I just want a timeout from myself

Jeg tror, det er fremgået af bloggen og min instagram, at jeg går igennem en svær periode. Det er ikke unikt for mig at have det tungt. Jeg føler, at jeg har levet på kanten af depression siden jeg var teenager. Der er en konstant melankoli, som jeg lever med, og som nogle gange tager over.

Jeg tror, jeg har opgivet tanken om, at jeg nogensinde bliver en rigtig glad og tilfreds person. Jeg ved ikke, om det handler om den bagage, jeg har med mig fra mit liv eller om det er noget jeg er født med. Jeg har ønsket mig at være glad lige så længe jeg kan huske. Det er noget, jeg evigt stræber efter. Og det er nok også derfor, jeg bliver så skuffet over mig selv, hver gang jeg mærker tungheden.

Da jeg var yngre troede jeg, at det var noget jeg kunne fixe. At hvis jeg bare blev tynd, flyttede hjemmefra, fik en kæreste, fik gode karakterer, eller bare “tog mig sammen”, SÅ ville jeg blive glad og tilfreds. De tanker tror jeg ikke, jeg er alene med.

Rent objektivt har jeg præcis det liv, som jeg gerne vil have lige nu. Jeg har min egen (succesfulde, set fra et økonomisk perspektiv) virksomhed, jeg har friheden ved at være selvstændig, jeg er gift med den person, som jeg vil leve mit liv med, vi er lige flyttet ind i en skøn lejlighed, og jeg har masser af dejlige venner. Men det er præcis det, som gør det så svært ikke at have det godt. Der er ingen ydre faktorer, jeg kan skyde skylden på. Der er kun mig, og jeg er problemet. Fuck.

Jeg føler mig konfronteret med, at jeg ikke kan fixe det her. Når jeg er nede i en dal, føles det som et faktum, at jeg altid vil have det tungt og svært. Og jeg er så pisse træt af alle kaostanker og mental selvdestruktivitet.

Da jeg startede denne her blog, havde jeg en forventning om, at jeg ville kunne fortælle om en tydelig (positiv) udvikling til glæde og tilfredshed, og det er bare ikke tilfældet. Jeg har arbejdet så sindsygt meget med mig selv det sidste år, og det har virket i perioder. Senest tilbage i januar/februar, hvor det føltes som om det hele nok skulle gå. Jeg var stolt af mig selv og nød livet. Jeg var ægte glad. Det bliver jeg forhåbentlig igen, selvom det ikke føles sådan lige nu.

Jeg skriver ikke det her for at få gode råd, medlidenhed eller andet. Jeg skriver det, fordi jeg synes, det er vigtigt at sige højt. Specielt fordi jeg ved sådan helt objektivt, at jeg lever et godt og velsignet liv på trods af, at jeg kæmper med mit psyke i perioder. Og det tror jeg, der er mange andre end mig, der gør og som vælger at gå alene med det, fordi det er for skamfuldt at sige højt.

Jeg skriver også om det af den egoistiske årsag, at jeg ved det hjælper mig med at acceptere, at det er sådan her, jeg har det lige nu. Jeg ved af erfaring at accepten af mine egne følelser, er det eneste som kan få mig ud på den anden side. At det er ok at have det dårligt i en periode, at jeg kan lave fine ting, mens jeg har det dårligt. Jeg kan grine sammen med venner, jeg kan tage på udflugt ud i naturen og få noget ud af det, samtidig med at der ligger en tunghed over brystet og jeg måske fælder nogle tårer undervejs. Det er ikke sort-hvidt det her med at føle sig nede.

I eftermiddag skal jeg til terapi, og det glæder jeg mig til. Jeg er priviligeret på den måde, at jeg har råd til at betale for det. Det ved jeg at mange andre som behøver det ikke har, og køerne med en henvisning er lange. Det bedste man kan gøre uanset om man har råd til psykolog eller ej, er at snakke med nogen. Snak med dine venner, din familie, dine kolleger. Og prøv at husk på, at det er så sindssygt normalt i perioder at føle at alt er tungt og svært, også selvom solen skinner.

