Vores nye hjem

1-livingroom

Jeg føler, at jeg har nævnt lejligheden rigeligt nu uden at vise så meget af, hvordan her ser ud. Så her kommer det store lejlighedsindlæg! Jeg er efter det her projekt blevet noget af en nørd ud i ncs-farvekoder og forskellige pigmenter, men har også fundet en dyb respekt for det at vælge farver. Det er sværere end man lige håber på.

Vi vidste fra starten, at vi ikke ville have nogle hvide vægge i lejligheden, og at vi gerne ville have mange forskellige farver. Her er et moodboard, jeg lavede inden overtagelsen:

Både André og jeg er sindssygt specifikke omkring, hvad vi kan lide, ret stædige, og ikke nødvendigvis særligt enige, selvom vi under de 9 år vi efterhånden har været sammen bestemt har udviklet en fælles stil. Nogle rum var vi enige om og andre not so much.

Soveværelset var det største drama. Vi ville male både vægge, paneler, dobbeltdøre og vores nye garderobeskab i samme farve. Jeg ville fra begyndelsen have en mørk farve, André ville have en lysere grå. Efter tusind farveprøver fandt vi et kompromis i en forholdsvis lys gråblå nuance, men resultatet blev ikke helt som ønsket… De røde murstensvægge uden for værelset kombineret med svagt dagslys i rummet på grund af et nordvendt vindue gjorde, at farven så helt syrenfarvet ud, da den kom op i hele rummet. Skrig! Så efter nogle dage med overvejelser besluttede vi os for at male hele værelset om:

2-bedroom

Det er malet i Sct Pauls Blue fra Jotun, og vi er begge virkelig glade for det nu. Drømmer om en flot sengegavl i noget flet og så har vi en plan om et hjemmelavet kunstværk, der skal hænge over sengen.

3-bedroom

Den gamle gymnastikribbe fulgte med fra da vi boede i Stockholm og den passede perfekt i hjørnet her. Spejlet mangler stadig at blive sat op på væggen.

4-bedroom

Alle vindueskarmene i lejligheden er i det her materiale, som jeg ikke kan huske hvad hedder. Tror det deler vandene lidt, men jeg synes det er smukt.

5-bedroom-4

Det 3 meter brede garderobeskab fra Ikea er malet i samme farve som vægge og paneler, og har fået messinghåndtag, som André fandt i en svensk genbrug for 5kr stykket. Her kan man også virkelig se hvordan farven ændrer sig efter lyset, da skabet får mere direkte lys fra vinduet end væggen.

6-bedroom-view-1

Fra soveværelset kan man se hele vejen gennem stuen og faktisk også ud i køkkenet. Stuen er malet i Lammull fra Beckers – en helt lys neutralgrå. Jeg synes, at lyset bliver så smukt på grå vægge frem for hvide, og kan godt lide hvordan træværket og stukken står ud.

7-livingroom-17

Lejligheden er 85 kvm og stuen er det største rum og ligger i midten af lejligheden. Jeg synes, stuen har en rigtig fin størrelse med fin plads til både sofa og spisebord. Her er ret unikt to vinduer, et i hver side af stuen, så vi får masser af lys ind, selvom vi bare bor på første sal.

8-livingroom-11

Om aftenen reflekteres aftensolen i bygningen over for og laver de fineste lysrefleksioner.

9-livingroom-16

Og om morgenen står solen ind ad dette vindue – mine planter er aldrig vokset så godt som nu.

10-livingroom-18

12-livingroom-5

De eneste møbler, vi mangler, er nogle hylder over træskabene og et nyt rundt spisebord, men det er svært at finde et, som ikke koster en formue.

13-kitchen-4

Det var svært at finde den rigtige grønne nuance til køkkenet, men det endte med Evening Green fra Jotun og den gjorde en verden til forskel. Før var væggene hvide, og det var ikke helt i vores smag med det grebsfrie, hvide kvik-køkken. Faktisk overvejede vi at male lågerne, men efter at vi har malet væggene, synes jeg ikke det behøves.

14-kitchen-2

Hylderne er malet i samme farve og kommer fra trævarefabrikkernes udsalg med hyldeknægte i træ fra Ikea. Kobberstangen til gryder og pander er hjemmelavet.

15-kitchen-

Rød skovsyre som både kan spises og pynter – mit bedste køkkentip.

16-kitchen

Bordpladen trænger virkelig til en omgang olie. Vi har købt en neutral linolie fra Auro, så bordpladen får et mere naturligt, gyldent skær frem for det hvidolierede look, den har nu.

17-guest-room-1

Gæsteværelset (!så luksus at kunne sige man har et gæsteværelse!) er malet i den fineste lysegrønne farve (Vårljus fra Beckers). Jeg elsker det her rum og glæder mig sådan til, at det ikke længere er et opbevaringsrum for maling, værktøj og de sidste flyttekasser, vi ikke har kunnet overskue. Vi har vist efterhånden besluttet os for at købe denne seng/sofa fra Ikea, og jeg forestiller mig, at jeg skal tage miniferier med en bog i værelset, når vi ikke har gæster, hvilket jo trods alt er det meste af tiden. Måske kan man tage på romantisk weekend herinde også til afveksling?

18-guest-room-2

Træværket skal males inden møblerne rykker ind.

19-art-1

Jeg købte forskelligt farvet karton i sidste uge for at ramme nogle familie-kunstværker ind. Min morfar var typograf og har lavet arbejdsprøven med “Arbejdernes cigar” og min mormors søster Karin står for croquis-tegningen, som jeg tror får en rustfarvet baggrund i ramme. Til morfars arbejdsprøve hælder jeg mod den mørkegrønne og så skal den have en fin plads i stuen.

20-guest-room-3

Rodet…

22-bathroom-2

Badeværelset er et super langt, smalt rum malet i Dusky Blue fra Jotun. Vi har malet både vægge og loft, og det er blevet virkelig flot.

23-bathroom-1

Jeg har tænkt, at der skal en stor hængende plante op ved vinduet, skal bare finde den helt rigtige.

24-bathroom-6

Hejheej 👋

25-hallway-1

Gangen er det sidste rum som stadig er hvidt. Vi skulle lige prøve at bo i de andre farver for at forstå, hvad der vil fungere bedst.

26-hallway-2

Vi har netop malet en helt mørkegrå og en lyserød farveprøve op, og jeg tror vi hælder mod at male den nederste 2/3 af væggen lyserød og så hvidt op til loftet. Nogle andre idéer? Gangen ligger op mod både køkken, gæsteværelse, stue og badeværelse, så det skal harmonere. Men jeg tænker det kunne være fint med en varm farve som kontrast til alt det grønne og blå i lejligheden.

27-art

Hvad synes I?

1

Cykeludflugt til Vestvolden

Jeg havde aldrig hørt om Vestvolden før min ven Rasmus snakkede varmt om det næsten 15 km lange, fredede voldanlæg tilbage i starten af sommeren. Jeg elsker at der stadig er områder i byen, jeg kan gå på opdagelse i. Så André og jeg pakkede en picnic-rygsæk og cyklede ud af Jyllingevej en tidlig sommerdag for at se, hvad Vestvolden kunne byde på.

Vestvolden strækker sig mellem Avedøre og Utterslev Mose. Volden blev opført mellem 1888 til 1892, som en del af Københavns befæstning. Under 1. verdenskrig blev Københavns befæstning bemandet med næsten 50.000 soldater for at forsvare hovedstaden, men krigen kom aldrig til Danmark og i 1920 blev Vestvolden nedlagt som forsvarsværk uden at have været anvendt i kamp.

