En mini-guide til Budapest

Søndag til onsdag i sidste uge befandt vi os i Budapest. Noget vi havde snakket om i et stykke tid, og da vi fandt ud af vi kunne komme afsted med Norwegian for under 900kr for os begge to var der ikke så meget at snakke om.

Min forventning om, at det ville være “Østeuropas Wien” viste sig at stemme ret godt. Byen er fyldt til randen af smukke Art Nouveau bygninger, fine caféer og hipster-kaffebarer. Og så er der stadig ret billigt 👌.

Find mine tips længst nede!

Indergården til vores Airbnb lignede noget fra en Krzysztof Kieślowski-film (han er selvfølgelig polsk, men anyways). Der var skudhuller i væggene fra krigen og i lejligheden med planterne boede en ældre, tyk dame som gik rundt og fejede med sin plastikkost om morgenen.

Selve lejligheden var nyistandsat, men med smukke gamle detaljer.

Budapest er kendt for sine termalbade. Der er rigeligt at vælge imellem i byen, men vi besluttede os for at besøge det største og mest kendte, Szechenyi. Et smukt, gammelt og virkelig stort bad med en blanding af lokale besøgende og turister. Forestiller mig at det er endnu mere perfekt at besøge om efteråret eller foråret, når det er lidt koldere i luften og man virkelig kan nyde det 38 grader varme termalbad. Vi badede mest i den køligere pool og nød en massage hver.

Omklædningen var næsten det smukkeste.

Budapest M1 metro linje er en af verdens ældste, den har kørt siden 1896.

Vi spiste ikke her, men så fint jo? Hedder Callas.

Den gamle by ved slottet var utroligt fin at slentre rundt i.

I slotskvarteret fandt vi tilfældigt denne restaurant (også hotel), hvor vi fik rejsens måske bedste måltid. Jeg bestilte chicken paprikash med dumplings, og det anbefaler jeg på det kraftigste. Ægte, ungarsk comfort food lavet til perfektion. André fik dødeligt gode trøffel pommes frites.

New York Café er noget af en turistfælde, men vi boede lige ved siden af og kunne ikke lade være med at gå ind og drikke en fordrink inden vores sidste middag. Har aldrig oplevet noget så extravagant og tacky.

Donau floden og fine broer.

Kirker i modlys, what’s not to like?

Det her er altså Budapest’s parlamentsbygning?! Helt vanvittig.

Mine tips til Budapest:

Morgenmad og god kaffe: Fekete, Ébresztő, Espresso Embassy, My Little Melbourne & Budapest Baristas

Mad: Töltö (luksus-hotdogs i det jødiske kvarter), Konyha (rigtig lækker og meget billig 3-retters frokostmenu), Baltazar (Chicken Paprikash!), M. Etterém & Mazel Tov.
Déryné har mega hyggelig udeservering, men vi havde en rigtig kedelig madoplevelse. Har dog fået anbefalet stedet fra flere kanter, så prøv det eventuelt, men gå udenom fiskeretterne. Det vores naboer fik, så rigtig godt ud og de skal også have god morgenmad.
Uprøvede bonustips: Menza ved Liszt Ferenc Tér skal have fantastisk Schnitzel og agurkesalat, men det nåede vi desværre ikke at prøve. IGEN skal have byens bedste pizza.

Drinks: Warm up & Pharma

Park: Margaret øen – her er også et kæmpe udendørs bad.

Spa: Szechenyi og næste gang skal vi prøve Gellert.

9 årsager til at de bedste medarbejdere siger op

Jeg var ikke på min seneste arbejdsplads længe nok til at se en tydelig tendens, men på mine første to arbejdspladser undrede det mig meget, hvorfor man ikke gjorde mere for at udvikle og støtte de dygtige medarbejdere man havde. I stedet var følelsen, at der var en blind jagt på nye talenter, og at de nuværende medarbejdere blev taget for givet. Resultatet var tydeligt: de dygtige medarbejdere valgte simpelthen at sige op.

Det må jo uden tvivl være mere lønsomt at investere i sine nuværende medarbejdere, end at forsøge at nyansætte. Så hvorfor gør virksomhederne ikke mere ud af det? Specielt i kommunikationsbranchen som umuligt kan ignorere, at der er en svingdørstendens.

For nogle uger siden drak jeg fredagsøl med otte gamle klassekammerater fra Mediehøjskolen. Syv ud af otte havde valgt at blive selvstændige inden for det sidste år. Og den sidste? Han havde netop skiftet fra et reklamebureau til en inhouse afdeling på kundesiden på grund af stress.

