Fordi jeg har lyst

Der er flere gange i løbet af mit arbejdsliv, hvor kolleger har spurgt mig, om jeg har et sideprojekt, noget jeg gør kun for min egen lyst og kreativitet. Det spørgsmål har givet mig en knugende fornemmelse i maven, for jeg har på ingen måde haft overskud til det, da det har taget al min energi at forsøge at navigere i mit arbejdsliv.

Jeg kan knapt nok huske, hvornår jeg sidst arbejdede med et projekt, og syntes det var ægte sjovt. Og jeg er stadig i tvivl om, hvad mit arbejdsliv skal bestå af, og om jeg nogensinde kommer til at trives med det, jeg har arbejdet med de sidste fem år. Selvom jeg ved, at jeg er rigtig god til det.

Meget lidt af det jeg laver for tiden er gennemtænkt eller velovervejet. Jeg forsøger for første gang i lang tid bare at gøre, hvad jeg har lyst til, og jeg har ingen anelse om, hvor det skal lede mig hen. Som denne her blog for eksempel. Nogle gange krummer jeg tæer over, at jeg har en blog. Mig – en blog? Det føles jo helt ærligt som om blogtoget er kørt.

Men den primære idé med denne her blog er at finde tilbage til, hvad jeg synes er sjovt. Og at undervejs på den rejse, at forsøge at formulere nogle af de tanker jeg går rundt med. Primært for min egen skyld. Og når jeg husker på, at jeg gør det her for mig uden nogen plan eller et mål, så er det faktisk virkelig sjovt? Jeg tror, det er første gang i fem år, jeg har et projekt som udelukkende er lystdrevet. Og hurra for det. At I læser, og giver udtryk for, at I får noget ud af det, er bare en bonus (og selvfølgelig en god en af slagsen).

For tre uger siden var jeg længere nede, end jeg har været på noget tidspunkt i løbet af de sidste tre måneder. Og i denne her uge har jeg haft det bedre, end på noget tidspunkt i løbet af de sidste tre måneder. Det er så skørt med denne her rutsjebanetur. Men de sidste par uger har jeg prøvet endelig at acceptere, at det her år kommer til at være et af de mere forvirrede i løbet af mit liv. Og at det er ok at være forvirret og famle sig frem. At erkende, at jeg er forvirret og off track i stedet for at kæmpe mig stædigt fremad i et arbejdsliv, der grundlæggende har føltes helt forkert, er måske noget af det stærkeste, jeg har gjort i mit liv.

Jeg er faktisk overrasket over, hvor mange der har henvendt sig til mig med deres historier om både stress og depression. Det er overvældende. Min veninde delte denne artikel med mig for nogle uger siden, og jeg føler den handler om mig. Måske handler den også om dig?

4 kommentarer til “Fordi jeg har lyst”

  1. Åh, du kan tro at jeg genkender mig i det du skriver. Det er så hårdt at være i det som ikke er rart, at acceptere er nøglen og den eneste vej og at prøve at slippe kontrollen og ta en ting ad gangen. Pisse svært…
    Ønsker dig en dejlig weekend og tak igen fordi du deler og at jeg får læse med:-)
    Caroline

    1. Tak, Caroline! Det er godt at vide man ikke er alene med oplevelsen. Håber du havde en skøn weekend! 🙂

  2. Respektindgydende Camilla – ind i mellem alt det svære håber jeg, at du også i glimt mærker, hvor mange kræfter du har. Du er modig, ekstremt relevant og velformuleret! Det skal du nok få mening ud af, når tid er. Og imens giver du allerede mening til mange andre. Tak 🙂
    P.S. Oprah for president – always!

    1. Tusind tak, Mette! <3 Jeg mærker helt klart kræfterne i glimt. Og prøver at minde mig selv om, at de er derinde resten af tiden. 🙂 Betyder rigtig meget det du skriver. Selvom man skal være den, der hepper mest på sig selv, er det meget bekræftende også at få lidt input ude fra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *