Cykler gennem byen

Efter indlægget i går, hvor jeg skrev om at cykle stærkt gennem byen til god musik begyndte jeg så småt at sammensætte en spilleliste, som jeg har tilføjet numre til i løbet af dagen. Synes den er blevet mega god! Hvis du har samme musiksmag som mig altså.

I dag er der en uge til jeg flytter ind på min nye kontorplads. Glæder mig så meget til at have en arbejdsplads væk fra vores lejlighed. Kan simpelthen ikke administrere at sidde herhjemme. Kommer til at arbejde for længe (specielt nu hvor André er i Stockholm) og det er svært at føle man har helt fri ved bare at gå fra spisebordet til sofaen.