Og så vil jeg bare minde om det her, hvis du kender nogen som har det svært:

10

Et besøg på Kjøllergård

Bornholm

Er netop hjemvendt fra en lille uge på Bornholm, hvor rapsmarkerne blomstrede og solen skinnede alle dage. Der er noget helt specielt ved livet på en ø, og Bornholm er en af de finere.

Jeg har været på Bornholm en del gange som barn, men det er først som voksen jeg virkelig forstår, hvor fint der er på solskinsøen. Det var sådan en god oplevelse at holde ferie der i sommers, og nu er denne her tid selvfølgelig en af de mest idylliske med blomstrende rapsmarker, små lam og duftende syrener, så jeg må hellere besøge øen om vinteren, inden jeg begynder at drømme for meget om at flytte derover, hehe.

Bornholm

Da jeg for nogle uger siden skrev ud på Instagram for at høre, om der var nogen, der kendte til et sommerhus André og jeg kunne låne/leje over pinsen, fik jeg den fineste invitation fra Emma som tilbringer størstedelen af 2018 på en gård uden for Svaneke.

Så da André og jeg netop havde bestemt os for at droppe sommerhusplanerne og i stedet besøge min veninde som er præst på Bornholm uden for Rønne, var der ingen tvivl om, at vi skulle et smut forbi Kjøllergård og hilse på Emma!

Bornholm

Vi tog en bus tværs over øen til Svaneke og brugte et par timer på at kigge på fine huse inden Emma hentede os i bil.

Bornholm

Frokosten over alle frokoster: røgede rejer med hvidt brød og en fadøl.

Bornholm

André har altid et halvt øje på vejkanten, og smager på hvad som helst for at se, om noget af det smager godt. Han er besat af vilde urter i alle former. (Da jeg kom hjem i søndags, gik det op for mig, at han havde transporteret engsyre med jord og rødder fra Bornholm til København og plantet i vores køkkenvindueskarm. Nerd Alert.)

Bornholm

Vi nåede lige at dele et bæger med stikkelsbær- og salt karamelis på Bornholms Ismejeri nede mod havnen, inden Emma hentede os på torvet. De har den hyggeligste gård og god is, som vi også nød godt af, da vi besøgte Svaneke i sommers.

Bornholm

Og her er Kjøllergård! Det fineste røde bindingsværkshus med den hyggeligste have.

Bornholm

Emma er opvokset i København, men har ligesom mig haft en udlængsel og lyst til at prøve livet på landet af. Og da hendes forældre for et års tid siden købte en gård på Bornholm, var der ingen undskyldning for ikke at tage et sabbatår og bygge højbede og holde høns på solskinsøen.

Bornholm

Det var River Cottage serien med Hugh Fearnley-Whittingstall som satte det hele i gang. Noget vi har til fælles, da det også var netop den serie, der i sin tid startede min romantiske forestilling om at købe en gård og tage en pause fra byen (hvis du ikke har set specielt de første sæsoner, så gør det NU).

Bornholm

Emma viser højbedene og de små grønne skud frem, der forhåbentlig bliver til kartofler, gulerødder, rødbeder og kål senere på sæsonen. Inshallah.

Bornholm

Hønsene render frit rundt i haven, som er så fint anlagt med frugttræer og en masse forskellige afdelinger, man kan hænge ud i.

Bornholm

Bornholm

Bornholm

Jagten efter de fortabte æg. Høns har det med at finde deres egne liggesteder i stedet for at lægge æg i det ellers meget fine hus, som Emma har bygget til dem.

Bornholm

Hønsehviskeren André!

Bornholm

Bornholm

Der er en kæmpe lade på grunden, som man godt kunne holde sommerfestival i.

