Snart er det efterår, og jeg elsker det

I søndags cyklede jeg til Landbohøjskolens Have for at se, hvordan blomsterbedene ser ud for tiden. Solen skinnede, men det var friskt i luften, og jeg tænkte på, at det snart er sweatertid.

Denne tid på året er min bedste tid. Hvor alt blomstrer over og luften er frisk, og jeg kan have en striktrøje på, når jeg cykler til kontoret om morgenen. Sommeren stiller så store krav til lykke og solskin, og jeg er typen som bedst kan lide at sidde i skyggen og bestemt ikke formår at være lykkelig hele tiden.

Det tidlige efterår er lidt mere tilgivende. De solrige dage er som bonusser, som man ikke tager for givet, og den friske luft gør godt. Det er som en nystart men uden de samme forventninger som det nye kalenderår bringer.

Kalenderen er så småt ved at blive fyldt op med opgaver for september, og det er så dejligt fortsat at blive bekræftet i at livet som selvstændig godt kan lade sig gøre.

Jeg læste denne artikel den anden dag, som jeg vil anbefale. Den handler om at acceptere alle følelserne, som jeg også har skrevet om her tidligere.

At vores liv ikke skal optimeres, så vi kan blive lykkelige. Balance og et lykkeligt liv er idéer vi skal opgive, da det bare gør os ulykkelige at stræbe efter det. Vi kan absolut opleve det i øjeblikke, men ikke på kommando.

Vi skal stadig forsøge at ændre de dele af vores liv, der ikke fungerer og som gør os direkte ulykkelige. Vi skal have modet til at sige vores arbejde op, og til at forlade en destruktiv relation.

Men vi skal ikke tro, at vi kan ændre vores liv på en måde, der gør os rolige og lykkelige. Uanset hvad er livet rodet og komplekst og fyldt med uretfærdigheder. Livet som selvstændig er for eksempel ikke lykkeligt og angstfrit, tværtimod, men samtidig har jeg aldrig været gladere for mit arbejdsliv.

Jeg vil hellere leve det rodede liv med alle følelserne, et liv hvor jeg tør noget, end et enkelt og trygt liv. Det skal jeg skrive mere om, når jeg er klar til det.

Med alt det sagt vil jeg snart begive mig ud i solen og drikke et glas naturvin. Livet som selvstændig!

Jeg er så stolt af mig selv i dag

Jeg sidder herhjemme med stribede pyjamasbukser på, en Ben & Jerry’s Half Baked (all time favourite) og min computer, og nyder min fredag aften.

Jeg spiste en hjemmebagt surdejsbolle fra fryseren og røræg til aftensmad, fordi jeg ikke gad hverken handle eller gå ud og købe take-away, efter jeg endelig fik taget mig sammen til at gå i bad efter hård fredagstræning. Og så har jeg lige fundet ud af, at der ikke er mere toiletpapir, og jeg har kun en halvtom køkkenrulle tilbage. Næste skridt er at jeg må tørre mig med ikea-servietter. Classy friday all in all.
(Jeg kan trods alt glæde mig over, jeg fik flettet “hård fredagstræning” ind.)

Jeg har tidligere skrevet om et projekt som har været ret angstfyldt her på bloggen. Jeg havde en deadline på en levering på det i slutningen af juni, og jeg nåede aldrig at blive tilfreds med det, inden jeg skulle sende det afsted.

Nu har der været sat pause på det hen over sommeren, fordi både min kunde og jeg har været på ferie. Men i mandags startede vi op igen med et videomøde, hvor vi snakkede om leveringen fra juni, og hun virkede glad og tryg ved både mig og processen. Det føltes godt at komme i gang igen, den halvanden måneds pause var præcis det jeg havde haft brug for.

Har arbejdet med projektet onsdag, torsdag og fredag i denne uge og har fået et freakin’ gennembrud. Lige nu føler jeg, at det er noget af det bedste, jeg har lavet. Konceptuelt, æstetisk og strategisk spiller det bare. SÅ STOLT.

Jeg vil gerne holde resultatet for mig selv, til det er helt færdigt (og min kunde har set det), men jeg kan sige så meget, at det er en identitet til en arkitekt i Sydney, og så kan jeg dele min inspiration til projektet så længe som en lille teaser:

Fint hva?

Men der er også noget andet jeg er stolt over: At jeg sagde nej til et projekt i dag, fordi jeg ville tjene for lidt på det i forhold til, hvad mine kompetencer er værd. Og fordi min mavefornemmelse råbte nej. At det ville blive et komplekst og tidspresset projekt, som under alle omstændigheder ikke ville være indsatsen værd. Jeg forudså, at det at sige nej ville blive noget af det sværeste ved at være freelancer, men det er faktisk også noget af det bedste.

Rigtig god weekend allesammen ♡

P.S. Næste fredag er jeg nødt til at drikke fredagsøl/vin med nogen for at gøre op for denne mere afslappede afslutning på arbejdsugen.