I dag er Vestvolden fredet, men åben for offentligheden. Man kan cykle på en bred asfalteret allé og stoppe op for at kigge på de ret fantastiske gamle militærbygninger. Der skal efter sigende også være underjordiske gange, som man kan udforske.

Et af de gamle krudtmagasiner fra 1. verdenskrig.

Fortryder lidt at vi ikke kørte derned og kiggede. Næste gang!

Midt på volden går der masser af får. ♡

Vi tænkte at denne her høj var et oplagt frokoststed, og det passede perfekt med at skyerne slap solen igennem.

Meen som man måske kunne regne ud var der andre end os som var interesseret i vores madpakke. 🐑

Hej-heej!

Madpakken og picnic-tæppet blev pakket sammen, og vi cyklede videre for at finde et mere fåre-frit frokoststed. 🤷‍♀️

På vejen hjem kørte vi forbi Valbyparken. Jeg har boet på Nørrebro de sidste 11 år, og det er først inden for de sidste par år, at jeg har fået øjnene op for denne fine park. Masser af plads på de store græsplæner, fine gamle træer, Sydhavnstippen med får, havet(!) og rosenhaven, gør det til sådan et fint sommerudflugtsmål.

Besøger altid Rosenhaven, når jeg er her om sommeren.

Mest for duften, er faktisk ikke så meget til udseendet af roser?

Medmindre de vokser op af et smukt hus, det synes jeg er fantastisk fint. Hvis jeg engang får en kolonihave, som jeg drømmer om, vil jeg gerne have en klatrerose på en husvæg. A girl’s gotta dream!

Anbefaler på det stærkeste en cykeludflugt til Vestvolden. I kan jo lige nå det her i den sidste del af sommeren.

Ugens Oprah #7 – Brené Brown


Jeg har ventet lidt med Brené Brown. Hun føltes for god til at skyde af med det samme, men her ved det syvende Oprah-indlæg, tror jeg vi er klar til hende. Jeg har så mange klip bogmærket fra youtube, hvor hun siger kloge ting, så jeg tænker det kan strække sig over flere uger.

Denne uge er temaet sårbarhed, hvilket er den kvalitet jeg værdsætter allermest i mig selv og andre mennesker. Når man tør indrømme, at der er noget man ikke forstår, at der er noget man ikke kan endnu, at man ikke er ok, at man ikke er stærk og perfekt. At turde sige ærligt og højt, hvordan man har det, og at turde bede om hjælp. Det gør livet så meget lettere for en selv, og for menneskene omkring en.

For at være modig, skal man turde være sårbar.

Cykler gennem byen

Efter indlægget i går, hvor jeg skrev om at cykle stærkt gennem byen til god musik begyndte jeg så småt at sammensætte en spilleliste, som jeg har tilføjet numre til i løbet af dagen. Synes den er blevet mega god! Hvis du har samme musiksmag som mig altså.

I dag er der en uge til jeg flytter ind på min nye kontorplads. Glæder mig så meget til at have en arbejdsplads væk fra vores lejlighed. Kan simpelthen ikke administrere at sidde herhjemme. Kommer til at arbejde for længe (specielt nu hvor André er i Stockholm) og det er svært at føle man har helt fri ved bare at gå fra spisebordet til sofaen.

Maj – måneden over alle måneder

Det føles som om, at hele København dufter af syren. Den der sødlige, parfumerede duft af frihed og sommerferie. ELSKER. Cyklede gennem byen her til aften og Kongens have var fuld af unge gymnasieelever, der så ud som om de var trådt lige ud af SKAM. Lagde specielt mærke til et par som gik på Gothersgade og kyssede og lignede Even og Isak. ♡

Jeg indstiller Kristi Himmelfart i morgen, for jeg bliver faktisk nødt til at arbejde. Pludselig er der kommet en del opgaver, og jeg står lige på tærsklen af at sige farvel til dagpengene. GYS + virkelig dejligt. Jeg er stadig rigtig glad, føles som om jeg er kommet ud på den anden side af en tåge og alt er meget mere klart. Samtidig får jeg stadig let stress i kroppen og skal passe på med, hvor meget jeg kaster mig over. Den skide krop altså. Som jeg jo holder meget af også, og gerne vil passe på.

