Ugen der gik

DSC05176

Jeg fokuserer ekstremt meget på at følge min lyst og mit overskud for tiden. Noget jeg bliver bedre og bedre til, og jeg kan endelig mærke, at det hjælper, og ærligt sige at det går bedre.

Jeg har været sygemeldt i to måneder nu, hvilket føles helt vanvittigt. Jeg troede virkelig, at jeg ville være klar til at arbejde igen nu, men jeg har brug for mere tid. Det er først inden for de sidste par uger, at jeg er begyndt at få lidt energi tilbage. Det er så rart ikke at have følelsen af at skulle tvinge sig selv til at gøre de mest basale ting. Jeg har stadig et ekstremt behov for alenetid og for at være hjemme, men jeg har mere mod på at gå ud i verden nu, og både krop og hoved føles lidt mere rolige.

De lidt køligere temperaturer gør altså også sit for, at jeg føler mig lidt mere som mig selv. Sommergarderoben og klistrede knæhaser har aldrig været lig med overskud for mig.

IMG_2789

I søndags cyklede vi til Frederiksberg Have, og det var første gang i lang tid, jeg havde lange bukser og en rullekrave på. Elskede det. Glemte det gode kamera, men tog lidt mobilbilleder undervejs.

IMG_6319-1

Blandt andet måtte jeg forevige, at jeg ikke kunne lade være med at smile over den friske luft og duften af regn i luften. André synes jeg må være gal, når jeg glæder mig over efterårets komme, Hvis det stod til ham var det sommer året rundt.

IMG_2815

Der er en bænk med udsigt til dette zen-spot og det er et af mine yndlingssteder i haven. Måske jeg tager tilbage med en bog i løbet af ugen, hvis vejret er til det.

DSC05164

Vi skulle egentlig have introduceret vores nye australske venner til Dyrehaven men pga den våde vejrudsigt bagte vi i stedet hver vores kage og spillede brætspil hos os hele eftermiddagen. Den bedste søndagsopskrift! André kan egentlig slet ikke lide brætspil, så jeg har selv svært ved at overtale ham, men her var det 3 mod 1, hehe. Vi spillede Ticket to Ride, hvor man skal bygge togvogne gennem Europa, og det var så sjovt! Håber på flere brætspilssøndage fremover. Og flere kager. Altid flere kager.

DSC05177

I onsdags sad jeg og læste lidt i Landbohøjskolens Have, samt tog lidt billeder af blomsterne ved caféen. Blomster gør mig glad, specielt sådan et flammehav som her, det er det perfekte billede på sensommeren. Planlægger at lave et drømmeindlæg om hvordan min have ville se ud, hvis jeg havde en.

DSC05169

Tunge solsikker, der også snart er klar til efterår.

IMG_3243

I torsdags havde André og jeg været sammen i 9 år. Jeg bliver altid så skide nostalgisk og mør på årsdage, tænk at være sammen med en person så længe og have det så godt, selv i en periode, hvor vi begge er udfordrede. Det er jeg fanme taknemmelig for.

Vi fejrede det med en flaske naturvin og middag på Omar. Udmærket mad, men ikke fantastisk. Jeg savner Wascator som okkuperede lokalerne før. Fantastisk service dog skal siges.

DSC05190-2

I dag har været en stille lørdag med vasketøj, boglæsning og omplantning af diverse stiklinger. Jeg nyder livet lige nu, selvom det stadig er hårdt og fremtiden er ret uvis. Men bare det går bedre. Pyh.

☜ Giv et ♡

Mit sommerhus

Lejlighed

Brugte eftermiddagen i mit sommerhus i går. Her er så fint nu! Det lille grønne rum i vores lejlighed giver mig så meget glæde.

Jeg starter hver dag herinde med meditation. Jeg abonnerer på Headspace igen, de har virkelig fat i noget med deres 30-dages serier. At jeg kan følge med i min fremgang og se hvor mange dage jeg har mediteret i træk, gør at jeg holder fast i at få mediteret hver dag. Også selvom jeg indrømmet synes meditation er virkelig kedeligt – hvilket måske er pointen?

