En weekend i Krakow

Krakow-2018

Jeg fik en weekend til Krakow i fødselsdagsgave af André, min svigerfamilie og min bror og svigerinde. Så dejligt med oplevelser som gaver!

André og jeg havde snakket om at tage til Krakow før. Efter vores rejse til Budapest i sommers er nysgerrigheden for østeuropa vækket, og jeg tror bestemt ikke, det er sidste gang, vi rejser østpå. Der er smukt og ikke mindst billigt. Krakow er cirka halv pris eller billigere end København. Über var ekstraordinært billigt, det kostede 20kr for de mindre ture gennem byen. Anbefales også at bruge Über til og fra lufthavnen, det er meget billigere end taxa.

Der var mellem 12-17 grader og sol hele weekenden. Meget heldigt, da der weekenden efter var -5 grader.

Krakow-2018

Vi var afsted fra fredag til mandag og de første to nætter boede vi i det jødiske kvarter Kazimierz, og det var mit foretrukne område sammenlignet med centrum, hvor vi tilbragte den sidste nat.

Krakow-2018

I Kazimierz var det perfekt at vandre rundt og kigge på gamle slidte bygninger, og vi boede lige ved siden af Plac Nowy, hvor der både lørdag og søndag var loppemarked. Lørdag med antikviteter og søndag primært med tøj. Anbefales! Selvom jeg personligt får beslutningsangst på loppemarkeder og ender med aldrig at købe noget.

Krakow-2018

Krakow-2018

Vi er gode til at udvælge Airbnb’s med indergårde med karakter.

Krakow-2018

Lørdag vågnede vi tidligt og nåede at gå en tur inden dagens morgenmadscafé åbnede. Der bor mange harediske jøder i Krakow, og vi så dem både på vej til synagogen og på vej hjem. Lidt mærkeligt med de der optog af udklædte mænd efterfulgt af kvinder, som tydeligt viser hvem der er vigtigst i troen.

Krakow-2018

Vi spiste morgenmad på Moment Resto Bar. Der var både hyggeligt og den morgenmadstallerken jeg bestilte var anbefalelsesværdig. Bagel med røget ørredmousse og to stegte æg og bagte tomater til.

Krakow-2018

Krakow-2018

Som sædvanligt elsker jeg bygninger og områder, der får mig til at føle mig som om jeg er i en Kieslowski film, og der var Krakow helt perfekt.

Krakow-2018

Jeg overtalte André til at posere lidt.

Krakow-2018

Lørdag eftermiddag tog vi en Über ud til et industriområde, hvor Schindler’s gamle fabrik ligger (ikke den på billedet). Indrømmet tog vi derud mere for at drikke naturvin på en bar, som ligger ved siden af fabrikken. Krako Slow Wines hedder den, og vi fik nogle interessante glas georgisk vin og et ostebræt med polske oste. Selve baren var ikke så hyggelig, men vinet og osten var god!

Krakow-2018

Krakow-2018

Om søndagen spiste vi morgenmad på Ranny Ptaszek – en lillebitte hyggelig café.

Krakow-2018

Krakow-2018

Krakow-2018

André bestilte Shakshouka med polsk pølse og diverse pickles, mens jeg er lidt mere forsigtig i mine morgenmadsvalg og holdt mig til scrambled eggs og apple crumpets med appelsinmarmelade.

Krakow-2018

Krakow-2018

Søndag ved middagstid byttede vi Kazimierz ud med det centrale Krakow. Der mindst lige så fint som i Kazimierz, men alt for mange mennesker. Selv i starten af marts som umiddelbart ikke burde være højsæson for turister.

Krakow-2018

André og jeg snakkede om det interessante i at denne type turistaktivitet bliver “en ting”. Der stod mindst 30 af de her eventyrsperfekte kareter på det store torv midt i centrum.

Krakow-2018

Efter vi begge var gået over hangry-grænsen forvildede vi os ind på en restaurant som virkede farligt turistet. Pod Wawelem hed den, og det var heldigvis en positiv oplevelse med god musik, øl i krus og god mad.

Krakow-2018

Faktisk spiste vi ikke et eneste dårligt måltid i Krakow. Selv den mest farveforladte brun-hvide servering smagte utroligt godt. Vi fik dog kød og stivelse i overflod, men det var trods alt veltilberedt og velkrydret.

Krakow-2018

Krakow-2018

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *