San Antonio & Paso Robles

Ægteparret vi boede hos i San Francisco gav os et tip til en alternativ rute, nu hvor Big Sur var afspærret. De var blevet gift i et gammelt missionshus i et stort militærområde øst for Big Sur, og da vi havde god tid besluttede vi os for en omvej fra Monterey til Paso Robles.

Det føltes specielt at køre ind langs med militærbaser, sammen med diverse militærkøretøjer, men naturen var super fin med Big Sur’s kuperede landskab og smukke græsmarker til alle sider.

Selve missionshuset lå midt ude i ingenting med fine gamle detaljer.

Mission San Antonio de Padua, etableret af franciskanere i 1771.

Vi tog en selfie.

Kan godt forstå man gerne vil giftes i dette smukke kirkerum.

Turen fortsatte og ved frokosttid ankom vi til Paso Robles. Eftersom vores tid i Sonoma blev så kort følte vi ikke vi var færdig med vinsmagning og Paso Robles er et lidt mindre kendt område end Napa og Sonoma.

Efter vi havde spist burritos på torvet googlede vi “paso robles coffee roaster” som ledte os til det lokale hipstersted. Her spurgte vi, hvilke vingårde vi burde tage til og var så heldige, at der var en ung vinguide i køen som havde alle de gode tips. Yees.

Det blev til tre vinsmagninger i alt, og jeg kan desværre ikke huske, hvad vingårdene hed, men her er vi i hvert fald på en af de største og flotteste. André er sygt god til at se professionel ud, når han smager vin (ok, han poserer lidt ekstra her). Virkelig god vin var det. Bedre end vores oplevelse i Sonoma! Jeg ved ikke om det var naturvin, men det var i hvert fald lige så interessant.

På vej tilbage til bilen… Æh. Vi (læs: André) kørte sindssygt forsigtigt. Jeg var fuld.

Kan du forestille dig en bedre aktivitet end at tage til byens western store, når man er vinsmagningsfuld? Ååh, sendte mit livs snapchats herfra. I ved ikke hvad I er gået glip af.

Efter en overdådig morgenmadsbuffet hos vores Airbnb-værter Bill & JJ med både vafler og friske bær, kørte vi så langt op mod Big Sur sydfra som vi kunne inden vejspærringen. Der var også pænt.

Der var søelefanter på stranden ved kysten, og det var godt vi havde paraplyer med.

Next up: Santa Barbara, Ventura & Redlands

Follow my blog with Bloglovin

Santa Cruz og (næsten) Big Sur

Efter et par afstikkere til Stockholm og Budapest er det på tide at komme tilbage til rejseberettelsen fra USA. It ain’t over yet!

Elsker at kigge igennem og redigere billederne fra rejsen. Så kan man sidde i denne kolde juni-måned og drømme sig væk til et Californien, som til og med bød på mere varme end den danske sommer helt tilbage i marts.

Efter fire dage i San Francisco kørte vi sydpå langs highway 1 og havde en enkelt overnatning tæt ved Santa Cruz. Da vi ankom til byen gik vi en tur ud på molen og kiggede på søløver og gik derefter igennem Santa Cruz Boardwalk, en ikonisk forlystelsespark på stranden. Vi købte quesadillas i et meget suspekt skur, som viste sig at være de bedste på hele turen. Med masser af ost, guacamole og friske spirer, samt de bedste salsas. Åååh. Take me back!

Har dog mega optur over at La Neta i samarbejde med Mikkeller åbner på Nørrebrogade på fredag – deres quesedillas er også to die for! Specielt den med frijoles (var et af mine frokost-stamsteder i Stockholm).

Vi boede ikke i byen, men hos Nancy Lynn, en krimiforfatter som havde det mest fantastiske hus oppe i bjergene (bakkerne?) uden for byen. Forestiller mig hvordan det må være at bo alene oppe blandt fyrretræerne, isoleret for enden af en lang vej og skrive krimier om en ejendomsmægler som skal opklare brutale mord i området. 😳

Dette airbnb var et af de bedste på rejsen, og Nancy var den sødeste vært.

Vi startede morgenen med at drikke en god kop kaffe på Verve Coffee på Seabright (anbefales!) før vi kørte videre sydpå. Big Sur var lukket pga jordskred, men vi ville køre så langt ned vi kunne for at stille vores nysgerrighed omkring, hvordan kysten så ud der.

Og boy oh boy, hvor var vi glad for at vi gjorde det. Jeg vil lade billederne stå for sig selv.