På min Discover Weekly på Spotify denne uge faldt jeg over dette nummer, som jeg har hørt på repeat de sidste dage. Elsker denne type numre, som man kan cykle stærkt gennem byen til, mens man bopper hovedet lidt frem og tilbage og kommer til at synge højt med på cykelstien (æh, ups). Perfekt til en roadtrip-spilleliste!


På musiktemaet har jeg så mega optur over, at Slowdive spiller i koncerthuset til september! Et af de bands som jeg har på min liste over bands jeg vil se live, inden jeg dør. På den liste har My Bloody Valentine også stået (ja, shoegaze er min all-time-favoritgenre), dem så jeg på Roskilde i 2008, og det er til dato den bedste koncertoplevelse, jeg har haft. Elsker bands som man tror aldrig kommer til at blive genforenede, og som så alligevel overrasker. Mangler bare The Smiths, men der kan jeg nok blive ved med at drømme… 😬

Denne single går også ind på “cykler gennem byen”-spillelisten. Måske burde jeg lave sådan en?


Skal prøve at redigere billeder fra Stockholm snart og skrive lidt om min weekend i byen.

Ugens Oprah #5


Ugens Oprah er i den lidt mere sjove ende. Det er et klip fra tilbage i 2010, hvor producerne på The Oprah Show overrasker Oprah med, hvad der dengang stadig var helt utroligt: en flash mob! Jeg fandt det efter jeg havde lyttet til podcasten Making Oprah, som jeg anbefaler varmt, hvis du ikke allerede har lyttet til den.

Og så passer den der Black Eyed Peace altså stadig rigtig godt på en fredag. Jeg er ikke bleg for at hoppe rundt til den efter et par øl.

Rigtig god weekend!

Revanche for den støvede croissant

I torsdags købte jeg en ny lille vase og blomster, som en gave til mig selv. Og i går aftes havde jeg tre gode veninder på besøg, og vi fik drukket prosecco og skålet på den nye virksomhed. Føltes godt at fejre med lidt mere manér end en to år gammel croissant fra fryseren.

Vil også sige tak for fine kommentarer og privatbeskeder siden i tirsdags. Gør mig så inderligt glad, at I giver udtryk for, at I kan genkende jer selv i det jeg skriver om, og får noget ud af læsningen. ♡


Vi lyttede lidt til denne her plade, mens vi kørte rundt i USA, og jeg har genfundet den denne uge og lyttet til den på repeat. Sygt god.

I morges vågnede jeg og følte mig helt sløv og nede. Min mand er i Stockholm og arbejder hele maj, og jeg havde sådan en dag, hvor jeg ikke havde lyst til at være alene, men heller ikke havde lyst til at være sammen med andre end ham. Tristheden tog totalt over, og jeg endte med at ligge på sofaen en time og bare stirre ugideligt ud i luften, ind til jeg højt fik sagt til mig selv, at det kraftedeme ikke kunne være rigtigt og solen skinnede uden for.

Så jeg pakkede en taske og cyklede ud til dyrehaven, som jeg havde aftalt med mig selv, at jeg skulle gøre. Det har været min tradition de sidste mange år at cykle ud i midten af maj for at se de nyudsprungne bøgetræer.

Og sure enough lige så snart jeg sad på cyklen og mærkede den lune luft i håret blev dagen eksponentielt meget bedre. Cyklede langs havet og ind blandt de smukkeste grønne træer. Denne her tid på året altså…

En glad selfie, mens jeg lytter til min nye podcast-favorit Voksen ABC.