Bornholm

Ud over markerne kan man få et glimt af havet. ♡

Jeg synes, det er en helt fantastisk mulighed Emma har fået! Jeg ville ønske, jeg kunne overtale min mor til at købe en gård på landet, jeg kan flytte ind i et år, men hun er desværre mere til eksotiske rejser frem for det danske landliv. Så hvis det skal blive til noget, må jeg selv spare op.

Følg Emma og livet på Kjøllergård på www.kjollergaard.com.

2

Checker ud

Jeg havde tænkt, jeg skulle nå at skrive et blogindlæg om weekenden og alle de tanker der flyver rundt i mit hoved, men tiden løb fra mig i dag. Om fem minutter skal vi afsted mod Bornholm, så det bliver en hurtig indcheckning her, for at sige, at jeg checker ud resten af ugen.

Jeg kan se, at der er begyndt at komme lidt flere læsere, det er hyggeligt. Det motiverer mig til at gøre lidt mere ud af bloggen og finde tilbage til strukturen i at lave et par indlæg om ugen. Jeg skal bare lige lade lidt op på Bornholm først. ♡

1

Ugens Oprah #9

Jeg famler mig stadig frem. Jeg siger ja til projekter, jeg ikke burde sige ja til, fordi jeg er bange for, at der aldrig kommer andet. Jeg er i en stressperiode, hvor jeg ikke kan mærke mig selv, og jeg er vred på mig selv over det. Så klippet herunder er lige dele provokerende, som det er inspirerende. For lige nu tror jeg ikke på, at jeg finder derhen, hvor jeg føler mig tilpas og tilfreds. Jeg håber dog på, at der alligevel kommer en dag, hvor jeg kan kigge tilbage på mit liv og sige, at jeg løste gåden omkring mit arbejdsliv.

Min virksomhed har fødselsdag

09 May 2018

Jeg har taget ekstra fint tøj på i dag for det er præcis et år siden jeg oprettede min lille en-kvindes virksomhed SKOV studio. Det har været et både fantastisk og udfordrende år på så mange måder. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde det var blevet som jeg havde drømt om. Der er både ting der har overrasket mig positivt og negativt ved at være selvstændig. At arbejde solo er også noget af en konfrontation med ens egne styrker og svagheder. Men jeg fortryder ikke et øjeblik, at jeg tog springet, og jeg overvejer ikke at vende tilbage til en fastansættelse.

Det er specielt friheden og fleksibiliteten ved freelancelivet jeg elsker. Det sværeste er at vide, hvad man skal sige ja og nej til. Jeg har generelt været god til at sige nej til de opgaver som tydeligvis ikke var gode. Men der er mange opgaver som ligger i gråzonen, og den økonomiske usikkerhed gør nogle gange, at jeg kommer til at sige ja til noget, fordi jeg vil være sikker på at få penge ind på kontoen. Det ærgrer mig, og er noget jeg skal arbejde med fremover, så jeg ikke kæmper med en for presset kalender. Jeg vil have tid til at reflektere og lave egne projekter, og det har jeg ikke fået prioriteret.

Frem for alt vil jeg ikke blive stresset igen. Og det er lettere sagt end gjort, for jeg har stadig svært ved at mærke mine grænser og planlægge så fleksibelt, at jeg ikke bliver overvældet. Jeg vil blive bedre til at holde fri, når jeg holder fri, og arbejde når jeg arbejder. Mest det sidstnævnte for overspringshandlinger har jeg lavet lidt rigeligt af på det sidste (ups).

Heldigvis har jeg efterhånden arbejdet en økonomisk buffer op som burde gøre det muligt både at holde lang sommerferie og bare gøre lystfyldte ting i en periode. Er så taknemmelig (og stolt) over, at det er gået så godt som det er gået i mit første år. Håber på og arbejder for, at det skal fortsætte!

09 May 2018

Jeg har fejret dagen i dag med en gåtur i solen og frokost ved det smukkeste kirsebærtræ i Assistens Kirkegården.