Så fin en oplevelse. Er sikker på at Big Sur er endnu mere fantastisk, men det må blive på en anden rejse senere i livet. Der er stadig lukket her tre måneder senere, hvilket siger noget om omfanget på skaderne fra jordskredet.

Vi tog en pause i Carmel-by-the-Sea som var så smuk og hyggelig, og havde de mest fantastiske huse og træer, samt en meget tydelig overklasse-vibe.

På vej tilbage til Monterey betalte vi for at køre på 17 mile drive og havde følelsen af, at det var lidt en turistfælde. Virker så skørt at nogle af de dyreste huse i USA ligger her, når turisterne kører i karavane uden for forhaven. Det var fint, men vi fik mere ud af kysten mellem Carmel og Big Sur.

Next up: Et missionshus midt i et militærområde og fuldskab i Paso Robles.

En mini-guide til Budapest

01-budapest

Søndag til onsdag i sidste uge befandt vi os i Budapest. Noget vi havde snakket om i et stykke tid, og da vi fandt ud af vi kunne komme afsted med Norwegian for under 900kr for os begge to var der ikke så meget at snakke om.

Min forventning om, at det ville være “Østeuropas Wien” viste sig at stemme ret godt. Byen er fyldt til randen af smukke Art Nouveau bygninger, fine caféer og hipster-kaffebarer. Og så er der stadig ret billigt 👌.

Find mine tips længst nede!

02-kieslowski

Indergården til vores Airbnb lignede noget fra en Krzysztof Kieślowski-film (han er selvfølgelig polsk, men anyways). Der var skudhuller i væggene fra krigen og i lejligheden med planterne boede en ældre, tyk dame som gik rundt og fejede med sin plastikkost om morgenen.

02-gulvet

02-trappen

02-airbnb

Selve lejligheden var nyistandsat, men med smukke gamle detaljer.

03-gaden

04-szechenyi-bath

Budapest er kendt for sine termalbade. Der er rigeligt at vælge imellem i byen, men vi besluttede os for at besøge det største og mest kendte, Szechenyi. Et smukt, gammelt og virkelig stort bad med en blanding af lokale besøgende og turister. Forestiller mig at det er endnu mere perfekt at besøge om efteråret eller foråret, når det er lidt koldere i luften og man virkelig kan nyde det 38 grader varme termalbad. Vi badede mest i den køligere pool og nød en massage hver.

04-szechenyi

Omklædningen var næsten det smukkeste.

05-metro

Budapest M1 metro linje er en af verdens ældste, den har kørt siden 1896.

Vi spiste ikke her, men så fint jo? Hedder Callas.

Den gamle by ved slottet var utroligt fin at slentre rundt i.

08-baltazar

I slotskvarteret fandt vi tilfældigt denne restaurant (også hotel), hvor vi fik rejsens måske bedste måltid. Jeg bestilte chicken paprikash med dumplings, og det anbefaler jeg på det kraftigste. Ægte, ungarsk comfort food lavet til perfektion. André fik dødeligt gode trøffel pommes frites.

09-roses

10-new-york-cafe

New York Café er noget af en turistfælde, men vi boede lige ved siden af og kunne ikke lade være med at gå ind og drikke en fordrink inden vores sidste middag. Har aldrig oplevet noget så extravagant og tacky.

11-budapest-gade

12-budapest-bro

Donau floden og fine broer.

13-kirke-i-modlys

Kirker i modlys, what’s not to like?

14-budapest-parlament

Det her er altså Budapest’s parlamentsbygning?! Helt vanvittig.

15-budapest-waterfront

Mine tips til Budapest:

Morgenmad og god kaffe: Fekete, Ébresztő, Espresso Embassy, My Little Melbourne & Budapest Baristas

Mad: Töltö (luksus-hotdogs i det jødiske kvarter), Konyha (rigtig lækker og meget billig 3-retters frokostmenu), Baltazar (Chicken Paprikash!), M. Etterém & Mazel Tov.
Déryné har mega hyggelig udeservering, men vi havde en rigtig kedelig madoplevelse. Har dog fået anbefalet stedet fra flere kanter, så prøv det eventuelt, men gå udenom fiskeretterne. Det vores naboer fik, så rigtig godt ud og de skal også have god morgenmad.
Uprøvede bonustips: Menza ved Liszt Ferenc Tér skal have fantastisk Schnitzel og agurkesalat, men det nåede vi desværre ikke at prøve. IGEN skal have byens bedste pizza.