Lejlighed

Fik taget lidt billeder af, hvordan vi har fået indrettet rummet. Fra gangen kigger man ind på en arvet kommode og et litografi med birketræer, som jeg elsker.

Lejlighed

Til venstre, når man kommer ind i rummet har vi hængt en knagerække op, så gæster kan hænge lidt tøj op og indrette sig, når de overnatter.

Lejlighed

Og til højre for døren er der en lille hylde med sommerbøger, duftlys, et billede af Bubber, en elefant, min mor og jeg i cirkus Arena (står bagerst), en tegning af André og lidt små vaser med lavendel og plads til andre sommerblomster. Spejlet fandt vi på et loppemarked i Skåne, et rundt gammeldags et fra 40erne.

Lejlighed

Sovesofaen er fra Ikea og hedder Tarva. Den kan hives ud til en dobbeltseng, så vi kan have to sovende gæster, er i fyrretræ og tog hundrede år at samle. Jeg elsker heldigvis at samle Ikea-møbler.

Lejlighed

Min paletblad vokser som ukrudt og har fået blomster! Små og blå, næsten orkidélignende. Jeg har to – både en her og en i stuen. De er virkelig nemme at tage stiklinger af, så hvis i falder over en I kan lide skal I endelig spørge om I må klippe en lille baby af.

Lejlighed

Lå her og lyttede til podcasts i går. Farvekomboen mellem puder, t-shirt og læbestift var on point! (havde altså ikke taget læbestift på for billedets skyld, men var ude i verden på loppemarked om formiddagen, hehe)

Jeg har lyttet til en del gode podcasts denne sommer, og i går lyttede jeg til Tårekanalens sommer-special om sommertristhed, hvilket er noget jeg altid oplever om sommeren. Specielt denne sommer, hvor jeg kan endnu mindre end normalt. Der er så meget dårlig samvittighed over ikke at kunne rumme solen og alt det sociale man burde deltage i. Jeg anbefaler virkelig at give den podcast et lyt.

Forresten var jeg så lykkelig over at tage strømper(!) og en sweater på i går aftes, fordi det endelig var køligt i lejligheden. Længes efter sensommer/efterår, skammer mig ikke over at sige det.

Andre podcasts jeg har lyttet til og gerne vil anbefale er:

Et langsomt mord fra P1
Adrian leder efter svar på, hvorfor hans far blev fundet død i en vaskekælder i udkanten af Svendborg tilbage i 1991. Et mord der aldrig blev opklaret, og en far som er forblevet et mysterie.

Hvorfor har jeg ikke en kæreste?
Selvom jeg har været i et forhold i næsten 9 år, synes jeg også, at jeg kunne lære noget af denne podcastserie om Stine og Rikke, som med hjælp fra forskellige eksperter forsøger at komme frem til, hvorfor de ikke har en kæreste. Forhold og kærlighed holder aldrig op med at være spændende!

The Empire Film podcast – Christopher McQuarrie
Hvis du ikke har været i biografen og se Mission Impossible Fallout, så skynd dig afsted. Den er så sindssyg og virkelig underholdende. Det er fuldstændig utroligt at tænke på, at de laver alle stunts selv. Skuespilleren Tom Cruise er for vild, man kan synes hvad man vil om ham som privatperson, men i de her film forguder jeg ham virkelig. Hatten af.
Podcasten her er et spoilerfyldt 3 timer langt interview med instruktøren og der kommer en anden del, hvor de snakker videre. Film nerd alert!

Lejlighed

Vi har også endelig fået ordnet en slags tavlevæg i stuen og fået malet i gangen, så nu er der ikke mange projekter tilbage i lejligheden. Vi kunne ikke bestemme os for en farve i gangen, så der er blevet gråt som i stuen så længe.

Lejlighed

Og en plakat i soveværelset er det også blevet til. Fra en forestilling André var koreograf og lysdesigner på i Stockholm. It’s all coming together.

☜ Giv et ♡

Den digitale udfordring – en opfølgning

Jeg har en rigtig lortedag i dag. Orker ingenting. De seneste dage er jeg kommet til at kaste mig over for meget, og sige ja til for meget socialt. Det endte med, at jeg måtte flygte fra friluftsbio i Kongens Have i går pga total overstimulering. Mange mennesker og høj ensformig salsamusik i en time var lidt mere end mine sanser kunne klare, og jeg græd hele vejen hjem på cyklen.

