Ugens Oprah #8 – Caroline Myss

Er så ubeskriveligt glad over at denne uge er ovre. Stressen nåede virkelig nye højder pga usikkerheden i det projekt jeg arbejder med. Men jeg nåede min deadline og fejrede med hawaii pizza (yes, jeg indrømmer det glædeligt) og en rest funky georgisk vin fra køleskabet. De næste par uger står der redigering af min brors bryllupsbilleder, opdatering af portfolio og bare nyde sommeren på skemaet. Mindre angstfyldt helt enkelt. Pyh.

Dette klip med Caroline Myss er så vigtigt. Nyd det og god weekend!

Ugens Oprah #7 – Brené Brown


Jeg har ventet lidt med Brené Brown. Hun føltes for god til at skyde af med det samme, men her ved det syvende Oprah-indlæg, tror jeg vi er klar til hende. Jeg har så mange klip bogmærket fra youtube, hvor hun siger kloge ting, så jeg tænker det kan strække sig over flere uger.

Denne uge er temaet sårbarhed, hvilket er den kvalitet jeg værdsætter allermest i mig selv og andre mennesker. Når man tør indrømme, at der er noget man ikke forstår, at der er noget man ikke kan endnu, at man ikke er ok, at man ikke er stærk og perfekt. At turde sige ærligt og højt, hvordan man har det, og at turde bede om hjælp. Det gør livet så meget lettere for en selv, og for menneskene omkring en.

For at være modig, skal man turde være sårbar.

Ugens Oprah #5


Ugens Oprah er i den lidt mere sjove ende. Det er et klip fra tilbage i 2010, hvor producerne på The Oprah Show overrasker Oprah med, hvad der dengang stadig var helt utroligt: en flash mob! Jeg fandt det efter jeg havde lyttet til podcasten Making Oprah, som jeg anbefaler varmt, hvis du ikke allerede har lyttet til den.

Og så passer den der Black Eyed Peace altså stadig rigtig godt på en fredag. Jeg er ikke bleg for at hoppe rundt til den efter et par øl.

Rigtig god weekend!

Ugens Oprah #4

Jeg har netop fået øjnene op for, hvor genial Elisabeth Gilbert er. Hun er forfatteren bag bogen “Eat Pray Love” (nu indrømmer jeg det: jeg elsker den. Vil se den igen snart.) og så siger hun nogle virkelig kloge ting.


👆 Den første handler om at være frustreret over ikke at vide, hvad ens passion er, når man bliver opfordret til at “følge sin passion”. Elsker idéen om at følge sin nysgerrighed i stedet.


👆 Om frygt og perfektionisme.


👆 Denne her sidste er så fin. Elsker opgøret med tanken om at vores liv skal være “i balance”. Tanken om at vi skal være totalt zen og positive og helt rolige i hovedet. Det behøver vi slet ikke. Det handler meget mere om at acceptere, at vi er totalt uperfekte. Vi er glade, vi er triste, vi er vrede, vi er stressede, vi er momentvis lykkelige. Og det er altsammen en del af det at være menneske. Det skaber så dårlig samvittighed, hvis målet er at være rolig og glad hele tiden. Det orker man jo ikke. Og som Elisabeth siger: man gider jo for fanden heller ikke være venner med sådan en person.

Det gik op for mig for en måneds tid siden (i forbindelse med at jeg faldt over video’erne med Pema Chodron), at jeg hele mit liv har haft dårlig samvittighed, når jeg har været trist. Jeg har set det som en fejl, et svaghedstegn, noget forkert som skal fixes. Det har ikke været ok at være trist, hvilket, jeg tror, bare har gjort mig endnu mere trist.

Vi skal blive bedre til både at acceptere vores egen tristhed, og også andres. Tristhed er ikke noget, der skal fjernes, det er en del af livet. Og det er ikke altid hjælpsomt at komme med gode råd, nogle gange er det meget bedre at anerkende, hvordan ens ven eller familiemedlem har det og bare lytte og være der og sige “det forstår jeg godt”.

Ugens Oprah #3 – Maya Angelou

Ugens klip er med Maya Angelou. Hun var en amerikansk poet, forfatter og aktivist i borgerrettighedsbevægelsen. Hun er så sød og klog i det her klip. Vil have hende som min bedstemor? Hun var Oprah’s store mentor og døde i 2014, 86 år gammel.

Jeg vil så gerne læse noget af det hun har skrevet, er der nogle af jer som har læst noget I kan anbefale?

Fredagens soundtrack er desuden det nye Slowdive album (jeg ved ikke helt hvad jeg synes om det endnu, elsker singlen Star Roving) og denne her klassiker:

God weekend! I morgen kommer der billeder fra Oregon’s vestkyst.

Ugens Oprah #2 – Oprah Winfrey

Der er to måder at gøre det her på. Den lange version for oven (den er en hel time, I know 😛), eller højdepunkterne i mindre klip herunder. Hvis du har en time at give til den lange version, er den godt givet ud, men jeg så også selv de korte klip først.

Det sidste klip er min klare favorit. Har haft det bogmærket i flere måneder med titlen “Oprah siger det”.

Ugens Oprah #1 – Pema Chodron

Oprah er min heltinde. Det kunne jeg skrige fra en bjergtop. Den kvinde er så fuld af liv og klogskab og drivkraft, og alt det hun har opnået i hendes liv er så utroligt inspirerende. Efter jeg sagde op brugte jeg timer på at se Oprah-klip med spirituelle livsråd på Youtube. Elsker når hun siger “Ooh! That’s good.” til sætninger som giver hende et AHA-moment, og gør selv hende klogere på livet.

Denne uges Oprah er fra et interview med Pema Chodron, en tibetansk nonne, som jeg faldt over i weekenden (ej, men det er så føle-agtigt, jeg ved det godt, men prøv at se dem, der er nogle rigtigt fine budskaber at hente).

¨