Ugens Oprah #4

Jeg har netop fået øjnene op for, hvor genial Elisabeth Gilbert er. Hun er forfatteren bag bogen “Eat Pray Love” (nu indrømmer jeg det: jeg elsker den. Vil se den igen snart.) og så siger hun nogle virkelig kloge ting.


👆 Den første handler om at være frustreret over ikke at vide, hvad ens passion er, når man bliver opfordret til at “følge sin passion”. Elsker idéen om at følge sin nysgerrighed i stedet.


👆 Om frygt og perfektionisme.


👆 Denne her sidste er så fin. Elsker opgøret med tanken om at vores liv skal være “i balance”. Tanken om at vi skal være totalt zen og positive og helt rolige i hovedet. Det behøver vi slet ikke. Det handler meget mere om at acceptere, at vi er totalt uperfekte. Vi er glade, vi er triste, vi er vrede, vi er stressede, vi er momentvis lykkelige. Og det er altsammen en del af det at være menneske. Det skaber så dårlig samvittighed, hvis målet er at være rolig og glad hele tiden. Det orker man jo ikke. Og som Elisabeth siger: man gider jo for fanden heller ikke være venner med sådan en person.

Det gik op for mig for en måneds tid siden (i forbindelse med at jeg faldt over video’erne med Pema Chodron), at jeg hele mit liv har haft dårlig samvittighed, når jeg har været trist. Jeg har set det som en fejl, et svaghedstegn, noget forkert som skal fixes. Det har ikke været ok at være trist, hvilket, jeg tror, bare har gjort mig endnu mere trist.

Vi skal blive bedre til både at acceptere vores egen tristhed, og også andres. Tristhed er ikke noget, der skal fjernes, det er en del af livet. Og det er ikke altid hjælpsomt at komme med gode råd, nogle gange er det meget bedre at anerkende, hvordan ens ven eller familiemedlem har det og bare lytte og være der og sige “det forstår jeg godt”.

Mit nye træningscenter

På romaskinen i går sad jeg ved siden af en ældre kvinde, som duftede lidt af bedstemor. En far-lignende type stod på en elliptical trainer i kortærmet hawaii-skjorte, shorts og fodformede sandaler. En mor og datter konditionstrænede med deres barn/barnebarn chillende i sin autostol. Et par ældre herrer fik sig en pause og en samtale, mens de støttede sig til deres stokke. Og jeg blev helt rørt over, hvor usædvanligt det er at se en så varieret gruppe af mennesker træne sammen i et træningscenter.

Jeg har de sidste mange år været medlem i Fitness World og har været så umotiveret og træt af konstant at blive konfronteret med plakater med titlen “Er du klar til sommer?” med tynde, muskuløse modelpiger, der har sveddråberne løbende ned over vaskebrættet og en proteindrik i hånden.

I mit nye træningscenter er der ikke fokus på skønhedsidealer og bikini-kroppe, men derimod at træne sig til kroppe som er stærke og sunde. Kroppe der kan noget. I mit nye træningscenter smiler man til hinanden og kigger hinanden i øjnene, når man passerer hinanden. Det er helt ok at spørge om hjælp, hvis man er i tvivl om noget. Og man siger “hej” når man møder op til hold eller bare har valgt et skab ved siden af hinanden. Hold kæft, hvor er det fint.

Ugens Oprah #3 – Maya Angelou

Ugens klip er med Maya Angelou. Hun var en amerikansk poet, forfatter og aktivist i borgerrettighedsbevægelsen. Hun er så sød og klog i det her klip. Vil have hende som min bedstemor? Hun var Oprah’s store mentor og døde i 2014, 86 år gammel.

Jeg vil så gerne læse noget af det hun har skrevet, er der nogle af jer som har læst noget I kan anbefale?

Fredagens soundtrack er desuden det nye Slowdive album (jeg ved ikke helt hvad jeg synes om det endnu, elsker singlen Star Roving) og denne her klassiker:

God weekend! I morgen kommer der billeder fra Oregon’s vestkyst.