De sidste billeder fra Stockholm

Anbefaler på det varmeste en sommerrejse til Stockholm. Det er billigt at komme derop, og der er så lækkert? Tror mange i København overser byen og rejser til Berlin i stedet, men Stockholm er en storby som kan konkurrere med de fleste andre i Europa. En forlænget weekend er perfekt, selvom man selvfølgelig også kan bruge længere tid i byen.

Lørdagen i Stockholm startede vi på Långholmen. En ø i gåafstand fra vores gamle hjem i Liljeholmen. Her er en bådklub kun for træbåde. Så nørdet og fint.

Her er der den sødeste lille Astrid Lindgrenske kolonihaveforening.

Så idyllisk.

Denne café har vi hængt ud ved om sommeren i deres solstole med fika og boglæsning.

Efter Långholmen tog vi til Zinkensdamm, hvor man kan gå gennem disse fine gamle huse op på en klippekant med udsigt over hele byen. Man kan gå hele vejen fra Zinkensdamm til Slussen.

Fra Ivar Los Park er der denne udsigt. Det var desuden her jeg for snart otte år siden mødte André for første gang (vi havde egentlig mødtes før, men det var her jeg første gang lagde mærke til ham). Vi spiste tunnbrödrulle med stekt sill og kiggede ud over sommer-Stockholm, hvor varmluftballoner i forskellige farver fløj ind over byen. To uger efter kaldte vi os kærester og har været sammen siden. ♡

Drop Coffee er stadig min yndlingskaffebar i byen.

Min bedste ven i livet.

Stockholms bedste burger fås på Flippin’ burgers med perfekte fritter og estragonmayo til. Normalt er der altid kø, men vi kom på et godt tidspunkt søndag eftermiddag, og det er første gang vi har fået et bord med det samme.

Inden jeg skulle tage toget mod lufthavnen spiste vi en is hos Snö på Odengatan 92. En jordbæris som næsten kan konkurrere med min favorit fra Siciliansk is i København.

Tak Stockholm for denne gang.