Jeg ville egentlig helst være hjemme hele dagen i dag, men tog ud for at prøve at finde en plante til badeværelset med André. Nu har jeg lige skældt ham ud over, at han også spurgte, om jeg ville med videre ud og plukke brombær. Wife of the year. For mig føltes det bare som om han spurgte, om jeg ville med ud og løbe et marathon med et brækket ben.

Jeg har svært ved at tro på, at jeg får det godt igen i dag. Det er hårdt. Og jeg ved godt, jeg ikke burde være hård mod mig selv og prøve at stole på, at jeg får det bedre, men det er ikke altid let.

lejlighed

Mit happy place. Bor helst herhjemme i det lille grønne rum for tiden.

I starten af juni satte jeg mig for at ændre på mine digitale vaner i håb om, at det kunne tage toppen af den overvældende stress, jeg følte. Jeg tænkte ikke så meget på, at mit overforbrug måske mere var et symptom på min arbejdsrelaterede stress, end den var en katalysator for mine stress-symptomer, men lad nu det ligge. Her er historien om, hvordan det gik:

1. Jeg må ikke logge på Facebook
Dette overholdt jeg i et par uger før jeg begyndte at logge mig ind igen. Nu er jeg tilbage til at checke flere gange om dagen som en del af den ureflekterede SoMe-runde. Jeg ved ikke helt, hvorfor det er så svært at slette min facebook-profil, for jeg føler ikke jeg får noget ud af at have den (good old FOMO?). 95% af indholdet er uinteressant, og det er efterhånden en sjældenhed, at jeg bliver inviteret til privatfester der. Jeg vil til gengæld indrømme, at jeg elsker de årlige fødselsdagshilsener, også fra dem jeg aldrig ser eller snakker med. Elsker fødselsdag.

2. Jeg skal slå notifikationer fra på Messenger
Denne har jeg faktisk overholdt! Og det fungerer rigtig godt, så det kan jeg anbefale. Jeg har dog stadig den lille røde notifikation på app-ikonet, så jeg kan se om der er noget, når jeg kigger på min home screen.

3. Jeg skal slette Snapchat
Gjort! Savner det kun lidt, men synes egentlig instagram dækker behovet.

4. Min telefon må ikke komme ind i soveværelset
Det her overholdt jeg i tre ugers tid, men nu har den altså forvildet sig derind alligevel.

5. Jeg skal købe en clock radio, som skal vække mig med P1 hver morgen
Dette har jeg ikke fået gjort, men det er essentielt for at gennemføre punkt 4. Om ikke andet må jeg ønske mig en i julegave.

6. Jeg må ikke checke min telefon den første time, efter jeg er stået op
Overholdt dette i de samme tre uger som telefonen ikke boede i soveværelset om natten (og gjorde faktisk det samme i timen, inden jeg skulle sove). Jeg tror det kunne være en rigtig god vane, så det har jeg en intention om at forsøge mig med igen på et tidspunkt.

7. Jeg må ikke checke mails før kl 12 hver dag
Det her klarede jeg ikke så godt, men jeg fjernede arbejdsmail fra min telefon, og det anbefaler jeg alle!

8. Jeg må kun checke Instagram fire gange om dagen. Om morgenen, ved frokost, efter arbejde og inden jeg går i seng.
Dette lykkedes jeg ALDRIG med. Overgiver mig.

9. Jeg skal slette mailappen på min telefon, så jeg kun checker mail på computeren
Jeg fandt ud af, at jeg ofte skal bruge information som ligger i min mailboks, så det fungerer slet ikke, ikke at have mail på telefonen. Men jeg har som sagt slettet min arbejdsmail.

10. Min telefon skal altid ligge uden for rækkevidde, så jeg ikke kan tage den ubevidst op.
Jeg overholder sjældent dette, men har gjort det aktivt nogle gange, hvor jeg for eksempel har villet fokusere på en bog, og det virker! Så det er et godt trick, hvis man vil koncentrere sig.

Generelt kan man måske sige, at det ikke gik skide godt med at overholde de regler, jeg havde fået defineret. Det kan egentlig også være ret befriende at omfavne sin uperfekte menneskelighed og slippe den dårlige samvittighed. Det kan også være en sund øvelse en gang i mellem.

☜ Giv et ♡

Skåne

Skaane

Jeg elsker Skåne. Vi tog afsted for at spise en middag på Daniel Berlin i Skåne Tranås (hvor jeg ironisk nok kun har et enkelt billede på min instagram fra, men det var godt!) og forlængede turen med et par dage.

Skaane

Idylliske Vik på østkysten. Det bliver ikke meget mere eventyr-nuttet.

Skaane

Der var tydelige overklassebiler i alle indkørsler her. Det er ikke en drøm for almindelige middelklasse-folk at eje et nuttet hus på Österlen. Vi må nøjes med at gå rundt og kigge på dem. 🙂

Skaane

Der er den fineste strand ved Stenshuvud Nationalpark. Vi har været her en gang før for nogle år siden, men har stadig til gode at bade her, for det var lidt for koldt. Jeg elsker den måde skoven vælter ned i stranden på.

Skaane

Vi parkerede ved Knäbäckshusene, som vi ikke havde set før. Det ligner en filmkulisse fra Brødrene Løvehjerte, synes jeg.

Skaane

DSC04917

DSC04912

Skåne er så dansk på mange måder.

Skaane

Nat nummer to overnattede vi ved Ales Stenar i et hyggeligt b&b. Spiste stegt sild og blæksprutte i havnen og vandrede forbi valmuer op til den kendte stensætning på toppen af bakken.

Skaane

Da vi var her for nogle år tilbage var skrænterne fyldt med valmuer, men nu var der kun nogle få på grund af den tørre sommer.

Skaane

Skaane

Et af få billeder af mig fra turen. Sådan er det at stå bag ved kameraet.

Skaane

Skaane

Ikke for at blære mig, men…

Skaane

Får i solnedgang på Skånes sydkyst. ♡

Skaane

Den obligatoriske kæreste-selfie. ☺

Skaane

Dagen efter poserede vi med vores lejebil og badede i en sø.

Skaane

Sommeridyl ved svenske søer og langørede(!) strandkøer i sandet på den anden side.

Skaane

Skaane

André lærte mig at lave små sejlbåde ud af siv og vi konkurrerede om hvis båd der kunne komme længst ud på søen.

Skaane

Vores sidste overnatning havde vi på Trolleberg Bed & Breakfast med Sankt Bernard hunden Mufasa aka “Moffe”. Jeg har aldrig mødt nogen, der savlede så meget.

Stedet lå helt for sig selv midt i en skov. Ingen andre lyde end dyr og vind (og de andre gæster, for indrømmet var der lidt lydt mellem værelserne, hvilket var det eneste som gjorde, at jeg gik med til at checke ud dagen efter).

Skaane

Der var tag-selv-morgenmad i køkkenet, og vi tog vores med ud ved poolen.

Skaane

Lidt røde ribs til yoghurten.

Skaane

Skaane

Sådan her vil jeg bo en dag. Med en overvokset have med blåregn og slidte bambusmøbler.

Skaane

Moffe snorker i søvne. ♡

Skaane

På vejen tilbage til Malmø for at aflevere bilen kørte vi forbi Häckeberga Slott, som ligger utroligt idyllisk midt i en skovsø. Her kan man også bo og spise, hvis man har råd.

Skaane

Fika (kaffe&kage) på Systrarna på Solhjulet kan anbefales. Vi fik i hvert fald en citronkage, der fik hjertet til at slå ekstra hårdt.

Det er mærkeligt at kigge igennem billederne fra turen, for selvom det var idyllisk og fuldt af smukke små oplevelser, var det ikke som jeg havde troet, det ville være. Jeg havde set frem til at komme væk i nogle dage, at være på landet, som jeg elsker og som normalt giver mig ro. Men jeg synes mest, det var svært. Jeg måtte anstrenge mig for at nyde det og være i nuet. Stressen buldrede derudaf, og jeg længtes hjem til mit lille grønne ekstrarum, som nu endelig er færdigt, og er det bedste jeg ved for tiden.

