En status

Jeg vil så gerne prioritere bloggen mere. Jeg har en masse indlægskladder liggende, som jeg vil gøre færdige, men lige nu kan jeg ikke. Jeg skal have hovedet oven vande, inden der bliver plads til at skrive og holde bloggen ved lige igen. Jeg prøver at tage mig selv alvorligt og sætte mig selv først. Forhåbentlig går der ikke så lang tid før jeg er ladt op igen. Jeg har lovet mig selv, at bloggen skal være et lystfyldt frirum og ikke en pligt.

Vi er ved at pakke til en fire dages tur til Skåne. Det glæder jeg mig meget til.

Vi ses snart. God sommer så længe. ♡

2

Checker ud

Jeg havde tænkt, jeg skulle nå at skrive et blogindlæg om weekenden og alle de tanker der flyver rundt i mit hoved, men tiden løb fra mig i dag. Om fem minutter skal vi afsted mod Bornholm, så det bliver en hurtig indcheckning her, for at sige, at jeg checker ud resten af ugen.

Jeg kan se, at der er begyndt at komme lidt flere læsere, det er hyggeligt. Det motiverer mig til at gøre lidt mere ud af bloggen og finde tilbage til strukturen i at lave et par indlæg om ugen. Jeg skal bare lige lade lidt op på Bornholm først. ♡

1

Et andet slags liv

Der er et nyt svensk tv-program, jeg synes I skal se. Det hedder “Kalles sex liv” og handler om mennesker, der har valgt den 37 timers arbejdsuge og den medfølgende tryghed fra. I stedet lever de et andet slags liv end de fleste.

I det første program besøger værten Kalle et par som har solgt deres lejlighed og sagt deres fuldtidsjobs op for at bruge fire år og deres opsparing på at cykle verden rundt. Jeg fandt det meget inspirerende, det kan være nogle af jer kan få noget ud af det?

Programmet findes på SVT play og er selvfølgelig på svensk, men sæt undertekster på og se om ikke I forstår det meste af det. Det er ret hyggeligt og inspirerende tv.

Sommerferie

Har arbejdet fuldtid den seneste uge og er helt færdig, men det er ok for nu har jeg to ugers sommerferie! Føles tiltrængt og godt, og jeg tager en pause både fra mit lille firma og bloggen her. Vil fokusere på at koble fra og nyde sommeren. I morgen tager vi til Kalmar og på tirsdag videre fra Sverige til Bornholm, hvor vi skal tilbringe en uges tid.

Rigtig god sommer! Jeg er tilbage i august.