygten for at blive valgt fra
Frygten for ikke at leve “mit bedste liv”
Frygten for at tage dårlige beslutninger
Frygten for andres dømmende blikke og tanker

Jeg kan tro på mig selv i glimt, og jeg kan udadtil virke meget selvsikker. Denne her blog har været et forsøg på at kaste min frygt og usikkerhed ud i det åbne, og dermed forhåbentlig få den til at fylde mindre i mig.

Jeg tror, frygten har fået lov til at få så meget plads på grund af ting, jeg har oplevet gennem mit liv. Den har fået lov til at fylde ekstra meget, fordi jeg endte i en branche, hvor jeg på ingen måde følte mig tilpas og havde et kæmpe behov for at bevise, at jeg godt kunne passe ind alligevel. Jeg kunne ikke se, at frygten fyldte så meget som drivkraft, at der ikke var plads til et gram af selvtillid.

Min terapeut bad mig for nogle måneder siden om at komme i tanke om en hobby, som gjorde mig virkelig glad, og som jeg ikke har prioriteret de sidste par år. Først kunne jeg ikke komme i tanke om noget, men så begyndte jeg at tænke tilbage på tiden mellem 2010-2014, hvor jeg havde en madblog. Jeg startede bloggen under min studietid, og den var sådan et frirum for mig, og helt sikkert også en af grundene til, at jeg senere fik tanken om at starte en mere personlig blog. Jeg elsker at læse blogs med noget på hjertet, og ville gerne selv bidrage til den kategori.

Mad er sådan en glæde for mig. Et godt måltid er den bedste omsorg, og at holde middage for venner er helt oppe på toplisten over ting, jeg elsker. Men de sidste par år har jeg mistet lysten og selvtilliden i køkkenet, hvilket jeg har været ret ked af. Så efter snakken med min terapeut begyndte jeg at lave mad igen, bare for mig selv til at starte med.

Det var overraskende for mig hvor hurtigt jeg fandt tilbage til glæden ved madlavningen, og en idé jeg har haft i baghovedet de sidste par år tog pludselig form, og er blevet til noget konkret. Det føles lige nu som om jeg har fundet hjem. Jeg ved ikke, hvad det ender med, men jeg prøver ihærdigt at tage det et skridt ad gangen. Faktum er i hvert fald at jeg har startet en instagramkonto, der hedder Vegetarisk Hverdag (@vegetariskhverdag), hvor jeg håber på at kunne inspirere med velsmagende vegetarisk hverdagsmad. Kombinationen af madlavning, det kreative i stylingen, fotografering og tekstskrivning passer mig så godt. Og jeg nyder at have et projekt som kun handler om noget glædesfyldt.

Lige nu føler jeg mere selvtillid omkring Vegetarisk Hverdag end frygt, og det er faktisk ret befriende. Og en prioritet for mig! Jeg vil insistere på, at det skal være en selvtillidsprojekt. Det er også en forklaring på, at jeg har taget et skridt væk fra denne her platform for nu, da jeg har brug for at fokusere på det, der gør mig glad for stunden.

Det kunne være hyggeligt, hvis I ville følge med enten på Bloglovin’ eller via instagram. Der er også et website hvor jeg løbende samler opskrifter.

3

Sarah Knight

Der foregår tonsvis i mit hoved, men jeg har svært ved at få det ned på skrift, i hvert fald i en form som er blogvenlig og relevant for andre end mig selv. Generelt har jeg været lidt i tvivl om bloggen på det sidste. Skal jeg fortsætte? Er der overhovedet nogle der læser med? Vil jeg have, at der er nogen der læser med? Eller er det på tide at holde mine private sager for mig selv?

Der var en der skrev til mig på instagram den anden dag og fortalte hvor glad hun var for bloggen, og hvordan den havde hjulpet hende til at tage springet og sige op på en dårlig arbejdsplads. Det blev jeg så sindssygt glad for at høre. Så giver det pludselig lidt mening, og det føles mindre som om at jeg råber ud i et tomt, mørkt internet. ♡

Indtil jeg selv lykkes med at skrive noget igen, kan I overveje at se Sarah Knights Ted Talk “The Magic of Not Giving a F***”. Den er god! Jeg lover.

1

Mel Robbins

For en måneds tid siden faldt jeg over en video med Mel Robbins på Youtube. Nu har jeg efterhånden set en del, og jeg synes hun er knivskarp. Jeg har i hvert fald fået mig nogle wake up calls og nogle nye måder at se min hjerne og mine beslutninger på.