Et andet slags liv

Der er et nyt svensk tv-program, jeg synes I skal se. Det hedder “Kalles sex liv” og handler om mennesker, der har valgt den 37 timers arbejdsuge og den medfølgende tryghed fra. I stedet lever de et andet slags liv end de fleste.

I det første program besøger værten Kalle et par som har solgt deres lejlighed og sagt deres fuldtidsjobs op for at bruge fire år og deres opsparing på at cykle verden rundt. Jeg fandt det meget inspirerende, det kan være nogle af jer kan få noget ud af det?

Programmet findes på SVT play og er selvfølgelig på svensk, men sæt undertekster på og se om ikke I forstår det meste af det. Det er ret hyggeligt og inspirerende tv.

Cykeludflugt til Vestvolden

Jeg havde aldrig hørt om Vestvolden før min ven Rasmus snakkede varmt om det næsten 15 km lange, fredede voldanlæg tilbage i starten af sommeren. Jeg elsker at der stadig er områder i byen, jeg kan gå på opdagelse i. Så André og jeg pakkede en picnic-rygsæk og cyklede ud af Jyllingevej en tidlig sommerdag for at se, hvad Vestvolden kunne byde på.

Vestvolden strækker sig mellem Avedøre og Utterslev Mose. Volden blev opført mellem 1888 til 1892, som en del af Københavns befæstning. Under 1. verdenskrig blev Københavns befæstning bemandet med næsten 50.000 soldater for at forsvare hovedstaden, men krigen kom aldrig til Danmark og i 1920 blev Vestvolden nedlagt som forsvarsværk uden at have været anvendt i kamp.

I dag er Vestvolden fredet, men åben for offentligheden. Man kan cykle på en bred asfalteret allé og stoppe op for at kigge på de ret fantastiske gamle militærbygninger. Der skal efter sigende også være underjordiske gange, som man kan udforske.

Et af de gamle krudtmagasiner fra 1. verdenskrig.

Fortryder lidt at vi ikke kørte derned og kiggede. Næste gang!

Midt på volden går der masser af får. ♡

Vi tænkte at denne her høj var et oplagt frokoststed, og det passede perfekt med at skyerne slap solen igennem.

Meen som man måske kunne regne ud var der andre end os som var interesseret i vores madpakke. 🐑

Hej-heej!

Madpakken og picnic-tæppet blev pakket sammen, og vi cyklede videre for at finde et mere fåre-frit frokoststed. 🤷‍♀️

På vejen hjem kørte vi forbi Valbyparken. Jeg har boet på Nørrebro de sidste 11 år, og det er først inden for de sidste par år, at jeg har fået øjnene op for denne fine park. Masser af plads på de store græsplæner, fine gamle træer, Sydhavnstippen med får, havet(!) og rosenhaven, gør det til sådan et fint sommerudflugtsmål.

Besøger altid Rosenhaven, når jeg er her om sommeren.

Mest for duften, er faktisk ikke så meget til udseendet af roser?

Medmindre de vokser op af et smukt hus, det synes jeg er fantastisk fint. Hvis jeg engang får en kolonihave, som jeg drømmer om, vil jeg gerne have en klatrerose på en husvæg. A girl’s gotta dream!

Anbefaler på det stærkeste en cykeludflugt til Vestvolden. I kan jo lige nå det her i den sidste del af sommeren.

At acceptere forvirringen

Jeg følger stadig skoleåret på den måde, at det er sommerferien som deler året op for mig. August føles meget mere som en nystart end det nye kalenderår i januar.

Jeg går rundt med sådan en kompleks følelse af forvirring og usikkerhed i kroppen for tiden. Jeg ved, jeg kan lide livet som selvstændig. Jeg elsker virkelig friheden ved det (tog f.eks. fri i onsdags fordi det var godt vejr og det derfor var federe at tage til La Banchina og drikke vin 🐒), men til gengæld er usikkerheden om, at jeg fortsat kommer til at tjene nok til at betale sin egen løn og ferie og pension and all that jazz ikke pisse fed. Man skal virkelig være god til at stole på, at det nok skal gå.

Egentlig er det ikke det, forvirringen handler om, men at jeg stadig ikke føler mig tilpas med arbejdet som designer. Jeg ved på en måde ikke rigtig, hvad jeg vil med det? Prøver ikke at tænke for meget over det, for jeg ved, at jeg ikke har nogle svar til mig selv lige nu. Tvivlen må være min faste følgesvend i stedet. I hvert fald lidt endnu. Det gælder nok mange i deres (arbejds)liv.

I går var jeg i tivoli med turpas for første gang i måske ti år? Prøvede både det gyldne tårn (adrenalin og rystende ben), det flyvende tæppe (frygteligt… Aldrig igen) og Dæmonen (SÅ sjovt) – jeg er åbenbart blevet en vovehals nu hvor 20erne synger på deres sidste vers.

Min yndlings-t-shirt for tiden:

Nøgne yogadamer ftw!