Jeg prøver at acceptere, at det er sådan, det er lige nu. At det jeg drømmer allermest om er at være i et sommerhus med en hængekøje i en vildtvokset have helt alene med en stor stavl bøger, noget Netflix og helpension. Måske så tæt på havet, at man kan høre bølgerne slå. A girl’s gotta dream. Og i mellemtiden må jeg prøve at komme så tæt på jeg kan, med det jeg allerede har.

1

En digital udfordring i 21 dage

Jeg er stresset. Igen. Ved ærligt talt ikke, om jeg nogensinde kom af med det pis. I over en måned har jeg hver gang jeg sætter mig foran computeren haft svært ved at få vejret. Nogle dage så slemt, at jeg har måttet give op og gå hjem. Andre dage kan jeg presse mig til at få noget lavet, men prisen er, at jeg føler mig udbrændt og deprimeret, og har gjort i lang tid nu.

Jeg går så meget på kompromis med mig selv, at jeg ikke kan mærke, hvad jeg vil eller har lyst til. Det har jeg ikke kunnet længe. Og jeg sidder lige pt med det mest komplekse projekt, jeg har arbejdet på som selvstændig. Jeg vil så gerne kunne lave det færdigt. Så lige nu prøver jeg at spørge andre om hjælp, så jeg ikke sidder med det helt alene. Og så sætte små delmål frem til sommeren. Lige nu skal jeg bare klare mig frem til et møde i næste uge. Så må jeg vurdere efter det, hvad det næste skridt er.

Jeg har i hvert besluttet mig for at forsøge at ændre på mine digitale vaner for derved forhåbentlig at frigøre lidt ro og energi. Her er mine regler for resten af juni:

1. Jeg må ikke logge på Facebook
2. Jeg skal slå notifikationer fra på Messenger
3. Jeg skal slette Snapchat
4. Min telefon må ikke komme ind i soveværelset
5. Jeg skal købe en clock radio, som skal vække mig med P1 hver morgen
6. Jeg må ikke checke min telefon den første time, efter jeg er stået op
7. Jeg må ikke checke mails før kl 12 hver dag
8. Jeg må kun checke Instagram fire gange om dagen. Om morgenen, ved frokost, efter arbejde og inden jeg går i seng.
9. Jeg skal slette mailappen på min telefon, så jeg kun checker mail på computeren
10. Min telefon skal altid ligge uden for rækkevidde, så jeg ikke kan tage den ubevidst op.

Give me strength.

Nogen der vil være med?

2

I just want a timeout from myself

Jeg tror, det er fremgået af bloggen og min instagram, at jeg går igennem en svær periode. Det er ikke unikt for mig at have det tungt. Jeg føler, at jeg har levet på kanten af depression siden jeg var teenager. Der er en konstant melankoli, som jeg lever med, og som nogle gange tager over.

Jeg tror, jeg har opgivet tanken om, at jeg nogensinde bliver en rigtig glad og tilfreds person. Jeg ved ikke, om det handler om den bagage, jeg har med mig fra mit liv eller om det er noget jeg er født med. Jeg har ønsket mig at være glad lige så længe jeg kan huske. Det er noget, jeg evigt stræber efter. Og det er nok også derfor, jeg bliver så skuffet over mig selv, hver gang jeg mærker tungheden.

Da jeg var yngre troede jeg, at det var noget jeg kunne fixe. At hvis jeg bare blev tynd, flyttede hjemmefra, fik en kæreste, fik gode karakterer, eller bare “tog mig sammen”, SÅ ville jeg blive glad og tilfreds. De tanker tror jeg ikke, jeg er alene med.

Rent objektivt har jeg præcis det liv, som jeg gerne vil have lige nu. Jeg har min egen (succesfulde, set fra et økonomisk perspektiv) virksomhed, jeg har friheden ved at være selvstændig, jeg er gift med den person, som jeg vil leve mit liv med, vi er lige flyttet ind i en skøn lejlighed, og jeg har masser af dejlige venner. Men det er præcis det, som gør det så svært ikke at have det godt. Der er ingen ydre faktorer, jeg kan skyde skylden på. Der er kun mig, og jeg er problemet. Fuck.

Jeg føler mig konfronteret med, at jeg ikke kan fixe det her. Når jeg er nede i en dal, føles det som et faktum, at jeg altid vil have det tungt og svært. Og jeg er så pisse træt af alle kaostanker og mental selvdestruktivitet.

Da jeg startede denne her blog, havde jeg en forventning om, at jeg ville kunne fortælle om en tydelig (positiv) udvikling til glæde og tilfredshed, og det er bare ikke tilfældet. Jeg har arbejdet så sindsygt meget med mig selv det sidste år, og det har virket i perioder. Senest tilbage i januar/februar, hvor det føltes som om det hele nok skulle gå. Jeg var stolt af mig selv og nød livet. Jeg var ægte glad. Det bliver jeg forhåbentlig igen, selvom det ikke føles sådan lige nu.

Jeg skriver ikke det her for at få gode råd, medlidenhed eller andet. Jeg skriver det, fordi jeg synes, det er vigtigt at sige højt. Specielt fordi jeg ved sådan helt objektivt, at jeg lever et godt og velsignet liv på trods af, at jeg kæmper med mit psyke i perioder. Og det tror jeg, der er mange andre end mig, der gør og som vælger at gå alene med det, fordi det er for skamfuldt at sige højt.

Jeg skriver også om det af den egoistiske årsag, at jeg ved det hjælper mig med at acceptere, at det er sådan her, jeg har det lige nu. Jeg ved af erfaring at accepten af mine egne følelser, er det eneste som kan få mig ud på den anden side. At det er ok at have det dårligt i en periode, at jeg kan lave fine ting, mens jeg har det dårligt. Jeg kan grine sammen med venner, jeg kan tage på udflugt ud i naturen og få noget ud af det, samtidig med at der ligger en tunghed over brystet og jeg måske fælder nogle tårer undervejs. Det er ikke sort-hvidt det her med at føle sig nede.

I eftermiddag skal jeg til terapi, og det glæder jeg mig til. Jeg er priviligeret på den måde, at jeg har råd til at betale for det. Det ved jeg at mange andre som behøver det ikke har, og køerne med en henvisning er lange. Det bedste man kan gøre uanset om man har råd til psykolog eller ej, er at snakke med nogen. Snak med dine venner, din familie, dine kolleger. Og prøv at husk på, at det er så sindssygt normalt i perioder at føle at alt er tungt og svært, også selvom solen skinner.

Og så vil jeg bare minde om det her, hvis du kender nogen som har det svært:

10

Maj, giv mig styrke

Vi er flyttet til en ny lejlighed for et par uger siden, og først vil jeg bare sige, at det er helt fantastisk. Vi har fået 33 ekstra kvadratmeter og fire vinduer med sol (luksus når man har boet i stuen i 10 år) uden den helt store månedlige udgiftsstigning. Har drømt om det her siden vi flyttede hjem fra Stockholm for fire år siden, og jeg havde ærligt opgivet, at det ville lykkes for en freelance designer og en fysisk skuespiller i dette håbløse københavnske boligmarked. Men så dukkede der pludselig et tilbud ind på mail via venteliste i en lille andelsforening, jeg havde skrevet mig op på for nogle år siden. Tre dage efter min 30 års fødselsdag var det den bedste fødselsdagsgave, jeg har fået i år.

Det betyder også, at vi har brugt uendeligt meget tid de sidste par måneder omkring køb og salg og maling af både lofter og vægge i hele vores nye lejlighed. Soveværelset blev endda malet to gange, fordi den farve vi malede først så helt forkert ud, da vi så den i rummet. Noooooo.

Så jeg er træt. Og det er svært at føle sig inspireret og motiveret, nu hvor jeg er kommet tilbage på kontoret. Stressen ligger og ulmer lidt, og i virkeligheden burde jeg bare holde fri og lade op. Det er i hvert fald det min terapeut har bedt mig om. Så jeg kigger på sommerhuse på Airbnb og drømmer om et par dage på landet. Helst ved havet. Kigger lige nu på langeland, og der er overraskende mange drømmehuse. Her er et lille udvalg:

Mit sidste år i tyverne

DSC00327

Jeg kan blive helt rundtosset af at tænke på alt der er sket i mit sidste år i tyverne. Lige inden min 29 års fødselsdag for et år siden, sagde jeg mit job op midt i et angstanfald på arbejdet. Resten af vinteren og det første af foråret gik udelukkende med at lære at trække vejret ordentligt igen.

Jeg har været mere forvirret end nogensinde, jeg har skammet mig over min egen uformåenhed. Men jeg har også forsøgt at tale skammen ihjel. Jeg har delt mit inderste med alle som ville lytte, og det har været det mest frygtindgydende, men også det stærkeste.

I midten af februar for et år siden tilbragte jeg nogle dage alene i sommerhus i Nordsjælland. Det var vådt og gråt og ensomt. Jeg skrev mit første blogindlæg “Når det ikke bliver, som man har tænkt sig”.

DSC00347-1

Et par uger efter skrev jeg om skammen og følelsen af at alt kommer til at gå ad helvedes til.

DSC00058

Jeg havde svært ved at komme ud af sengen og sofaen, men tvang mig selv til at gå ud mindst en gang hver dag. Satte podcasts på for at tankerne ikke skulle fylde for meget, og gik forbi Inger Christensens digt på Nørrebro som virkede beroligende.

DSC00506

At vi havde købt billetter til USA i en rødvinsbrandert i januar viste sig at være den bedste beslutning. En hverdagsflugt var meget tiltrængt i marts (se evt under kategorien Rejser).

oregon-coast

Jeg ville ønske, at vi kunne tage på denne rejse om og om igen. Også selvom jeg måtte erkende, at det ikke var nogen helbredelse af alt der var svært, da vi kom hjem igen i april, hvor jeg havde en af de værste nedture på året. En nedtur der var nødvendig for at komme op igen.

Redwoods

I slutningen af april kom jeg i gang med træningen igen i verdens bedste træningscenter. Og i starten af maj startede jeg min egen virksomhed.

syren

Den sidste halvdel af maj var jeg lykkeligere, end jeg har været i flere år.

29-bedste-ven

Jeg var i Stockholm og besøge André som arbejdede der hele måneden og mødes med gamle kollegaer.

09-rosendal-blomster

I juni blev jeg selvstændig på fuld tid og oversatte en svensk artikel om hvorfor de bedste medarbejdere siger op.

01-budapest

Og vi fløj til Budapest for at spise chicken paprikash og besøge gamle spabade. Jeg skrev en miniguide til byen.

I juli skrev jeg et indlæg om “Mænd mod voldtægt” inden #metoo var en ting.

00-hammershus

I august var vi på Bornholm og jeg skrev noget om at forsøge at acceptere, at jeg stadig var forvirret over mit arbejdsliv.

efterarsblomster-4

Jeg bød efteråret velkommen og skrev om at forsøge at leve et rodet liv med alle følelserne.

I september loggede jeg ud af Facebook og fik avisabonnement.

DSC03546

Vi rejste til Apulien i Italien i slut september/start oktober med Andrés ene søster og hendes kæreste, og det var magisk som Italien altid er for mig.

Resten af 2017 blev jeg nødt til at glemme bloggen for en stund og fokusere på nogle krævende freelanceopgaver og et privatliv, der mildt sagt var kaotisk og svært. Men 2018 er startet med overskud, og jeg er så småt i gang med skriveriet og billedredigeringen igen og får endelig afsluttet berettelsen fra Italien (se under rejser).

Camilla Skov

I fredags vågnede jeg på hotel Astoria og var 30 år. Jeg havde den bedste fødselsdag man kan tænke sig. Fejrede med André og venner, uendelige mængder naturvin (av), tapas og livets dansegulv.

Jeg har aldrig følt mig stærkere, sundere og mere tilfreds end jeg gør lige nu, og det er helt fantastisk.