09 May 2018

Købte luksusfrokost hos Selfish i Elmegade og en Københavnerstang til dessert på vej tilbage til kontoret. 😛

09 May 2018

Om et par dage er kirsebærblomsterne væk.

09 May 2018

Men heldigvis tager syrenerne over! Det her er den bedste tid på året.

09 May 2018

Fandt det her spionbillede på mit kamera, som min kontorskollega Lea har taget. Så fokuseret! Haha. Arbejder på et projekt for tiden, som kræver et fokus jeg har meget svært ved at fremmane uden at komme til at se sur ud.

Nu: ud i verden og fejre med middag på græsk restaurant med André!

Hurra for mig!

Maj, giv mig styrke

Vi er flyttet til en ny lejlighed for et par uger siden, og først vil jeg bare sige, at det er helt fantastisk. Vi har fået 33 ekstra kvadratmeter og fire vinduer med sol (luksus når man har boet i stuen i 10 år) uden den helt store månedlige udgiftsstigning. Har drømt om det her siden vi flyttede hjem fra Stockholm for fire år siden, og jeg havde ærligt opgivet, at det ville lykkes for en freelance designer og en fysisk skuespiller i dette håbløse københavnske boligmarked. Men så dukkede der pludselig et tilbud ind på mail via venteliste i en lille andelsforening, jeg havde skrevet mig op på for nogle år siden. Tre dage efter min 30 års fødselsdag var det den bedste fødselsdagsgave, jeg har fået i år.

Det betyder også, at vi har brugt uendeligt meget tid de sidste par måneder omkring køb og salg og maling af både lofter og vægge i hele vores nye lejlighed. Soveværelset blev endda malet to gange, fordi den farve vi malede først så helt forkert ud, da vi så den i rummet. Noooooo.

Så jeg er træt. Og det er svært at føle sig inspireret og motiveret, nu hvor jeg er kommet tilbage på kontoret. Stressen ligger og ulmer lidt, og i virkeligheden burde jeg bare holde fri og lade op. Det er i hvert fald det min terapeut har bedt mig om. Så jeg kigger på sommerhuse på Airbnb og drømmer om et par dage på landet. Helst ved havet. Kigger lige nu på langeland, og der er overraskende mange drømmehuse. Her er et lille udvalg:

En weekend i Krakow

Krakow-2018

Jeg fik en weekend til Krakow i fødselsdagsgave af André, min svigerfamilie og min bror og svigerinde. Så dejligt med oplevelser som gaver!

André og jeg havde snakket om at tage til Krakow før. Efter vores rejse til Budapest i sommers er nysgerrigheden for østeuropa vækket, og jeg tror bestemt ikke, det er sidste gang, vi rejser østpå. Der er smukt og ikke mindst billigt. Krakow er cirka halv pris eller billigere end København. Über var ekstraordinært billigt, det kostede 20kr for de mindre ture gennem byen. Anbefales også at bruge Über til og fra lufthavnen, det er meget billigere end taxa.

Der var mellem 12-17 grader og sol hele weekenden. Meget heldigt, da der weekenden efter var -5 grader.

Krakow-2018

Vi var afsted fra fredag til mandag og de første to nætter boede vi i det jødiske kvarter Kazimierz, og det var mit foretrukne område sammenlignet med centrum, hvor vi tilbragte den sidste nat.

Krakow-2018

I Kazimierz var det perfekt at vandre rundt og kigge på gamle slidte bygninger, og vi boede lige ved siden af Plac Nowy, hvor der både lørdag og søndag var loppemarked. Lørdag med antikviteter og søndag primært med tøj. Anbefales! Selvom jeg personligt får beslutningsangst på loppemarkeder og ender med aldrig at købe noget.

Krakow-2018

Krakow-2018

Vi er gode til at udvælge Airbnb’s med indergårde med karakter.

Krakow-2018

Lørdag vågnede vi tidligt og nåede at gå en tur inden dagens morgenmadscafé åbnede. Der bor mange harediske jøder i Krakow, og vi så dem både på vej til synagogen og på vej hjem. Lidt mærkeligt med de der optog af udklædte mænd efterfulgt af kvinder, som tydeligt viser hvem der er vigtigst i troen.