Efter ferien

Jeg brugte den sidste ferieuge på Bornholm. På at grine med (og af) en 9 måneders baby, kigge på havet, spise softice, tage på udflugter og lytte til klezmermusik i bilen, læse bøger, bade i havet (ok, det blev til et enkelt koldt dyp), vandre på Hammeren, lytte til regnen og spise gode middage. Jeg har drømt drømme om at købe et hus på Bornholm. Slå mig ned på en ø og bare få lov til at være. Jeg føler den største ro, når jeg er i naturen, væk fra byen. Når havet buldrer ind mod klipperne, når kornmarkerne vejrer i vinden eller jeg er på kantareljagt i en skov. Dét elsker jeg. Så er der ikke noget stress som ligger tungt over brystet.

Vi kom hjem til Nørrebro i tirsdags, og det var ikke nemt at komme tilbage til den 50 kvadratmeters lejlighed i byen. Det føltes klaustrofobisk. Drømmer om at flytte til et hus på landet eller i det mindste købe en bil, så vi kan køre på skovudflugter hver weekend. Det lille liv! Spændende at se hvordan det udvikler sig, i mellemtiden prøver jeg på at acceptere, hvor jeg er lige nu, og være tilfreds og taknemmelig over det. Der er trods alt meget at være glad for. Har min første dag tilbage på kontoret i dag, og det føles godt. Jeg er så glad for mit freelanceliv! Håber, håber, håber at jeg kan fortsætte med det, så længe som jeg har lyst. Stadig mit arbejdslivs bedste beslutning at sige det faste job op. Selvom denne nye tilværelse er lidt mere usikker, føler jeg mig også mere fri end jeg nogensinde har gjort.

Lidt billeder fra Bornholm:

De her to mennesker er nogle af de bedste i livet. ♡

Sommerferie

Har arbejdet fuldtid den seneste uge og er helt færdig, men det er ok for nu har jeg to ugers sommerferie! Føles tiltrængt og godt, og jeg tager en pause både fra mit lille firma og bloggen her. Vil fokusere på at koble fra og nyde sommeren. I morgen tager vi til Kalmar og på tirsdag videre fra Sverige til Bornholm, hvor vi skal tilbringe en uges tid.

Rigtig god sommer! Jeg er tilbage i august.

San Diego – rejsens sidste stop

Netop som man troede vi aldrig ville nå til vejs ende, er vi pludselig ved San Diego – byen hvor de sidste fire dage blev tilbragt med tacos, beach bikes og katten Buster.

Vi kørte fra Joshua Tree og overnattede første nat i Cardiff, som havde en ret dramatisk strand.

Frokost på Five Guys!

Vi boede i et lille hus i La Jolla (godt nok ikke det på billedet), et område vi havde fået anbefalet af en bekendt som bor der. Anbefaler på det varmeste at bo der, hvis I skal til byen.

Husene her var så åndssvagt fine og eventyrlige! ♡

Var helt forelsket i denne facade og vegetationen foran.

Vores AirBnb værter var ude og rejse, men vi havde katten Buster som selskab. Rimelig hårdt ydre, men elskede at blive kløet på maven.

Mig og min beach bike. Har sjældent været så cool som i La Jolla. Fire dage var alt for kort tid egentlig.

Tacos og prosecco i plastikglas ved stranden…

Ved havnen havde leopardsæler med deres unger fundet sig til rette. Har muligvis aldrig set noget så nuttet, når de sådan hopper tykt og blødt over sandet og alt blævrer lidt.

Søløverne havde deres territorium længere nede af stranden.

Efter et besøg på de lokale tennisbaner.

Jeg ville ønske rejsen havde fortsat for evigt, men den 27. marts kørte vi mod lufthavnen i Los Angeles og jeg forsøgte desperat og tage billeder af palmer og hav på vejen…

Farvel USA. Vi ses igen. ♡

Joshua Tree National Park

I Joshua Tree boede vi i dette fantastiske hus med Michelle og hendes katte. Vi havde håbet på at besøge Yosemite på rejsen, men der var stadig så meget sne at vi ikke var sikre på at komme ind uden snekæder til bilen, så vi tog en beslutning om at vi må komme tilbage en anden gang. I stedet kørte vi mod Joshua Tree National Park, ørkenen med de filmiske træer og stenformationer i det sydlige Californien.

André havde taget spejder-outfittet på og matchede himlen perfekt.

Vi var blevet anbefalet en lille vandring ved Barker Dam, så det var der vi startede. Det ser virkelig varmt ud på billederne, men der var overraskende koldt i ørkenen i marts, selv med blå himmel og fuld sol.

En gammel brønd lavet af cowboys til deres køer. Hihihi

Vi fandt et perfekt morgen-pause-spot.

Sandstensformationerne er for fede, det er regnen som skaber de bløde, runde former. Her tager vi cover-fotoet til Andrés debutplade.

Kaktushaven var et højdepunkt for mig. Midt på et stort fladt område med bjerge til alle sider, hvor to typer ørken møder hinanden, findes det perfekte klima for denne her type kaktusser.

Det bedste med at besøge en ørken i marts er, at det er blomstringssæson.

De her kaktusser var helt skøre. Elsker dem.

En blomstrende ørken, hvor fint er det?!

Nu mangler vi bare et indlæg: San Diego.