Hendes primære budskab handler om 5-sekunders reglen, som er ret genial. I hvert fald hvis man er en person som jeg, der nemt lader sig distrahere og ofte tænker “jeg skal lige…” midt i, at jeg har gang i noget andet. Eller som en undskyldning for ikke at gå i gang med det, jeg egentlig har sat mig for.

Så her er en samling af fem video’er som stod ekstra ud for mig. Men der er en del flere at kaste sig over på Youtube, hvis de giver jer noget.

0

Badeværelset før og nu

DSC05206

Vores badeværelse er egentlig helt umuligt at tage billeder af, det er næsten tre meter langt og kun 80cm bredt med et smalt vindue for enden. Men jeg har gjort mit bedste for at dokumentere, hvordan det er blevet. Her kommer det:

for-og-nu

Da vi flyttede ind i lejligheden var den meget klassisk dansk med hvide vægge og helt neutrale elementer. Vi kan (som I nok har bemærket) godt lide lidt flere farver og personlighed i indretningen.

Badeværelset var hvidt med en bruser og et blandingsbatteri, der trængte til udskiftning, så det er det eneste vi har købt ud over maling og materialer. Det blev dette tidsløse sæt fra IKEA.

Til venstre for vasken var der et hvidt højskab med stålgreb (ikke rigtig os), som stod som løsøre i vurderingen til 2.400(!!) kr. Det valgte vi ikke at overtage… Det var mærkeligt placeret ift indretningen af rummet og larmede alt for meget. Og så fatter jeg ikke, hvordan helt basic badeværelsesmøbler kan være så dyre?

DSC05207

I stedet har André bygget et skab, som vi har placeret helt tæt op ad afløbsrøret og malet i samme farve som væggen for et mere integreret udtryk. Et lille messinggreb på giver personlighed.

Hylden er også hjemmebygget og er kun til for pynt. Nogle Byredo-parfumer, et duftlys, og nogle strandfund fra rejser. Den lille plante får forhåbentlig lyst til at vokse og slingre sig ned over hylderne på et tidspunkt. Det er stiklinger fra en plante på et fint hotel vi boede på en nat, og dens mor bor i stuen.

Croquis-tegningen er fra min mormors søster Karin og den rustrøde baggrund er en herlig kontrast til den blå farve på væggene.

DSC05217

Bag toilettet står denne fantastiske plante. Hvor vilde er planter?! Elsker de grafiske blade og håber den synes om sit nye hjem. Det er lang tid siden jeg købte en plante sidst, de fleste vi har er enten gaver eller stiklinger, men jeg kunne ikke stå for denne her.

DSC05202

Vores gamle badeværelse var som et lille kosteskab, hvor man nærmest stod oven på toilettet og badede. Der var intet vindue, så jeg er så taknemmelig for at kunne have planter på badeværelset nu! Og ting stående bare til pynt. Det giver noget, synes jeg.

0

Dyrehaven

self portrait

Jeg var egentlig bare hjemme den anden dag, men det føles så godt at føntørre håret og tage fint tøj på for min egen skyld. Jeg elsker de her bukser fra Weekday, de strammer ingen steder og har den flotteste farve. Som en pyjamasbuks, der ser ud som en jakkesætsbuks! Stor fan. Tror jeg købte dem sidste sommer.

Dyrehaven

I går cyklede jeg ud af byen med en madpakke for en af mine jævnlige udflugter til Dyrehaven. Her får man frokost med udsigt! Jeg er lidt et vanedyr, som stort set hver gang spiser min medbragte frokost på det her spot.

Dyrehaven

Hr. og Fru Bille kravlede rundt, da jeg gik tilbage mod cyklen.

Dyrehaven

Da jeg var her sidst tilbage i juni var der små bambi’er overalt og det var et af mine mest idylliske besøg. Denne gang kom jeg meget tæt på ham her. Må op igen om et par måneder, når herrerne er i brunst, det er en blanding af skræk og fascination at lytte til deres brøl.

Dyrehaven

Fandt en perfekt boglæsningsbænk under et bøgetræ.

Dyrehaven

Med udsigt ud over sletten og græssende hjorte.

Dyrehaven

Prøvede forgæves at komme ind i Tove Ditlevsens Vilhelms værelse, så jeg tog selfies i stedet, hehe. Der er flere som har anbefalet den, men jeg synes den er umulig at læse. Giver den 20 sider til og så giver jeg op. Foretrækker klart Gift i stedet. Anbefaling! Den slugte jeg på to dage.

Og så kan man måske undre sig over hvem der tager læbestift på for at tage i skoven alene. Men der kan jeg bare svare: mig! Har stort set altid læbestift på, det føles så godt.

Dyrehaven

Eventyrland. ♡

I aften kommer min veninde forbi med hendes nye kæreste, og André og jeg skal prøve at lave Mapo Tofu selv for første gang. Jeg håber virkelig, det bliver spiseligt, ellers må vi spise os mætte i den æblekage, jeg laver til dessert. Der skal både fermenterede sorte bønner og soyabønnepasta i, så det føles småt risikabelt.

God weekend!

0

Det brækkede ben

DSC05179

Jeg har brugt rigtig meget af de sidste to måneder på at prøve ikke at bebrejde mig selv for mine psykiske udfordringer. Det er svært. Jeg tror de fleste af os kan nikke genkendende til følelsen af at være vores egen værste fjende. Vi synes, vi er for tykke, for kedelige, for dumme, for dovne, for meget, for lidt. Idéen om at skulle tale med sig selv som en god veninde er fin, men også fucking umulig oftest.

Jeg så et klip på youtube i går med en psykolog som lavede den klassiske sammenligning mellem depression og et brækket ben. Analogien om at hvis man havde en nærstående som brækkede et ben, ville man ikke efterlade dem i grøftekanten, og sige at de skulle tage sig sammen. Det kan man til gengæld have en tendens til med mennesker med psykisk sygdom, fordi det er så usynligt og svært at forstå. Specielt for én selv.

Jeg har slået (slår stadig til tider) mig selv oven i hovedet med tanker om, at jeg burde tage mig sammen, hvorfor kan jeg ikke bare få et job og få det til at fungere og hvorfor skal jeg sabotere mit liv for mig selv.

Men jeg forstår også, at min hjerne er skadet, og at jeg skal lære at forstå den bedre. At jeg skal prøve at se på den mere som en muskel, der skal trænes. Som et overbelastet knæ, som langsomt skal genoptrænes. Det kommer til at gøre ondt i et stykke tid endnu, og det er umuligt at sige hvor længe.

Jeg deltager nu i et forskningsprojekt gennem jobcenteret. Det er et tilbud for sygemeldte med stress, angst og depression, og jeg var der første gang for en uge siden for at gennemgå en udredning med en psykiater og en behandler. Et to timer langt interview med standardiserede spørgsmål, som skulle kortlægge, hvorvidt jeg var kvalificeret til at deltage i projektet. Gik derfra med beskeden om, at jeg har en moderat depression og generaliseret angst.

Moderat depression og generaliseret angst. Jeg troede, jeg havde stress. Psykiateren sagde, at de ikke skelner så meget mellem stress og depression, fordi det er lidt af en hønen og ægget situation. Man kan nærmest ikke have det ene uden at have det andet, og det er svært at vide, hvad der kom først. Men i mit tilfælde hældte han altså til, at depressionen var mest fremtrædende.

DSC05173

Det er lidt uklart for mig, hvorfor det føles så forskelligt for mig at sige, at jeg har stress og at sige, jeg er deprimeret. Stress er så tydeligt arbejdsrelateret for mig, hvor depression er en mere generel sygdomstilstand? Måske har jeg tænkt, at hvis man er deprimeret kan man ingenting, man kan knapt stå op om morgenen. Og jeg har trods alt kunnet opleve glimt af glæde undervejs. Jeg er generelt god til at nyde de små ting. Men når jeg læser om depression kan jeg godt se, at jeg har en del af symptomerne, samt hvor tæt symptomerne på depression rent faktisk ligger op ad symptomerne på stress.

Jeg brugte torsdag og fredag på at fordøje beskeden. Nu tror jeg, at det er landet lidt. Jeg tager det ikke på mig som en identitet eller som et label, der definerer mig. Og måske er det i virkeligheden også lige meget, om jeg kalder min tilstand stress eller depression, bare jeg anerkender, at den er der, og at jeg skal tage det alvorligt og finde ud af, hvordan jeg ændrer mit liv til det bedre.