Drinks: Warm up & Pharma

Park: Margaret øen – her er også et kæmpe udendørs bad.

Spa: Szechenyi og næste gang skal vi prøve Gellert.

De sidste billeder fra Stockholm

Anbefaler på det varmeste en sommerrejse til Stockholm. Det er billigt at komme derop, og der er så lækkert? Tror mange i København overser byen og rejser til Berlin i stedet, men Stockholm er en storby som kan konkurrere med de fleste andre i Europa. En forlænget weekend er perfekt, selvom man selvfølgelig også kan bruge længere tid i byen.

Lørdagen i Stockholm startede vi på Långholmen. En ø i gåafstand fra vores gamle hjem i Liljeholmen. Her er en bådklub kun for træbåde. Så nørdet og fint.

Her er der den sødeste lille Astrid Lindgrenske kolonihaveforening.

Så idyllisk.

Denne café har vi hængt ud ved om sommeren i deres solstole med fika og boglæsning.

Efter Långholmen tog vi til Zinkensdamm, hvor man kan gå gennem disse fine gamle huse op på en klippekant med udsigt over hele byen. Man kan gå hele vejen fra Zinkensdamm til Slussen.

Fra Ivar Los Park er der denne udsigt. Det var desuden her jeg for snart otte år siden mødte André for første gang (vi havde egentlig mødtes før, men det var her jeg første gang lagde mærke til ham). Vi spiste tunnbrödrulle med stekt sill og kiggede ud over sommer-Stockholm, hvor varmluftballoner i forskellige farver fløj ind over byen. To uger efter kaldte vi os kærester og har været sammen siden. ♡

Drop Coffee er stadig min yndlingskaffebar i byen.

Min bedste ven i livet.

Stockholms bedste burger fås på Flippin’ burgers med perfekte fritter og estragonmayo til. Normalt er der altid kø, men vi kom på et godt tidspunkt søndag eftermiddag, og det er første gang vi har fået et bord med det samme.

Inden jeg skulle tage toget mod lufthavnen spiste vi en is hos Snö på Odengatan 92. En jordbæris som næsten kan konkurrere med min favorit fra Siciliansk is i København.

Tak Stockholm for denne gang.

Södermalm og Liljeholmen, Stockholm

Da vi boede i Stockholm, lejede vi en lille lejlighed i Liljeholmen, og jeg arbejdede midt på Södermalm (Söder), så det er de to bydele, jeg har været allermest i. Specielt Söder som er sin egen ø syd for centrum.

Efter jeg havde gået rundt på Djurgården tog jeg en sporvogn til Kungsträdgården og gik gennem Gamla Stan til Söder.

Gamla Stan er lidt af en turistfælde, men alligevel absolut et besøg værd. Gå væk fra de værste turistgader og find de små sidegader, hvor der ikke er så mange mennesker.

Var så glad denne her dag!

Smukke gamle huse.

Klokken 13 skulle jeg møde min gamle kollega Emma på Gondolen og nyde udsigten over byen. Hun har også valgt at blive selvstændig for 1,5 år siden, så der var masser at snakke om.

Jeg bestilte en hummersuppe og vi drak rosé.

Det reklamebureau vi arbejdede sammen på, lå tæt ved Gondolen, så vi besøgte stedet jævnligt og drak strawberry daiquiris eller andre gode drinks, samt spiste “3 små skålar” om fredagen. Er så luksus på den gamle klassiske måde, det her sted.

Emma tog et billede af mig under häggen.

Vi gik forbi Mosebacke, som er det perfekte sommer-øl-hæng.

Söder er 99% nuttet.

Efter jeg havde vinket farvel til Emma, tog jeg til Hornstull (også en del af söder) og mødtes med Emilie til en øl. Vi sad i Lasse i Parken i et par timer og snakkede om livet. ♡

Ved 19-tiden gik André og jeg over Liljeholmsbron til vores gamle bygning.

Vi skulle nemlig spise middag på vores stamsted, og min kinesiske yndlingsrestaurant, Chongqing. Det er sichuan, og jeg har til dato ikke fundet noget bedre kinesisk mad. Vi boede i dette gulbrune hus lige ved broen, og jeg købte dumplings på Chong Qing mindst en gang om ugen. Det er en kinesisk kvinde som har restauranten, og hun er så sød og skør på den bedste måde. Har aldrig været stamkunde, som jeg var stamkunde her.