Det er selvfølgelig et tegn på en ny arbejdsmarkedskultur med mere flydende ansættelser og nogle klare fordele ved at være selvstændig. Men det er også et tegn på en branche med store problemer, som mange af god grund vælger at forlade.

Jeg læste en svensk artikel om emnet i sidste uge, og jeg synes den er værd at dele her i en oversat version. Jeg havde lidt svært ved at finde ud af, hvor originalversionen kommer fra. De svenske artikler linkede til en profil på linkedin, som er taget ned, men jeg tror originalversionen er fra Forbes.

1. Overarbejdet personale
Talentfulde medarbejdere elsker at bidrage og arbejde meget, men hvis du planlægger at kræve endnu mere af dem, er det vigtigt også at udvide deres ansvarsområde og status. De kommer ikke til at blive, hvis de føler sig kvælt af arbejdsbyrden.

2. Medarbejderne får ingen opmærksomhed eller belønning for sin indsats
Undervurder aldrig effekten af et skulderklap, et tak eller en kommentar om at medarbejderen har gjort et godt stykke arbejde. Det gælder også for de selvstændige og toppræsterende eftersom det er enkelt at tage deres præstationer for givet. Alle elsker bekræftelse og ros, specielt dem som arbejder hårdt.

3. Forkerte personer ansættes og gives opmærksomhed
Hårdt arbejdende medarbejdere vil arbejde med ligesindede professionelle. At fejlansætte en person er en kæmpe demotivation for dem, der skal arbejde med dem. At forfremme en forkert person er endnu værre. Når man arbejder hårdt kun for at se en anden få en forfremmelse, som den person ikke har gjort sig fortjent til, er det en forulempning mod alle medarbejdere.

4. Arbejdsgiveren er ligeglad med sine medarbejdere
Mere end halvdelen af de som forlader deres jobs, gør det på grund af forholdet til deres chef. Chefer som ikke er investerede i deres medarbejdere vil altid have høj personaleomsætning. Smarte virksomheder ansætter og udvikler chefer som kan balancere det at være professionel med at være menneskelig. De gode chefer fejrer en medarbejders success, har empati med medarbejdere som går igennem en hård tid og udfordrer sine ansatte.

5. Arbejdsgiveren mislykkes med at udvikle personalet
Dygtige medarbejdere har et behov for at forbedre og udvikle sine kundskaber, og det er op til cheferne at give de ansatte mulighed for dette. Som chef er det dit ansvar at udfordre og opmuntre dine medarbejdere. Uden udviklingsmuligheder kommer den dygtige medarbejder til at kede sig og se sig omkring efter et andet job.

Det er en fejltagelse at gå ud fra at dygtige medarbejdere selv kan tage ansvar for deres udvikling. Alle medarbejdere har brug for følelsen af at blive set, og det er op til chefen kontinuerligt at finde områder, hvor medarbejderen kan udvikle deres kompetencesæt. De talentfulde medarbejdere ønsker udviklende feedback i højere grad end mindre talentfulde medarbejdere.

6. De ansatte hindres i at være kreative
Dygtige medarbejdere formår at forbedre alt de beskæftiger sig med og er stolte over det de skaber. Hvis muligheden for at forandre og forbedre fjernes, fordi chefen er tilfreds med status quo, kommer den ansatte til at afsky sit arbejde. Begræns ikke medarbejdernes behov for at skabe, det begrænser også virksomheden.

7. De ansatte bliver ikke udfordrede intellektuelt
En god chef opfordrer sine ansatte til at klare ting, der først virker umulige. De skubber medarbejderne ud af deres komfortzone, og de hjælper og inspirerer medarbejderen til at lykkes.

8. Arbejdsgiveren holder ikke, hvad de lover
Integritet og ærlighed er to egenskaber som enhver medarbejder forventer sig af sine chefer. Det må ikke bare være tom snak, når du siger, du skal gøre noget. At du holder dit ord og dine forpligtelser siger meget om dig som leder, og det får de ansatte til at stole på dig. Og det omvendte kan fuldstændigt ødelægge en relation.

9. Arbejdsgiveren lader ikke medarbejderen dyrke sin passion
Mange chefer kan godt lide at sætte folk i kasser, og frygter at produktiviteten vil dykke, hvis man lader de ansatte udvide deres fokusområde og følge deres passion. Men tværtimod kan det skabe produktivitet at arbejde med noget man er passioneret omkring, da man opnår kreativt flow. Dygtige medarbejdere er passionerede og har brug for arbejdsgivere, som kan give dem udfordringer, der passer deres passion. Det kræver, at man som chef lytter til og observerer sine medarbejdere for at forstå, hvad der gør dem passionerede.

Afsluttende bemærkninger
Hvis de bedste medarbejdere skal blive, må man tænke grundigt over, hvordan man behandler dem. Gode, talentfulde medarbejdere har masser af muligheder, og virksomhederne bliver nødt til at gøre noget mere ud af at beholde og udvikle de medarbejdere, de allerede har, frem for at tage dem for givet og blindt fokusere på nyansættelser. Hvis medarbejderne får følelsen af, at de bliver opfattet som en puslespilsbrik, der bare kan skiftes ud, er der meget kort til en opsigelse.

Af de ovenstående punkter har jeg personligt oplevet punkt 2,3,5,7,8 og 9, og de resterende punkter er absolut ikke fremmede for mig. Så der er måske ikke så meget at sige til, at jeg har nogle opsigelser bag mig og stress i kroppen.

De sidste billeder fra Stockholm

Anbefaler på det varmeste en sommerrejse til Stockholm. Det er billigt at komme derop, og der er så lækkert? Tror mange i København overser byen og rejser til Berlin i stedet, men Stockholm er en storby som kan konkurrere med de fleste andre i Europa. En forlænget weekend er perfekt, selvom man selvfølgelig også kan bruge længere tid i byen.

Lørdagen i Stockholm startede vi på Långholmen. En ø i gåafstand fra vores gamle hjem i Liljeholmen. Her er en bådklub kun for træbåde. Så nørdet og fint.

Her er der den sødeste lille Astrid Lindgrenske kolonihaveforening.

Så idyllisk.

Denne café har vi hængt ud ved om sommeren i deres solstole med fika og boglæsning.

Efter Långholmen tog vi til Zinkensdamm, hvor man kan gå gennem disse fine gamle huse op på en klippekant med udsigt over hele byen. Man kan gå hele vejen fra Zinkensdamm til Slussen.

Fra Ivar Los Park er der denne udsigt. Det var desuden her jeg for snart otte år siden mødte André for første gang (vi havde egentlig mødtes før, men det var her jeg første gang lagde mærke til ham). Vi spiste tunnbrödrulle med stekt sill og kiggede ud over sommer-Stockholm, hvor varmluftballoner i forskellige farver fløj ind over byen. To uger efter kaldte vi os kærester og har været sammen siden. ♡

Drop Coffee er stadig min yndlingskaffebar i byen.

Min bedste ven i livet.

Stockholms bedste burger fås på Flippin’ burgers med perfekte fritter og estragonmayo til. Normalt er der altid kø, men vi kom på et godt tidspunkt søndag eftermiddag, og det er første gang vi har fået et bord med det samme.

Inden jeg skulle tage toget mod lufthavnen spiste vi en is hos Snö på Odengatan 92. En jordbæris som næsten kan konkurrere med min favorit fra Siciliansk is i København.

Tak Stockholm for denne gang.

Hvordan gik det her så hurtigt?

Holy shit, maj. Det havde jeg sgu ikke lige regnet med. Både vejret og alt der er sket den sidste måned. Jeg har i dag meldt mig ud af jobcenteret og kastet mig hovedkulds ud i livet som fuldtids-selvstændig. Forstår slet ikke, hvordan det pludselig gik så hurtigt, men det er fedt! Ikke mere registrere jobs, jeg ikke vil have og ikke flere jobsamtaler om jobs, jeg ikke vil have.

Jeg har helt enkelt for meget arbejde til at blive på dagpengene, og det kan jo kun være en god ting. Medmindre selvfølgelig, at det gør mig stresset at enten arbejde for meget eller arbejde for lidt og blive fattig, men der må tiden vise, hvad der sker. Jeg må prøve at planlægge min tid så struktureret og luftigt som jeg kan.

Jeg må ikke gå på kompromis med mine gåture, yogaen, at spise ordentligt og kunne tage en dag fri, hvis der er brug for det. Så meget ved jeg. Jeg tror umiddelbart det sværeste bliver at turde sige nej til opgaver, fordi jeg ikke har tid. Specielt hvis man skal sige nej til noget man faktisk har lyst til.

I mandags var jeg på photoshoot med min første og bedste kunde. Lisbeth og jeg har arbejdet sammen tidligere, og jeg har indtil videre hjulpet hende med logo og andre grafiske opgaver for hendes virksomhed Lillerød.