Nogle gange ønsker jeg, at der var nogen, der ville sige, at jeg har en serotonin ubalance og “bare” skal tage en pille hver dag, som ville kurere mig og give mig ro i mit hoved. Jeg ved, at det sikkert ikke er så enkelt. Jeg er bare så uendeligt træt af at gå i terapi og prøve at blive ven med min hjerne. Når hjernen er syg, men man selv har ansvaret for at få styr på sine tanker, er det let at bebrejde sig selv for ikke at få det bedre (hvilket selvfølgelig er fuldstændig ukonstruktivt).

Så jeg har altså et brækket ben. Bortset fra at det er min hjerne. Og det må jeg finde ud af, hvordan jeg lever med.

2

Ugen der gik

DSC05176

Jeg fokuserer ekstremt meget på at følge min lyst og mit overskud for tiden. Noget jeg bliver bedre og bedre til, og jeg kan endelig mærke, at det hjælper, og ærligt sige at det går bedre.

Jeg har været sygemeldt i to måneder nu, hvilket føles helt vanvittigt. Jeg troede virkelig, at jeg ville være klar til at arbejde igen nu, men jeg har brug for mere tid. Det er først inden for de sidste par uger, at jeg er begyndt at få lidt energi tilbage. Det er så rart ikke at have følelsen af at skulle tvinge sig selv til at gøre de mest basale ting. Jeg har stadig et ekstremt behov for alenetid og for at være hjemme, men jeg har mere mod på at gå ud i verden nu, og både krop og hoved føles lidt mere rolige.

De lidt køligere temperaturer gør altså også sit for, at jeg føler mig lidt mere som mig selv. Sommergarderoben og klistrede knæhaser har aldrig været lig med overskud for mig.

IMG_2789

I søndags cyklede vi til Frederiksberg Have, og det var første gang i lang tid, jeg havde lange bukser og en rullekrave på. Elskede det. Glemte det gode kamera, men tog lidt mobilbilleder undervejs.

IMG_6319-1

Blandt andet måtte jeg forevige, at jeg ikke kunne lade være med at smile over den friske luft og duften af regn i luften. André synes jeg må være gal, når jeg glæder mig over efterårets komme, Hvis det stod til ham var det sommer året rundt.

IMG_2815

Der er en bænk med udsigt til dette zen-spot og det er et af mine yndlingssteder i haven. Måske jeg tager tilbage med en bog i løbet af ugen, hvis vejret er til det.

DSC05164

Vi skulle egentlig have introduceret vores nye australske venner til Dyrehaven men pga den våde vejrudsigt bagte vi i stedet hver vores kage og spillede brætspil hos os hele eftermiddagen. Den bedste søndagsopskrift! André kan egentlig slet ikke lide brætspil, så jeg har selv svært ved at overtale ham, men her var det 3 mod 1, hehe. Vi spillede Ticket to Ride, hvor man skal bygge togvogne gennem Europa, og det var så sjovt! Håber på flere brætspilssøndage fremover. Og flere kager. Altid flere kager.

DSC05177

I onsdags sad jeg og læste lidt i Landbohøjskolens Have, samt tog lidt billeder af blomsterne ved caféen. Blomster gør mig glad, specielt sådan et flammehav som her, det er det perfekte billede på sensommeren. Planlægger at lave et drømmeindlæg om hvordan min have ville se ud, hvis jeg havde en.

DSC05169

Tunge solsikker, der også snart er klar til efterår.

IMG_3243

I torsdags havde André og jeg været sammen i 9 år. Jeg bliver altid så skide nostalgisk og mør på årsdage, tænk at være sammen med en person så længe og have det så godt, selv i en periode, hvor vi begge er udfordrede. Det er jeg fanme taknemmelig for.

Vi fejrede det med en flaske naturvin og middag på Omar. Udmærket mad, men ikke fantastisk. Jeg savner Wascator som okkuperede lokalerne før. Fantastisk service dog skal siges.

DSC05190-2

I dag har været en stille lørdag med vasketøj, boglæsning og omplantning af diverse stiklinger. Jeg nyder livet lige nu, selvom det stadig er hårdt og fremtiden er ret uvis. Men bare det går bedre. Pyh.

0

Den nemmeste sommerkage med bær og mascarponecreme

Sommerkage

Denne kage er så åndsvagt nem og så vanvittigt god, og jeg har længe tænkt at opskriften skal op her. Vi bager den et par gange om året, og man kan variere, hvilken frugt man bruger som topping. Det skal dog helst være noget med lidt syre og måske lidt bitterhed, da kagebunden er ret sød i sig selv og har brug for modspil.