Køb dumplings (bed om 50-50 vegetarisk og kød), Gong Bao Dou Fu (friteret tofu – min absolutte yndlingsret), samt strimlat fläsk med Chong Qingsås og du vil dø lykkelig.

Fun fact: Robyn boede også i huset i en stor lejlighed over os, og jeg mødte hende engang ved skraldespandene, hvor hun kom ned i det fedeste, farverige outfit med plateausko, og jeg har aldrig oplevet noget så cool.

Vores gamle udsigt.

Vi gik langs med vandet forbi den gamle cementfabrik.

Gik igennem Vinterviken, som også er et sommerbesøg værd. Man kan bade her om sommeren, og der er to rigtig fine caféer til frokost eller fika.

10 ud af 10 giver jeg denne dag.

Djurgården i Stockholm

Afbryder rejseberettelsen fra USA for at dele lidt mere aktuelle billeder og tips fra Stockholm, som jeg besøgte sidste weekend. Jeg mangler stadig en uge fra USA og har også en masse fine billeder fra Provence i påsken. Ved ikke om jeg nogensinde får indhentet det hele, og jeg rejser desuden også til Budapest om et par uger. Only time will tell… Tror aldrig jeg har rejst så meget som under dette år.

Jeg boede i Stockholm med min mand (dengang var han “bare” min kæreste) fra 2012-2014. Inden da rejste jeg derop 1-2 gange hver måned under vores 3 år lange distanceforhold (det gør jeg aldrig igen). Stockholm har altså været min anden hjemby i den største del af mit voksne liv, og jeg elsker virkelig byen om sommeren. Hvis du ikke har været der, anbefaler jeg på det kraftigste et besøg. Gør det mellem maj-august dog, hvor der er lyst og godt vejr.

Startede fredagen med at gå langs havnekajen til Djurgården.

Byen er bygget op af mange øer og der er vand til alle sider.

Djurgården er fyldt med museer, caféer og smukke huse. Der er en café i dette, som jeg aldrig har prøvet, men jeg beundrer altid huset, når jeg går forbi.

Tænk at bo her…

Eller oppe på en lille bakke.

Det her er nok mit ultimative drømmehus. De der vinduer altså. Og udsigten må være helt fantastisk.

Dette magiske hus er en restaurant. Tænker på Hans & Grethe, når jeg ser det.

Mit primære udflugtsmål var Rosendals Trädgård. Et eventyrlignende plantecenter og café som ligger midt på Djurgården.

Mit højeste ønske er at få mulighed for at købe en kolonihave snart. ♡

Bag ved Rosendal ligger en stor lund med æbletræer. Får intense Astrid Lindgren vibes her. Satte mig på bænken og lyttede til min podcast og kiggede på knopperne som var på grænsen til at springe ud.

Inden jeg skulle tilbage mod byen for at mødes med en gammel kollega til vin-frokost, gik jeg ind gennem drivhusene. Der er flere med planter og blomster, man kan købe med hjem, og et med Stockholms måske dyreste café. Jeg køber aldrig noget der, tager altid derud for at kigge rundt og blive inspireret og drømme om at have en have en dag.

Nu skal jeg til hot yoga og senere til naturvinsfestival. Det bliver en god søndag.

Forlænget weekend nordpå

Jeg har befundet mig i Stockholm siden i torsdags og sidder nu og venter på et forsinket fly i Arlanda lufthavn. Min mand er her hele måneden for at repetere en ny forestilling, så vi havde ikke set hinanden i to uger. Og nu er der halvanden uge til han er hjemme i København igen. Længslen!

Så fin, når han dufter til hägg (hvad hedder det her træ på dansk?) – konkurrerer kraftigt med duften af syren!

Jeg kommer til at skrive et indlæg om byen snart. Det er tre år siden, jeg boede her, og det er første gang siden da, at jeg ikke føler, at jeg kommer hjem til min anden hjemby, men bare er på besøg. Det er lidt mærkeligt, men også meget rart ikke længere at have den der følelse af at være splittet mellem to byer.

De næste to dage skal jeg freelance på bureau i København, og det er jeg lidt spændt på. Håber jeg når hjem og får en god nats søvn.

San Francisco, jeg elsker dig

Jeg var i San Francisco, da jeg var 6 år gammel, men kunne kun huske noget med sporvogne og søløver. At besøge byen som voksen var så sindssygt fint. Elsker storbyer, som er afslappede og føles små.