Lillerød producerer håndflettede kurve i birk – en produktion som går helt tilbage til 1890. Så sindssygt fint produkt, som jeg skal skrive et helt indlæg om senere, når de kan købes. Følg projektet på deres Instagram eller på Facebook så længe.

Södermalm og Liljeholmen, Stockholm

Da vi boede i Stockholm, lejede vi en lille lejlighed i Liljeholmen, og jeg arbejdede midt på Södermalm (Söder), så det er de to bydele, jeg har været allermest i. Specielt Söder som er sin egen ø syd for centrum.

Efter jeg havde gået rundt på Djurgården tog jeg en sporvogn til Kungsträdgården og gik gennem Gamla Stan til Söder.

Gamla Stan er lidt af en turistfælde, men alligevel absolut et besøg værd. Gå væk fra de værste turistgader og find de små sidegader, hvor der ikke er så mange mennesker.

Var så glad denne her dag!

Smukke gamle huse.

Klokken 13 skulle jeg møde min gamle kollega Emma på Gondolen og nyde udsigten over byen. Hun har også valgt at blive selvstændig for 1,5 år siden, så der var masser at snakke om.

Jeg bestilte en hummersuppe og vi drak rosé.

Det reklamebureau vi arbejdede sammen på, lå tæt ved Gondolen, så vi besøgte stedet jævnligt og drak strawberry daiquiris eller andre gode drinks, samt spiste “3 små skålar” om fredagen. Er så luksus på den gamle klassiske måde, det her sted.

Emma tog et billede af mig under häggen.

Vi gik forbi Mosebacke, som er det perfekte sommer-øl-hæng.

Söder er 99% nuttet.

Efter jeg havde vinket farvel til Emma, tog jeg til Hornstull (også en del af söder) og mødtes med Emilie til en øl. Vi sad i Lasse i Parken i et par timer og snakkede om livet. ♡

Ved 19-tiden gik André og jeg over Liljeholmsbron til vores gamle bygning.

Vi skulle nemlig spise middag på vores stamsted, og min kinesiske yndlingsrestaurant, Chongqing. Det er sichuan, og jeg har til dato ikke fundet noget bedre kinesisk mad. Vi boede i dette gulbrune hus lige ved broen, og jeg købte dumplings på Chong Qing mindst en gang om ugen. Det er en kinesisk kvinde som har restauranten, og hun er så sød og skør på den bedste måde. Har aldrig været stamkunde, som jeg var stamkunde her.

Køb dumplings (bed om 50-50 vegetarisk og kød), Gong Bao Dou Fu (friteret tofu – min absolutte yndlingsret), samt strimlat fläsk med Chong Qingsås og du vil dø lykkelig.

Fun fact: Robyn boede også i huset i en stor lejlighed over os, og jeg mødte hende engang ved skraldespandene, hvor hun kom ned i det fedeste, farverige outfit med plateausko, og jeg har aldrig oplevet noget så cool.

Vores gamle udsigt.

Vi gik langs med vandet forbi den gamle cementfabrik.

Gik igennem Vinterviken, som også er et sommerbesøg værd. Man kan bade her om sommeren, og der er to rigtig fine caféer til frokost eller fika.

10 ud af 10 giver jeg denne dag.

Djurgården i Stockholm

Afbryder rejseberettelsen fra USA for at dele lidt mere aktuelle billeder og tips fra Stockholm, som jeg besøgte sidste weekend. Jeg mangler stadig en uge fra USA og har også en masse fine billeder fra Provence i påsken. Ved ikke om jeg nogensinde får indhentet det hele, og jeg rejser desuden også til Budapest om et par uger. Only time will tell… Tror aldrig jeg har rejst så meget som under dette år.

Jeg boede i Stockholm med min mand (dengang var han “bare” min kæreste) fra 2012-2014. Inden da rejste jeg derop 1-2 gange hver måned under vores 3 år lange distanceforhold (det gør jeg aldrig igen). Stockholm har altså været min anden hjemby i den største del af mit voksne liv, og jeg elsker virkelig byen om sommeren. Hvis du ikke har været der, anbefaler jeg på det kraftigste et besøg. Gør det mellem maj-august dog, hvor der er lyst og godt vejr.

Startede fredagen med at gå langs havnekajen til Djurgården.

Byen er bygget op af mange øer og der er vand til alle sider.

Djurgården er fyldt med museer, caféer og smukke huse. Der er en café i dette, som jeg aldrig har prøvet, men jeg beundrer altid huset, når jeg går forbi.

Tænk at bo her…

Eller oppe på en lille bakke.

Det her er nok mit ultimative drømmehus. De der vinduer altså. Og udsigten må være helt fantastisk.

Dette magiske hus er en restaurant. Tænker på Hans & Grethe, når jeg ser det.

Mit primære udflugtsmål var Rosendals Trädgård. Et eventyrlignende plantecenter og café som ligger midt på Djurgården.

Mit højeste ønske er at få mulighed for at købe en kolonihave snart. ♡

Bag ved Rosendal ligger en stor lund med æbletræer. Får intense Astrid Lindgren vibes her. Satte mig på bænken og lyttede til min podcast og kiggede på knopperne som var på grænsen til at springe ud.

Inden jeg skulle tilbage mod byen for at mødes med en gammel kollega til vin-frokost, gik jeg ind gennem drivhusene. Der er flere med planter og blomster, man kan købe med hjem, og et med Stockholms måske dyreste café. Jeg køber aldrig noget der, tager altid derud for at kigge rundt og blive inspireret og drømme om at have en have en dag.

Nu skal jeg til hot yoga og senere til naturvinsfestival. Det bliver en god søndag.

Hasan Minhaj

Lige et hurtigt tip på en fredag aften. Fik øjnene op for komikeren Hasan Minhaj i forbindelse med hans morsomme og tåkrummende monolog til årets White House Correspondents Dinner (som Trump selvfølgelig havde nægtet at deltage i). Jeg har siden lyttet til hans snak med Terry Gross i podcasten Fresh Air og her til aften har jeg set hans stand up Homecoming King på Netflix. Altså sjældent jeg griner så højt alene på sofaen. Anbefaling herfra!

Cykler gennem byen

Efter indlægget i går, hvor jeg skrev om at cykle stærkt gennem byen til god musik begyndte jeg så småt at sammensætte en spilleliste, som jeg har tilføjet numre til i løbet af dagen. Synes den er blevet mega god! Hvis du har samme musiksmag som mig altså.

I dag er der en uge til jeg flytter ind på min nye kontorplads. Glæder mig så meget til at have en arbejdsplads væk fra vores lejlighed. Kan simpelthen ikke administrere at sidde herhjemme. Kommer til at arbejde for længe (specielt nu hvor André er i Stockholm) og det er svært at føle man har helt fri ved bare at gå fra spisebordet til sofaen.

Maj – måneden over alle måneder

Det føles som om, at hele København dufter af syren. Den der sødlige, parfumerede duft af frihed og sommerferie. ELSKER. Cyklede gennem byen her til aften og Kongens have var fuld af unge gymnasieelever, der så ud som om de var trådt lige ud af SKAM. Lagde specielt mærke til et par som gik på Gothersgade og kyssede og lignede Even og Isak. ♡

Jeg indstiller Kristi Himmelfart i morgen, for jeg bliver faktisk nødt til at arbejde. Pludselig er der kommet en del opgaver, og jeg står lige på tærsklen af at sige farvel til dagpengene. GYS + virkelig dejligt. Jeg er stadig rigtig glad, føles som om jeg er kommet ud på den anden side af en tåge og alt er meget mere klart. Samtidig får jeg stadig let stress i kroppen og skal passe på med, hvor meget jeg kaster mig over. Den skide krop altså. Som jeg jo holder meget af også, og gerne vil passe på.

På min Discover Weekly på Spotify denne uge faldt jeg over dette nummer, som jeg har hørt på repeat de sidste dage. Elsker denne type numre, som man kan cykle stærkt gennem byen til, mens man bopper hovedet lidt frem og tilbage og kommer til at synge højt med på cykelstien (æh, ups). Perfekt til en roadtrip-spilleliste!


På musiktemaet har jeg så mega optur over, at Slowdive spiller i koncerthuset til september! Et af de bands som jeg har på min liste over bands jeg vil se live, inden jeg dør. På den liste har My Bloody Valentine også stået (ja, shoegaze er min all-time-favoritgenre), dem så jeg på Roskilde i 2008, og det er til dato den bedste koncertoplevelse, jeg har haft. Elsker bands som man tror aldrig kommer til at blive genforenede, og som så alligevel overrasker. Mangler bare The Smiths, men der kan jeg nok blive ved med at drømme… 😬

Denne single går også ind på “cykler gennem byen”-spillelisten. Måske burde jeg lave sådan en?


Skal prøve at redigere billeder fra Stockholm snart og skrive lidt om min weekend i byen.