At acceptere forvirringen

Jeg følger stadig skoleåret på den måde, at det er sommerferien som deler året op for mig. August føles meget mere som en nystart end det nye kalenderår i januar.

Jeg går rundt med sådan en kompleks følelse af forvirring og usikkerhed i kroppen for tiden. Jeg ved, jeg kan lide livet som selvstændig. Jeg elsker virkelig friheden ved det (tog f.eks. fri i onsdags fordi det var godt vejr og det derfor var federe at tage til La Banchina og drikke vin 🐒), men til gengæld er usikkerheden om, at jeg fortsat kommer til at tjene nok til at betale sin egen løn og ferie og pension and all that jazz ikke pisse fed. Man skal virkelig være god til at stole på, at det nok skal gå.

Egentlig er det ikke det, forvirringen handler om, men at jeg stadig ikke føler mig tilpas med arbejdet som designer. Jeg ved på en måde ikke rigtig, hvad jeg vil med det? Prøver ikke at tænke for meget over det, for jeg ved, at jeg ikke har nogle svar til mig selv lige nu. Tvivlen må være min faste følgesvend i stedet. I hvert fald lidt endnu. Det gælder nok mange i deres (arbejds)liv.

I går var jeg i tivoli med turpas for første gang i måske ti år? Prøvede både det gyldne tårn (adrenalin og rystende ben), det flyvende tæppe (frygteligt… Aldrig igen) og Dæmonen (SÅ sjovt) – jeg er åbenbart blevet en vovehals nu hvor 20erne synger på deres sidste vers.

Min yndlings-t-shirt for tiden:

Nøgne yogadamer ftw!