Vi havde den som bryllupskage for lidt over to år siden med rarbarbercurd, mascarponecreme med hyldeblomst, rabarber og skovsyre på toppen. Mere indviklet behøver det ikke være, selv til et bryllup.

Bryllup

Det var verdens fineste dag. Vi blev gift på Øland i Sverige med alle vores venner overnattende på en gammel gård i et naturreservat. Kunne gøre det om og om igen. På torsdag har vi været sammen i ni år!

Kagebund
2 æg
170 g sukker
10 tvebakker
7 makroner
1 knps salt

Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Knus tvebakker og makroner (der må gerne være lidt små stykker tilbage) og vend i blandingen sammen med salt.
Smør en cirka 25 cm springform eller tærteform med smør, fordel blandingen jævnt og bag kagebunden i en 180 grader varm ovn i 12-15 min eller til den er gylden (afhængigt af ovn).

For mere luksus: riv marcipan i dejen i stedet for makroner, dette har jeg dog ikke prøvet, men køber makroner lavet på marcipan i stedet for klassiske makroner.

Mascarponecreme
En pakke mascarpone (250g)
2 dl piskefløde
En smule vaniljepulver / korn fra en halv vaniljestang

Brug en dejskraber til at forsigtigt vende mascarponen og vaniljepulveret sammen med en smule af fløden ad gangen. Når al fløden er i bruger du et elektrisk piskeris til at piske blandingen tyk – som du ville gøre med flødeskum.

Hvis du vil gøre det endnu mere simpelt pisker du bare good ol’ flødeskum i stedet for mascarponecreme. Og hvis du vil smagsætte cremen yderligere, kan du tilsætte en spsk koncentreret hyldeblomstsaft til blandingen.

Når kagen er afkølet fordeles mascarponecremen på kagebunden og rigeligt frugt efter eget valg fordeles på toppen. Vi havde senest jordbær, solbær og passionsfrugt. Ekstra point hvis man pynter med skovsyre eller lidt spiselige blomster. 🙂

Sommerkage

1

Blommer og overvejelser om karriereskift

Grød

Jeg kan spise morgenmad på alle tidspunkter af dagen. Grødsæsonen er officielt startet herhjemme på trods af endnu en hedebølge (som jeg stædigt ignorerer ved primært at være indenfor…), så det blev grød til frokost i dag.

Jeg er så heldig at være gift med en mand som er besat af at plukke diverse gratis råvarer, så vi har køleskabet fyldt med produkter lavet af selvpluksblommer og mirabeller fra byen. Grøden her er serveret med en syrlig blommekompot, creme fraiche og rød skovsyre. Og så fik den også en klat sød blommemarmelade med hybenrose, efter jeg tog billedet, da jeg indså, at det var en lidt rigeligt syrlig omgang uden.

I skabet i stuen står der patentglas med umodne grønne blommer, sukker og vodka. Vi drømmer om, at det bliver den mest velsmagende Umeshu – en japansk blommevin vi er ret vilde med. Vi skal bare lige vente et år, før vi ved om det bliver til noget…

Umeshu

Jeg har en masse energi i dag og har ikke engang fået mediteret endnu, fordi jeg hele tiden får idéer til, hvad jeg skal lave. Det er en mærkelig rutsjebane følelsesmæssigt for tiden. Jeg var helt nede og vende i går og så helt oppe i dag. Det er vist bare at forsøge at hænge på og få det bedste ud af dagsformen.

Jeg overvejer, om jeg skal skifte karrierebane fuldstændig. Tidligere på sommeren kiggede jeg på forskellige uddannelser, men trådte lidt væk fra det igen, fordi jeg på ingen måde havde overskud til de tanker. I dag googlede jeg så en af uddannelserne igen, og så at de faktisk har ledige pladser for studiestart i slutningen af måneden. Er det et tegn? Og kan man starte på en 4-årig uddannelse som 30-årig? Med to års SU-klip til rådighed?

Jeg har i hvert fald besluttet mig for at ringe til studievejlederen i morgen og høre, hvordan undervisningen er opbygget. Uddannelsesstedet ligger nemlig helt oppe ved Furesø, og for at jeg skal kunne få det til at hænge sammen økonomisk, ville jeg være nødt til at arbejde en del ved siden af. Og måske også købe en bil for at halvere transporttiden derop. Ved ikke helt om det er et øjebliks vanvid overhovedet at overveje det her, men nu lader jeg mig lige forføre for et øjeblik. Hjælp!

0

Mit sommerhus

Lejlighed

Brugte eftermiddagen i mit sommerhus i går. Her er så fint nu! Det lille grønne rum i vores lejlighed giver mig så meget glæde.

Jeg starter hver dag herinde med meditation. Jeg abonnerer på Headspace igen, de har virkelig fat i noget med deres 30-dages serier. At jeg kan følge med i min fremgang og se hvor mange dage jeg har mediteret i træk, gør at jeg holder fast i at få mediteret hver dag. Også selvom jeg indrømmet synes meditation er virkelig kedeligt – hvilket måske er pointen?

Lejlighed

Fik taget lidt billeder af, hvordan vi har fået indrettet rummet. Fra gangen kigger man ind på en arvet kommode og et litografi med birketræer, som jeg elsker.

Lejlighed

Til venstre, når man kommer ind i rummet har vi hængt en knagerække op, så gæster kan hænge lidt tøj op og indrette sig, når de overnatter.

Lejlighed

Og til højre for døren er der en lille hylde med sommerbøger, duftlys, et billede af Bubber, en elefant, min mor og jeg i cirkus Arena (står bagerst), en tegning af André og lidt små vaser med lavendel og plads til andre sommerblomster. Spejlet fandt vi på et loppemarked i Skåne, et rundt gammeldags et fra 40erne.

Lejlighed

Sovesofaen er fra Ikea og hedder Tarva. Den kan hives ud til en dobbeltseng, så vi kan have to sovende gæster, er i fyrretræ og tog hundrede år at samle. Jeg elsker heldigvis at samle Ikea-møbler.

Lejlighed

Min paletblad vokser som ukrudt og har fået blomster! Små og blå, næsten orkidélignende. Jeg har to – både en her og en i stuen. De er virkelig nemme at tage stiklinger af, så hvis i falder over en I kan lide skal I endelig spørge om I må klippe en lille baby af.

Lejlighed

Lå her og lyttede til podcasts i går. Farvekomboen mellem puder, t-shirt og læbestift var on point! (havde altså ikke taget læbestift på for billedets skyld, men var ude i verden på loppemarked om formiddagen, hehe)

Jeg har lyttet til en del gode podcasts denne sommer, og i går lyttede jeg til Tårekanalens sommer-special om sommertristhed, hvilket er noget jeg altid oplever om sommeren. Specielt denne sommer, hvor jeg kan endnu mindre end normalt. Der er så meget dårlig samvittighed over ikke at kunne rumme solen og alt det sociale man burde deltage i. Jeg anbefaler virkelig at give den podcast et lyt.

Forresten var jeg så lykkelig over at tage strømper(!) og en sweater på i går aftes, fordi det endelig var køligt i lejligheden. Længes efter sensommer/efterår, skammer mig ikke over at sige det.

Andre podcasts jeg har lyttet til og gerne vil anbefale er:

Et langsomt mord fra P1
Adrian leder efter svar på, hvorfor hans far blev fundet død i en vaskekælder i udkanten af Svendborg tilbage i 1991. Et mord der aldrig blev opklaret, og en far som er forblevet et mysterie.

Hvorfor har jeg ikke en kæreste?
Selvom jeg har været i et forhold i næsten 9 år, synes jeg også, at jeg kunne lære noget af denne podcastserie om Stine og Rikke, som med hjælp fra forskellige eksperter forsøger at komme frem til, hvorfor de ikke har en kæreste. Forhold og kærlighed holder aldrig op med at være spændende!

The Empire Film podcast – Christopher McQuarrie
Hvis du ikke har været i biografen og se Mission Impossible Fallout, så skynd dig afsted. Den er så sindssyg og virkelig underholdende. Det er fuldstændig utroligt at tænke på, at de laver alle stunts selv. Skuespilleren Tom Cruise er for vild, man kan synes hvad man vil om ham som privatperson, men i de her film forguder jeg ham virkelig. Hatten af.
Podcasten her er et spoilerfyldt 3 timer langt interview med instruktøren og der kommer en anden del, hvor de snakker videre. Film nerd alert!

Lejlighed

Vi har også endelig fået ordnet en slags tavlevæg i stuen og fået malet i gangen, så nu er der ikke mange projekter tilbage i lejligheden. Vi kunne ikke bestemme os for en farve i gangen, så der er blevet gråt som i stuen så længe.

Lejlighed

Og en plakat i soveværelset er det også blevet til. Fra en forestilling André var koreograf og lysdesigner på i Stockholm. It’s all coming together.

0