Jeg ved med mig selv, at den selvsikkerhed kommer i perioder, og at jeg ligeså godt kan føle mig elendig igen om en uge, så jeg prøver at nyde det i fulde drag, så længe det varer. This too shall pass er mit mantra i livet, og det hjælper med til at være taknemmelig for de gode og acceptere de dårlige perioder.

Det der er helt sikkert er, at jeg kender mig selv bedre, end jeg nogensinde har gjort. Jeg er meget mere accepterende over for mine svagheder, end jeg har været før. Også selvom jeg på ingen måde er perfekt eller afbalanceret. Jeg er så sindssygt stolt over de valg, jeg har taget i mit liv det seneste år, og lige nu er jeg gladere for mit arbejdsliv, end jeg turde drømme om at være. Hurra for et nyt årti!

En fredag i september

Efterårstrætheden ramte mig i mandags, og jeg vil helst bare sove hele tiden. I stedet drikker jeg kaffe og nyder sløvheden på kontoret.

I sidste uge var jeg i sommerhus og besøge min veninde, der har hjernerystelse. Vi gik en lang tur langs med havet og forbi nogle køer på vej hjem. Jeg ville ønske jeg havde råd til at købe et sommerhus og bruge mere tid på landet, det er så rart.

På grund af hjernerystelsen, må min veninde slet ikke kigge på skærme. Hvis hun scroller ned gennem sit instagramfeed, får hun med det samme voldsom hovedpine. Det er ikke gået op for mig før nu, hvor meget energi hjernen må bruge på at bearbejde al den information, som jeg fylder den med hver dag. Det er skræmmende at tænke på, hvor meget jeg sidder ved skærmen i kraft af mit arbejde PLUS hvor meget jeg opsøger skærmtid og checker Facebook og Instagram i løbet af en dag. Og det allersygeste er jo, at jeg checker de sociale medier for at koble af? Som en overspringshandling fra arbejdet.

Jeg synes umiddelbart Facebook er det, som tager mest og giver mindst. Det algoritme-kuraterede nyhedsfeed, der bombarderer mig med nyheder og artikler, jeg skal tage stilling til, giver mig helt ærligt ingenting. Så jeg loggede ud af Facebook i starten af måneden som et eksperiment. Hele september skal være Facebook-feed fri. Savner det ikke endnu.

Det er specielt efter jeg er logget ud, at det er gået op for mig, hvor mange gange om dagen jeg skriver “f” i min browser (ja, den forstår hvor den skal hen bare ved “f”…). Jeg havner nu på den udloggede Facebookforside, som fjendtligt viser mig, at jeg har notifikationer der venter på mig, hvis jeg bare liige logger ind og checker. Før ville jeg sikkert have brugt 5-20 minutter på at scrolle gennem newsfeedet og lige læse en artikel og se en video.

Nu skal jeg bare finde ud af, hvordan jeg begrænser min brug af instagram til max tre gange om dagen. Dét bliver et meget sværere projekt. Nogle gode idéer?

For at være mindre på nyhedssites har jeg for første gang i 8 år købt mig et avisabonnement. Det stod mellem Politiken og Weekendavisen, og valget faldt på sidstnævnte, da jeg har haft den før og man kun får den én gang om ugen. Politiken kommer både fredag, lørdag og søndag og det kan jeg ikke rumme. Ved det bare bliver dårlig samvittighed og en kæmpe stabel der skal i papircontaineren.

Fik min første avis i morges og var så hyggeligt at sidde lidt længere med kaffekoppen og en avis en fredag morgen.

For mine daglige internationale nyheder abonnerer jeg på podcasten “The Daily” fra New York Times. En 20 minutters podcast med de vigtigste nyheder fra dagen. Den kan jeg lige lytte til på vej til/fra arbejde. I dag gik jeg til kontoret i efterårssolen med nyheder i ørerne.

Når jeg får en impuls til at gå ind på dr.dk i løbet af dagen for at overspringshandle prøver jeg at vænne mig til at kigge ud i luften og trække vejret dybt et par gange i stedet. Jeg har nok i virkeligheden mest brug for at kede mig mere.

Nu er det virkelig efterår ifølge solhattene.

Rigtig god weekend!