En roadtrip til Sydfyn

Tilbage i juli kørte André og jeg på spontan roadtrip til Sydfyn. Egentlig ville vi kigge på et flot hus vi havde set på nettet (vi drømmer om at bo på landet og have et lille B&B), men det endte med at blive mere weekendtur end huskiggertur.

Første stop på turen var i Bisserup på Sjælland, hvor der ligger en lille fiskerestaurant André og jeg havde opdaget et par år inden.

Jeg bestilte helleflynder præcis som jeg gjorde dengang og retten var fuldstændig identisk med de samme salater og den samme friske, perfekt tilberedte fisk. Anbefaler på det kraftigste en frokost på Bisserup fiskebar.

I Bisserup er der også en fin instagramvenlig havn og strand.

Vel fremme på Fyn havde vi lejet dette lille hus tæt ved Svendborg for en nat.

Med egen badebro. ♡

Omgivet af gyldne kornmarker, som vi gik en tur langs med efter aftensmaden.

Romantisk jo!

Efter en god nats søvn og et koldt morgendyp i havet (gys!) trak vi den lille vogn tilbage langs grusstien for at begive os ud på nye eventyr.

Vi kørte tilfældigt forbi en kæmpe genbrugsforretning med mange fine ting. Jeg fandt et par smukke sølvringe og overvejede længe at købe et af disse gamle magasiner.

Elsker gammelt håndværk og annoncer uden billeder.

Og gammel elektronik jeg ikke aner hvad man skal bruge til.

Vi kørte ind forbi Faaborg som er sådan en fin lille dansk by.

Her var der også gammel, fin typografi. ♡

Det gamle apotek var helt utroligt fint!

Vores egentlige destination for dagen var De Japanske Haver. Her spiste vi lækker frokost og nød den virkelig imponerende have. Både mad og besøg i haven anbefales på det varmeste!

Cykeludflugt til Vestvolden

Jeg havde aldrig hørt om Vestvolden før min ven Rasmus snakkede varmt om det næsten 15 km lange, fredede voldanlæg tilbage i starten af sommeren. Jeg elsker at der stadig er områder i byen, jeg kan gå på opdagelse i. Så André og jeg pakkede en picnic-rygsæk og cyklede ud af Jyllingevej en tidlig sommerdag for at se, hvad Vestvolden kunne byde på.

Vestvolden strækker sig mellem Avedøre og Utterslev Mose. Volden blev opført mellem 1888 til 1892, som en del af Københavns befæstning. Under 1. verdenskrig blev Københavns befæstning bemandet med næsten 50.000 soldater for at forsvare hovedstaden, men krigen kom aldrig til Danmark og i 1920 blev Vestvolden nedlagt som forsvarsværk uden at have været anvendt i kamp.

I dag er Vestvolden fredet, men åben for offentligheden. Man kan cykle på en bred asfalteret allé og stoppe op for at kigge på de ret fantastiske gamle militærbygninger. Der skal efter sigende også være underjordiske gange, som man kan udforske.

Et af de gamle krudtmagasiner fra 1. verdenskrig.

Fortryder lidt at vi ikke kørte derned og kiggede. Næste gang!

Midt på volden går der masser af får. ♡

Vi tænkte at denne her høj var et oplagt frokoststed, og det passede perfekt med at skyerne slap solen igennem.

Meen som man måske kunne regne ud var der andre end os som var interesseret i vores madpakke. 🐑

Hej-heej!

Madpakken og picnic-tæppet blev pakket sammen, og vi cyklede videre for at finde et mere fåre-frit frokoststed. 🤷‍♀️

På vejen hjem kørte vi forbi Valbyparken. Jeg har boet på Nørrebro de sidste 11 år, og det er først inden for de sidste par år, at jeg har fået øjnene op for denne fine park. Masser af plads på de store græsplæner, fine gamle træer, Sydhavnstippen med får, havet(!) og rosenhaven, gør det til sådan et fint sommerudflugtsmål.

Besøger altid Rosenhaven, når jeg er her om sommeren.

Mest for duften, er faktisk ikke så meget til udseendet af roser?

Medmindre de vokser op af et smukt hus, det synes jeg er fantastisk fint. Hvis jeg engang får en kolonihave, som jeg drømmer om, vil jeg gerne have en klatrerose på en husvæg. A girl’s gotta dream!

Anbefaler på det stærkeste en cykeludflugt til Vestvolden. I kan jo lige nå det her i den sidste del af sommeren.

Hasan Minhaj

Lige et hurtigt tip på en fredag aften. Fik øjnene op for komikeren Hasan Minhaj i forbindelse med hans morsomme og tåkrummende monolog til årets White House Correspondents Dinner (som Trump selvfølgelig havde nægtet at deltage i). Jeg har siden lyttet til hans snak med Terry Gross i podcasten Fresh Air og her til aften har jeg set hans stand up Homecoming King på Netflix. Altså sjældent jeg griner så højt alene på sofaen. Anbefaling herfra!