Krakow-2018

Vi spiste morgenmad på Moment Resto Bar. Der var både hyggeligt og den morgenmadstallerken jeg bestilte var anbefalelsesværdig. Bagel med røget ørredmousse og to stegte æg og bagte tomater til.

Krakow-2018

Krakow-2018

Som sædvanligt elsker jeg bygninger og områder, der får mig til at føle mig som om jeg er i en Kieslowski film, og der var Krakow helt perfekt.

Krakow-2018

Jeg overtalte André til at posere lidt.

Krakow-2018

Lørdag eftermiddag tog vi en Über ud til et industriområde, hvor Schindler’s gamle fabrik ligger (ikke den på billedet). Indrømmet tog vi derud mere for at drikke naturvin på en bar, som ligger ved siden af fabrikken. Krako Slow Wines hedder den, og vi fik nogle interessante glas georgisk vin og et ostebræt med polske oste. Selve baren var ikke så hyggelig, men vinet og osten var god!

Krakow-2018

Krakow-2018

Om søndagen spiste vi morgenmad på Ranny Ptaszek – en lillebitte hyggelig café.

Krakow-2018

Krakow-2018

Krakow-2018

André bestilte Shakshouka med polsk pølse og diverse pickles, mens jeg er lidt mere forsigtig i mine morgenmadsvalg og holdt mig til scrambled eggs og apple crumpets med appelsinmarmelade.

Krakow-2018

Krakow-2018

Søndag ved middagstid byttede vi Kazimierz ud med det centrale Krakow. Der mindst lige så fint som i Kazimierz, men alt for mange mennesker. Selv i starten af marts som umiddelbart ikke burde være højsæson for turister.

Krakow-2018

André og jeg snakkede om det interessante i at denne type turistaktivitet bliver “en ting”. Der stod mindst 30 af de her eventyrsperfekte kareter på det store torv midt i centrum.

Krakow-2018

Efter vi begge var gået over hangry-grænsen forvildede vi os ind på en restaurant som virkede farligt turistet. Pod Wawelem hed den, og det var heldigvis en positiv oplevelse med god musik, øl i krus og god mad.

Krakow-2018

Faktisk spiste vi ikke et eneste dårligt måltid i Krakow. Selv den mest farveforladte brun-hvide servering smagte utroligt godt. Vi fik dog kød og stivelse i overflod, men det var trods alt veltilberedt og velkrydret.

Krakow-2018

Krakow-2018

Han er jo ikke din ven, vel?

Sidste år skulle jeg drikke en netværkskaffe med en perifær bekendt fra branchen. Inden havde jeg en snak med en veninde om, hvor meget jeg skulle fortælle om min situation. Skulle jeg fortælle, at jeg havde sagt op på grund af stress? Skulle jeg fortælle, at jeg holdt fri, fordi jeg egentlig burde være sygemeldt?

Min veninde argumenterede stærkt for, at jeg skulle fortælle den pæne side af historien og sagde “han er jo ikke din ven, vel?”. Det er uden tvivl nemmere at fortælle en historie om, at man lige tager et par selvbetalte måneders pause med en indbagt roadtrip til USA for lige at finde ud af, hvad næste skridt er.

Jeg har tænkt meget over den sætning siden da. For nej, han er ikke min ven. Men skal vi kun være sande mod os selv over for dem, der kender os godt? Jeg tror, det skaber en masse rod, hvis jeg skal være helt ærlig. Vi går og sammenligner vores eget indre med andres ydre, og fortæller den “gode historie” for ikke at være svage eller til besvær. Men det er også noget af et pres at lægge på os selv og andre at skulle være ovenpå hele tiden.

Jeg tror det, jeg havde sværest ved i mit arbejde på bureau, var det sociale spil. Nogle gange var det ligesom at gå i folkeskolen og forsøge at mase sig in i den seje klike. I den mandsdomineret bromance kultur, der har været de steder jeg har arbejdet, er det ikke nemt at komme ind i de seje 30+ fyres klub. Man skal helst ryge, så man bliver inviteret med op på tagterassen i rygerklubben og kan overhøre chefernes insiderviden om nye, fede projekter, som man så kan lægge billet ind på. Hvis man går med op alligevel føler man lidt, man er et forstyrrende element i en etableret orden.

Problemet for mig er, at jeg oprigtigt gerne vil være venner med mine kollegaer. Det handler både om, at jeg er typen som helst vil have at alle kan lide mig, men også at jeg faktisk godt kan lide de fleste andre mennesker. Det er måske naivt at tænke, at man kan være venner med sine branchekolleger, men jeg synes så sandeligt også, det er ærgerligt, hvis man ikke kan være det. Jeg har i hvert fald taget et aktivt valg i mit liv om at hellere være naiv, ærlig og uperfekt, end at forholde mig mistroisk til verden.

Bioagriturismo Borgo Cerquelle

DSC03788

Den sidste overnatning i Italien tilbragtes på et bio-agriturismo mellem Matera og Rom, hvor vi kunne indånde den friske landlige bjergluft.

DSC03802

Her var en håndfuld meget kælne hunde og en utroligt sød familie, som lavede aftensmad til os. Vi var de eneste gæster denne nat og havde stedet for os selv.

DSC03780

DSC03784

Vi ankom lige inden solen gik ned og gik med op for at fodre dyrene.

DSC03787

De bruger æslerne som terapiæsler for børn i området (så søde!). Og her var heste, høns, grise, geder og får også.

DSC03791

DSC03796

Efter fodringen klædte vi om og spiste en virkelig lækker middag med aaalt for meget mad lavet af råvarer fra gården. Hjemmelavet vin var der også, både fra naboen samt bondens egen naturvin. Han undskyldte over at den var “lidt anderledes”, men vi var ekstatiske og prøvede at forklare at naturvin er meget populært i skandinavien.

DSC03804

Jeg vågnede som den første morgenen efter og gik en lille tur med mit kamera.

DSC03823

Da André stod op, gik vi videre ud i området, stjal friske figener fra træerne i vejkanten og gik en runde i naboens vinmarker.

DSC03824

DSC03831

Jeg prøvede at kæle med en af killingerne, men hun var lidt for vild.

DSC03833

DSC03819

Ved 11-tiden kørte vi herfra og mod lufthavnen i Rom. Helt utroligt at tænke på, at vi kun var afsted i en uges tid. Vi prøvede nok at klemme lidt mere ind end hvad godt var, men havde heldigvis også tid til at slappe af. Roadtrips er min bedste måde at rejse på, jeg elsker fleksibiliteten og at man kan se så meget mellem destinationer.

Nu snakker vi om, hvor vi skal rejse hen til foråret, og lige nu virker Amalfi og Ischia som en vinder. Start maj på amalfikysten♡. Mere eksotiske destinationer som Thailand, Sri Lanka eller Andamanerne har dog også været oppe at vende, så vi må se hvor vi ender. Nogle forslag?

Mit sidste år i tyverne

DSC00327

Jeg kan blive helt rundtosset af at tænke på alt der er sket i mit sidste år i tyverne. Lige inden min 29 års fødselsdag for et år siden, sagde jeg mit job op midt i et angstanfald på arbejdet. Resten af vinteren og det første af foråret gik udelukkende med at lære at trække vejret ordentligt igen.

Jeg har været mere forvirret end nogensinde, jeg har skammet mig over min egen uformåenhed. Men jeg har også forsøgt at tale skammen ihjel. Jeg har delt mit inderste med alle som ville lytte, og det har været det mest frygtindgydende, men også det stærkeste.

I midten af februar for et år siden tilbragte jeg nogle dage alene i sommerhus i Nordsjælland. Det var vådt og gråt og ensomt. Jeg skrev mit første blogindlæg “Når det ikke bliver, som man har tænkt sig”.

DSC00347-1

Et par uger efter skrev jeg om skammen og følelsen af at alt kommer til at gå ad helvedes til.

DSC00058

Jeg havde svært ved at komme ud af sengen og sofaen, men tvang mig selv til at gå ud mindst en gang hver dag. Satte podcasts på for at tankerne ikke skulle fylde for meget, og gik forbi Inger Christensens digt på Nørrebro som virkede beroligende.

DSC00506

At vi havde købt billetter til USA i en rødvinsbrandert i januar viste sig at være den bedste beslutning. En hverdagsflugt var meget tiltrængt i marts (se evt under kategorien Rejser).

oregon-coast

Jeg ville ønske, at vi kunne tage på denne rejse om og om igen. Også selvom jeg måtte erkende, at det ikke var nogen helbredelse af alt der var svært, da vi kom hjem igen i april, hvor jeg havde en af de værste nedture på året. En nedtur der var nødvendig for at komme op igen.

Redwoods

I slutningen af april kom jeg i gang med træningen igen i verdens bedste træningscenter. Og i starten af maj startede jeg min egen virksomhed.

syren

Den sidste halvdel af maj var jeg lykkeligere, end jeg har været i flere år.

29-bedste-ven

Jeg var i Stockholm og besøge André som arbejdede der hele måneden og mødes med gamle kollegaer.

09-rosendal-blomster

I juni blev jeg selvstændig på fuld tid og oversatte en svensk artikel om hvorfor de bedste medarbejdere siger op.

01-budapest

Og vi fløj til Budapest for at spise chicken paprikash og besøge gamle spabade. Jeg skrev en miniguide til byen.

I juli skrev jeg et indlæg om “Mænd mod voldtægt” inden #metoo var en ting.

00-hammershus

I august var vi på Bornholm og jeg skrev noget om at forsøge at acceptere, at jeg stadig var forvirret over mit arbejdsliv.

efterarsblomster-4

Jeg bød efteråret velkommen og skrev om at forsøge at leve et rodet liv med alle følelserne.

I september loggede jeg ud af Facebook og fik avisabonnement.

DSC03546

Vi rejste til Apulien i Italien i slut september/start oktober med Andrés ene søster og hendes kæreste, og det var magisk som Italien altid er for mig.

Resten af 2017 blev jeg nødt til at glemme bloggen for en stund og fokusere på nogle krævende freelanceopgaver og et privatliv, der mildt sagt var kaotisk og svært. Men 2018 er startet med overskud, og jeg er så småt i gang med skriveriet og billedredigeringen igen og får endelig afsluttet berettelsen fra Italien (se under rejser).

Camilla Skov

I fredags vågnede jeg på hotel Astoria og var 30 år. Jeg havde den bedste fødselsdag man kan tænke sig. Fejrede med André og venner, uendelige mængder naturvin (av), tapas og livets dansegulv.

Jeg har aldrig følt mig stærkere, sundere og mere tilfreds end jeg gør lige nu, og det er helt fantastisk.

Jeg ved med mig selv, at den selvsikkerhed kommer i perioder, og at jeg ligeså godt kan føle mig elendig igen om en uge, så jeg prøver at nyde det i fulde drag, så længe det varer. This too shall pass er mit mantra i livet, og det hjælper med til at være taknemmelig for de gode og acceptere de dårlige perioder.

Det der er helt sikkert er, at jeg kender mig selv bedre, end jeg nogensinde har gjort. Jeg er meget mere accepterende over for mine svagheder, end jeg har været før. Også selvom jeg på ingen måde er perfekt eller afbalanceret. Jeg er så sindssygt stolt over de valg, jeg har taget i mit liv det seneste år, og lige nu er jeg gladere for mit arbejdsliv, end jeg turde drømme om at være. Hurra for et nyt årti!