Jeg troede faktisk ikke, at jeg tog så mange billeder, mens vi var der, men nu hvor jeg kigger mapperne igennem var der alligevel en hel del.

Vi var der i fire dage, og hver morgen ventede vi på bussen og tog den ind til et nyt kvarter i byen. Vi gik 15-20 km hver dag med ben som stadig var ømme fra redwood-hikes.

Første dag startede i Mission Dolores Park, hvor vi bare sad på en bænk og kiggede på hunde.

Vi er typerne som lige så gerne (måske endda hellere, må jeg nok indrømme) går i et supermarked som på museum. Og Bi-rite er fandme drømmen om et supermarked. En dyr drøm. Åh, suk.

Fandt en denimjakke i en second hand!

Og en butik med de fedeste jakkesæt. Minder mig om The Mask.

Brødnørder på tur skal selvfølgelig til Tartine Bakery. Manden bag det moderne surdejsbrød (og grydebrødet) ejer det her brødparadis.

Nuttet POP med brød.

Der er få, der kan få mig til at grine som ham her.

Der produceres nok ikke orgler her i dag, men tænk engang. ❤️

Fine huse overalt. Her er det vist dem fra Full House.

Vi boede i Noe Valley på den stejleste bakke hos to skolelærere, som utroligt nok havde et helt byhus for sig selv. Bedstefaderen havde bygget det i sin tid og det var stadig i familiens eje.

Vild indretning.

😳

Elsker det her tapet. Hvis jeg engang får en kolonihave eller et sommerhus…

Et Chinatown som rent faktisk føles som om man træder ind i en by i Kina. Vi gik ind af “bagindgangen” og der var nærmest ingen turister, men kun amerikansk-kinesiske indbyggere som snakkede kinesisk og handlede ind.

Orphan Andy’s, en gammel institution i de homoseksuelles kvarter Castro med virkelig gode burgers and fries. Så hyggeligt.

Sjovt nok endte vores tid i San Francisco også ved Dolores Park ligesom den startede der. Jeg har en gammel kollega som nu arbejder på Facebook og bor lige ved parken. Vi mødtes på Saint Patrick’s day til øl og pizza på en bar med hende og hendes kæreste, som også arbejder på Facebook, hendes bror som arbejder for Apple og hendes ven som arbejder for Tesla (😳). San Francisco er virkelig USAs (verdens?) tech-hovedstad. Jeg smagte for første gang i mit liv chicago pizza (google it!) og vi endte aftenen med at købe øl og is i en kiosk og sidde og snakke om livet på deres tag med udsigt over San Francisco. Som en film!

Next up: Santa Cruz

Google’s detour of DOOM, Sonoma og kysten nord for San Francisco

Jeg sidder på et tog mod Stockholm og har endelig nogle timer til at redigere billeder og skrive lidt. Efter jeg startede min virksomhed for et par uger siden er der kommet en del arbejde ind, og jeg skal virkelig passe på med at det ikke bliver for meget, kan jeg mærke. Men det er også pisse hamrende fedt.

Her fortsætter i hvert fald berettelsen af vores USA-tur i marts:

Efter Redwoods overnattede vi i Garberville, halvvejs til vinlandet i Sonoma. Om morgenen da vi skulle checke ruten videre meldte Google om jordskred på motorvejen og foreslog en omvej i stedet.

Den alternative rute viste sig at være en slingrende vej op blandt grønne bjerge og græssende køer. Jeg tog et lækkert bil-billede af André, da vi stadig syntes det hele var smukt og lækkert. Det var inden omvejen forvandlede sig til det vi nu kalder ‘Google’s Detour of Doom’. Efter et stykke tid forvandlede asfaltvejen sig nemlig til en smal, slingrende, hullet grusvej på bjergkant.

Vi forholder os optimistiske, men må efter et stykke tid erkende, at det sgu nok bare fortsætter sådan. Det føles trods alt bedre at fortsætte end at køre tilbage, og håbet om, at asfalten kommer tilbage, holder os i gang. To timer efter kan vi endelig ånde ud og er tilbage på hovedvejen, men det var sgu en hardcore oplevelse. Google for fanden.

Ekstremt velfortjente burgere på In-n-Out.

Vi ankom først til Sonoma sent på eftermiddagen og nåede en enkelt lidt kedelig vinsmagning inden vingårdene lukkede for dagen.

Sjældent har jeg været så glad for et fint hotel og 25 graders varme og sol.

