Et andet slags liv

Der er et nyt svensk tv-program, jeg synes I skal se. Det hedder “Kalles sex liv” og handler om mennesker, der har valgt den 37 timers arbejdsuge og den medfølgende tryghed fra. I stedet lever de et andet slags liv end de fleste.

I det første program besøger værten Kalle et par som har solgt deres lejlighed og sagt deres fuldtidsjobs op for at bruge fire år og deres opsparing på at cykle verden rundt. Jeg fandt det meget inspirerende, det kan være nogle af jer kan få noget ud af det?

Programmet findes på SVT play og er selvfølgelig på svensk, men sæt undertekster på og se om ikke I forstår det meste af det. Det er ret hyggeligt og inspirerende tv.