Maj – måneden over alle måneder

Det føles som om, at hele København dufter af syren. Den der sødlige, parfumerede duft af frihed og sommerferie. ELSKER. Cyklede gennem byen her til aften og Kongens have var fuld af unge gymnasieelever, der så ud som om de var trådt lige ud af SKAM. Lagde specielt mærke til et par som gik på Gothersgade og kyssede og lignede Even og Isak. ♡

Jeg indstiller Kristi Himmelfart i morgen, for jeg bliver faktisk nødt til at arbejde. Pludselig er der kommet en del opgaver, og jeg står lige på tærsklen af at sige farvel til dagpengene. GYS + virkelig dejligt. Jeg er stadig rigtig glad, føles som om jeg er kommet ud på den anden side af en tåge og alt er meget mere klart. Samtidig får jeg stadig let stress i kroppen og skal passe på med, hvor meget jeg kaster mig over. Den skide krop altså. Som jeg jo holder meget af også, og gerne vil passe på.

På min Discover Weekly på Spotify denne uge faldt jeg over dette nummer, som jeg har hørt på repeat de sidste dage. Elsker denne type numre, som man kan cykle stærkt gennem byen til, mens man bopper hovedet lidt frem og tilbage og kommer til at synge højt med på cykelstien (æh, ups). Perfekt til en roadtrip-spilleliste!


På musiktemaet har jeg så mega optur over, at Slowdive spiller i koncerthuset til september! Et af de bands som jeg har på min liste over bands jeg vil se live, inden jeg dør. På den liste har My Bloody Valentine også stået (ja, shoegaze er min all-time-favoritgenre), dem så jeg på Roskilde i 2008, og det er til dato den bedste koncertoplevelse, jeg har haft. Elsker bands som man tror aldrig kommer til at blive genforenede, og som så alligevel overrasker. Mangler bare The Smiths, men der kan jeg nok blive ved med at drømme… 😬

Denne single går også ind på “cykler gennem byen”-spillelisten. Måske burde jeg lave sådan en?


Skal prøve at redigere billeder fra Stockholm snart og skrive lidt om min weekend i byen.

Revanche for den støvede croissant

I torsdags købte jeg en ny lille vase og blomster, som en gave til mig selv. Og i går aftes havde jeg tre gode veninder på besøg, og vi fik drukket prosecco og skålet på den nye virksomhed. Føltes godt at fejre med lidt mere manér end en to år gammel croissant fra fryseren.

Vil også sige tak for fine kommentarer og privatbeskeder siden i tirsdags. Gør mig så inderligt glad, at I giver udtryk for, at I kan genkende jer selv i det jeg skriver om, og får noget ud af læsningen. ♡


Vi lyttede lidt til denne her plade, mens vi kørte rundt i USA, og jeg har genfundet den denne uge og lyttet til den på repeat. Sygt god.

I morges vågnede jeg og følte mig helt sløv og nede. Min mand er i Stockholm og arbejder hele maj, og jeg havde sådan en dag, hvor jeg ikke havde lyst til at være alene, men heller ikke havde lyst til at være sammen med andre end ham. Tristheden tog totalt over, og jeg endte med at ligge på sofaen en time og bare stirre ugideligt ud i luften, ind til jeg højt fik sagt til mig selv, at det kraftedeme ikke kunne være rigtigt og solen skinnede uden for.

Så jeg pakkede en taske og cyklede ud til dyrehaven, som jeg havde aftalt med mig selv, at jeg skulle gøre. Det har været min tradition de sidste mange år at cykle ud i midten af maj for at se de nyudsprungne bøgetræer.

Og sure enough lige så snart jeg sad på cyklen og mærkede den lune luft i håret blev dagen eksponentielt meget bedre. Cyklede langs havet og ind blandt de smukkeste grønne træer. Denne her tid på året altså…

En glad selfie, mens jeg lytter til min nye podcast-favorit Voksen ABC.

Podcast-tip til en gåtur

Mit yndlings vægmaleri i København er det fine Inger Christensen digt. Går så tit forbi med en podcast i ørerne.

På det seneste har jeg lyttet til en svensk podcast, der hedder Framgångspodden, hvor forskellige succesrige (primært) svenskere bliver interviewet omkring deres tilgang til livet. Jeg synes selve interview-delen er rigtig interessant og inspirerende, men at indpakningen af podcasten er totalt over the top med storladen musik og overdreven præsentation af en amerikansk speaker. Jeg tror til dels, det er en joke, men det falder også lidt til jorden, når podcasten ellers er ret seriøs.

Oh well, det jeg ville frem til er, at jeg lyttede til et afsnit med Petter Stordalen i dag. En norsk milliardær som ejer en masse hoteller og har sygt god stil (please google ham). Et meget inspirerende afsnit. Petter er virkelig sympatisk og taler meget langsomt og tydeligt norsk.

Et opløftende citat, som ramte mig ekstra meget:

“Følg drømmen. Acceptér aldrig de mennesker, som siger, du ikke kan klare det. Hvis du ikke lykkes første gang, prøv igen. Og husk: verden er gået glip af ufattelig mange ting, fordi der var nogen som fik nogen til at give op. Så vær selv en som opfordrer andre til at lykkes. Kom med positive kommentarer, støt andre og de vil støtte dig.”

Og når Alexander spørger Petter om tips for at få et lykkeligt liv:

“Lev i nuet. Vær tilfreds. Hvis der er noget, du ikke er tilfreds med, så gør noget for at ændre det. Hvis du ikke er glad for din chef: sig op. Hvis du ikke er tilfreds med dit arbejde: sig op. Hvis du ikke kan lide kulturen på dit arbejde: sig op. Begynd noget nyt. Gør det du har lyst til. Hvis du har lyst til at blive kunstner, bliv kunstner. Jeg er sikker på, at din familie og dine børn vil sige: Følg din drøm!
De fleste mennesker ender med at brokke sig, når de arbejder et sted, som har en dårlig kultur. Quit more often!”

Petter siger i øvrigt, at det vigtigste her i livet er at arbejde for at efterlade planeten i lidt bedre stand, end man fandt den. Og at det ikke er så vigtigt præcis, hvad man laver, bare man husker at leve. Amen to that.

Nu kan foråret bare komme an

Jeg har købt forårs-t-shirt, lavendelneglelak og ny læbestift, så nu må foråret gerne indfinde sig. Ellers må jeg jo lade som om det allerede er her. Specielt på en sløv februar-mandag. Jeg skal til en massage her til formiddag, og ellers bare slappe af efter en intens social weekend.

Har I set det store Oscar fail fra i går, hvor La La Land blev udråbt til bedste film og først efter diverse glade ansigter og takketaler fik at vide, at det var Moonlight, der havde vundet i stedet? Whaaat. Det er fandme tarveligt og akavet. Har dog virkelig optur over, at Moonlight vandt! Og Jimmy Kimmels monolog var sjov.

Og se! Kirsebærtræerne i Assistens Kirkegård har fået forårsfeeling:

William Kentridge

Der er to fantastiske udstillinger på Louisiana lige nu. Altid inspirerende Louise Bourgeois og så en udstilling af den sydafrikanske (og for mig indtil nu ukendte) kunstner William Kentridge. En kunstner, hvor både det politiske og det teatrale spiller en stor rolle i hans arbejde. Specielt denne installation syntes jeg var helt fantastisk:

Læs mere på Louisianas hjemmeside

William Kentridge

En film der får voksne mænd til at græde

Eftersom jeg har en belastningsreaktion (den nye mere politisk korrekte betegnelse for stress) har min psykolog bedt mig om ikke at tænke på fremtiden (svært), og i stedet fokusere på at lade op ved at beskæftige mig med ting, som giver mig energi. Øverst på listen står at gå i biografen, så jeg har set biograffilm 1-2 gange om ugen den sidste måneds tid.

Den bedste film, der går lige nu er uden tvivl Moonlight. En utroligt rørende melankolsk fortælling om en ung sort mand og hans opvækst i Liberty City, Miami. Skuespilpræstationerne holder et imponerende højt niveau, billederne er så smukke og soundtracket er magisk. Den burde vinde en Oscar på søndag, men lur mig om ikke årets mest overvurderede film La La Land løber med prisen (bliver så sur, hvis det sker, selvom jeg forventer det).

Jeg vil selv helst ikke vide så meget om film, inden jeg ser dem (ser ofte ikke engang trailers). Men så bruger jeg til gengæld timer på Youtube, efter jeg har set en god film, for at se interviews og paneldebatter med skuespillere og folkene bag filmen. De bedste følger herunder.

Traileren hvis du ikke har set den endnu:

Ashton Sanders, der spiller teenage-versionen af hovedkarakteren Chiron, fortæller meget rammende om filmen og hans personlige oplevelser her:

Jeg er så fascineret af de tre skuespillere som spiller hovedkarakteren i filmen. Specielt de to unge skuespillere leverer så imponerende præstationer. Specielt når man ser, hvor langt deres virkelige “jeg” er fra karakteren de spiller i filmen.

Her fortæller både Barry Jenkins, Tarell Alvin McCraney og skuespillerne om filmen:

Og her en lidt længere paneldebat med Barry Jenkins, Tarell Alvin McCraney og skuespillerne, hvor skuespillerne er tydeligt rørte efter præcis at have set filmen i hele sin længde:

Jeg lyttede til soundtracket til filmen på repeat i flere dage efter jeg havde set den første gang. Det er så smukt. Her er en kort featurette med manden bag:

Please se denne her film. Den er så relevant for alle.