Dagen efter ville vi køre ud til den Californiske kyst nord for San Francisco, men bilen synes vi skulle en tur på værksted for at få checket dæktryk. Det viste sig at det var blevet repareret dårligt tidligere og meget vel kunne være punkteret på bjergskrænten dagen inden midt ude i ingenting. Så pisse heldigt.

Kysten ved den lille by Jenner var så fin og frokost på restauranten “River’s End” anbefales!

Tidsoptimist som jeg er, var jeg overbevist om at vi godt liige kunne nå Point Reyes inden San Francisco, men vi måtte give op på halvvejen ud til det berømte fyrtårn for at nå ind til San Francisco inden det blev mørkt. Endte med at time kørslen over Golden Gate Bridge til den smukkeste solnedgang.

Next up: San Francisco

Store, venlige kæmper

Træer så store, at man næsten vælter bagover, når man vender blikket opad for at se toppen af dem. Gamle, kloge, smukke træer, ældre end man kan forestille sig. Nogle af dem fra før vores tidsregning. Man taber vejret lidt, når man går rundt i denne her urskov af bregner og store, venlige kæmper.

Vi overnattede i et AirBnb i Crescent City, Californien med tre menneskevenlige (læs: lækkersultne) geder som vores værter (de rigtige værter var i Myanmar). Der var to andre gæster, som vi spiste morgenmad med inden vi begav os ud i naturreservaterne, og den ene af dem var en ældre gråhåret kvinde som lignede Patti Smith(!). Ville ønske jeg havde et billede af hende. Vi havde den fineste snak om livet og hun snakkede langsomt og blidt, og virkede skrøbelig og ekstremt stærk på samme tid. Hun havde som ældre besluttet sig for at følge sin livslange drøm om at melde sig ind i “Peace Corps”, og rejste to år til et land i Afrika (kan ikke huske hvilket). En fin påmindelse om, at det aldrig er for sent, og at alle ens drømme ikke behøver at blive opfyldt nu. Man har faktisk et helt liv.

Vi kørte af en hullet, smal grusvej ind i midten af Jedediah Smith Redwoods tidligt om morgenen. Det var første dag i en uge uden regn og solen begyndte så småt at kigge frem, mens morgentågen lettede. Første stop var Scout Grove loop trail. En lille vandring som ikke tager mere end en halv time.

Inde midt i Jedediah Smith Redwoods er hovedattraktionen Boy Scout Tree Trail. Og Boy oh boy! Det er et trail hvor man går ud og tilbage samme vej, og vi gik alene hele vejen ud. Eller det vil sige, vi gik næsten hele vejen ud, for der blev meget mudret, og vi ville gerne nå et andet reservat samme dag (typisk optimistisk planlægning), så vi vendte om inden vi nåede hele vejen frem til vendingspunktet.

På tilbagevejen mødte vi flere forskellige vandrere som spurgte “Did you see the waterfall?” og “How was the Boy Scout Tree? Wasn’t it AMAZING?”. Viste sig selvfølgelig, at der var et 2.500 år gammelt EPIC TREE, som vi ikke fik set.

Fortryder selvfølgelig, at vi ikke gik hele vejen, men så alligevel. Det var en fuldstændig magisk oplevelse at gå igennem denne her skov. Der var så stille og råt og følelsen i kroppen var ubeskrivelig. Stoppede op og trak vejret dybt flere gange og forsøgte at gemme oplevelsen et trygt sted.

En vandsmagsprøve.

Vi spiste frokost i Snack Shack (burgers ‘n’ fries, but of course) og snakkede med et amerikansk par, hvor den ene havde boet i Stockholm i hans ungdom, men stadig troede at København var Amsterdam… 🤷‍♀️

Optimistisk tænkte jeg vi liige kunne nå en vandring i Prairie Creek Redwoods State Park inden vi skulle køre videre mod vores overnatningsstop. Jeg spurgte om hjælp i informationen til 1-1,5 times hikes, og den søde dame udpegede nogle trails på et kort, og så gik vi ellers afsted. Endte selvfølgelig med at overtale André til at gå bare liidt længere. 2,5 time senere… Var en sindssygt fin vandring dog, men hvis man har tid til det ville jeg nok bruge to dage til at udforske reservaterne. At vandre 25 km i kuperet terræn var mere end rigeligt for en dag.

Jeg vil huske skovens råhed og ro for evigt. Der er få ting, der kan få mig til at føle mig så ydmyg som stor natur.

Next up: Omvejen fra helvede, Sonoma og San Francisco.