Jeg er så stolt af mig selv i dag

Jeg sidder herhjemme med stribede pyjamasbukser på, en Ben & Jerry’s Half Baked (all time favourite) og min computer, og nyder min fredag aften.

Jeg spiste en hjemmebagt surdejsbolle fra fryseren og røræg til aftensmad, fordi jeg ikke gad hverken handle eller gå ud og købe take-away, efter jeg endelig fik taget mig sammen til at gå i bad efter hård fredagstræning. Og så har jeg lige fundet ud af, at der ikke er mere toiletpapir, og jeg har kun en halvtom køkkenrulle tilbage. Næste skridt er at jeg må tørre mig med ikea-servietter. Classy friday all in all.
(Jeg kan trods alt glæde mig over, jeg fik flettet “hård fredagstræning” ind.)

Jeg har tidligere skrevet om et projekt som har været ret angstfyldt her på bloggen. Jeg havde en deadline på en levering på det i slutningen af juni, og jeg nåede aldrig at blive tilfreds med det, inden jeg skulle sende det afsted.

Nu har der været sat pause på det hen over sommeren, fordi både min kunde og jeg har været på ferie. Men i mandags startede vi op igen med et videomøde, hvor vi snakkede om leveringen fra juni, og hun virkede glad og tryg ved både mig og processen. Det føltes godt at komme i gang igen, den halvanden måneds pause var præcis det jeg havde haft brug for.

Har arbejdet med projektet onsdag, torsdag og fredag i denne uge og har fået et freakin’ gennembrud. Lige nu føler jeg, at det er noget af det bedste, jeg har lavet. Konceptuelt, æstetisk og strategisk spiller det bare. SÅ STOLT.

Jeg vil gerne holde resultatet for mig selv, til det er helt færdigt (og min kunde har set det), men jeg kan sige så meget, at det er en identitet til en arkitekt i Sydney, og så kan jeg dele min inspiration til projektet så længe som en lille teaser:

Fint hva?

Men der er også noget andet jeg er stolt over: At jeg sagde nej til et projekt i dag, fordi jeg ville tjene for lidt på det i forhold til, hvad mine kompetencer er værd. Og fordi min mavefornemmelse råbte nej. At det ville blive et komplekst og tidspresset projekt, som under alle omstændigheder ikke ville være indsatsen værd. Jeg forudså, at det at sige nej ville blive noget af det sværeste ved at være freelancer, men det er faktisk også noget af det bedste.

Rigtig god weekend allesammen ♡

P.S. Næste fredag er jeg nødt til at drikke fredagsøl/vin med nogen for at gøre op for denne mere afslappede afslutning på arbejdsugen.