Vores nye hjem

1-livingroom

Jeg føler, at jeg har nævnt lejligheden rigeligt nu uden at vise så meget af, hvordan her ser ud. Så her kommer det store lejlighedsindlæg! Jeg er efter det her projekt blevet noget af en nørd ud i ncs-farvekoder og forskellige pigmenter, men har også fundet en dyb respekt for det at vælge farver. Det er sværere end man lige håber på.

Vi vidste fra starten, at vi ikke ville have nogle hvide vægge i lejligheden, og at vi gerne ville have mange forskellige farver. Her er et moodboard, jeg lavede inden overtagelsen:

Både André og jeg er sindssygt specifikke omkring, hvad vi kan lide, ret stædige, og ikke nødvendigvis særligt enige, selvom vi under de 9 år vi efterhånden har været sammen bestemt har udviklet en fælles stil. Nogle rum var vi enige om og andre not so much.

Soveværelset var det største drama. Vi ville male både vægge, paneler, dobbeltdøre og vores nye garderobeskab i samme farve. Jeg ville fra begyndelsen have en mørk farve, André ville have en lysere grå. Efter tusind farveprøver fandt vi et kompromis i en forholdsvis lys gråblå nuance, men resultatet blev ikke helt som ønsket… De røde murstensvægge uden for værelset kombineret med svagt dagslys i rummet på grund af et nordvendt vindue gjorde, at farven så helt syrenfarvet ud, da den kom op i hele rummet. Skrig! Så efter nogle dage med overvejelser besluttede vi os for at male hele værelset om:

2-bedroom

Det er malet i Sct Pauls Blue fra Jotun, og vi er begge virkelig glade for det nu. Drømmer om en flot sengegavl i noget flet og så har vi en plan om et hjemmelavet kunstværk, der skal hænge over sengen.

3-bedroom

Den gamle gymnastikribbe fulgte med fra da vi boede i Stockholm og den passede perfekt i hjørnet her. Spejlet mangler stadig at blive sat op på væggen.

4-bedroom

Alle vindueskarmene i lejligheden er i det her materiale, som jeg ikke kan huske hvad hedder. Tror det deler vandene lidt, men jeg synes det er smukt.

5-bedroom-4

Det 3 meter brede garderobeskab fra Ikea er malet i samme farve som vægge og paneler, og har fået messinghåndtag, som André fandt i en svensk genbrug for 5kr stykket. Her kan man også virkelig se hvordan farven ændrer sig efter lyset, da skabet får mere direkte lys fra vinduet end væggen.

6-bedroom-view-1

Fra soveværelset kan man se hele vejen gennem stuen og faktisk også ud i køkkenet. Stuen er malet i Lammull fra Beckers – en helt lys neutralgrå. Jeg synes, at lyset bliver så smukt på grå vægge frem for hvide, og kan godt lide hvordan træværket og stukken står ud.

7-livingroom-17

Lejligheden er 85 kvm og stuen er det største rum og ligger i midten af lejligheden. Jeg synes, stuen har en rigtig fin størrelse med fin plads til både sofa og spisebord. Her er ret unikt to vinduer, et i hver side af stuen, så vi får masser af lys ind, selvom vi bare bor på første sal.

8-livingroom-11

Om aftenen reflekteres aftensolen i bygningen over for og laver de fineste lysrefleksioner.

9-livingroom-16

Og om morgenen står solen ind ad dette vindue – mine planter er aldrig vokset så godt som nu.

10-livingroom-18

12-livingroom-5

De eneste møbler, vi mangler, er nogle hylder over træskabene og et nyt rundt spisebord, men det er svært at finde et, som ikke koster en formue.

13-kitchen-4

Det var svært at finde den rigtige grønne nuance til køkkenet, men det endte med Evening Green fra Jotun og den gjorde en verden til forskel. Før var væggene hvide, og det var ikke helt i vores smag med det grebsfrie, hvide kvik-køkken. Faktisk overvejede vi at male lågerne, men efter at vi har malet væggene, synes jeg ikke det behøves.

14-kitchen-2

Hylderne er malet i samme farve og kommer fra trævarefabrikkernes udsalg med hyldeknægte i træ fra Ikea. Kobberstangen til gryder og pander er hjemmelavet.

15-kitchen-

Rød skovsyre som både kan spises og pynter – mit bedste køkkentip.

16-kitchen

Bordpladen trænger virkelig til en omgang olie. Vi har købt en neutral linolie fra Auro, så bordpladen får et mere naturligt, gyldent skær frem for det hvidolierede look, den har nu.

17-guest-room-1

Gæsteværelset (!så luksus at kunne sige man har et gæsteværelse!) er malet i den fineste lysegrønne farve (Vårljus fra Beckers). Jeg elsker det her rum og glæder mig sådan til, at det ikke længere er et opbevaringsrum for maling, værktøj og de sidste flyttekasser, vi ikke har kunnet overskue. Vi har vist efterhånden besluttet os for at købe denne seng/sofa fra Ikea, og jeg forestiller mig, at jeg skal tage miniferier med en bog i værelset, når vi ikke har gæster, hvilket jo trods alt er det meste af tiden. Måske kan man tage på romantisk weekend herinde også til afveksling?

18-guest-room-2

Træværket skal males inden møblerne rykker ind.

19-art-1

Jeg købte forskelligt farvet karton i sidste uge for at ramme nogle familie-kunstværker ind. Min morfar var typograf og har lavet arbejdsprøven med “Arbejdernes cigar” og min mormors søster Karin står for croquis-tegningen, som jeg tror får en rustfarvet baggrund i ramme. Til morfars arbejdsprøve hælder jeg mod den mørkegrønne og så skal den have en fin plads i stuen.

20-guest-room-3

Rodet…

22-bathroom-2

Badeværelset er et super langt, smalt rum malet i Dusky Blue fra Jotun. Vi har malet både vægge og loft, og det er blevet virkelig flot.

23-bathroom-1

Jeg har tænkt, at der skal en stor hængende plante op ved vinduet, skal bare finde den helt rigtige.

24-bathroom-6

Hejheej 👋

25-hallway-1

Gangen er det sidste rum som stadig er hvidt. Vi skulle lige prøve at bo i de andre farver for at forstå, hvad der vil fungere bedst.

26-hallway-2

Vi har netop malet en helt mørkegrå og en lyserød farveprøve op, og jeg tror vi hælder mod at male den nederste 2/3 af væggen lyserød og så hvidt op til loftet. Nogle andre idéer? Gangen ligger op mod både køkken, gæsteværelse, stue og badeværelse, så det skal harmonere. Men jeg tænker det kunne være fint med en varm farve som kontrast til alt det grønne og blå i lejligheden.

27-art

Hvad synes I?

1

2 kommentarer til “Vores nye hjem”

  1. Dit hjem er simpelthen så smukt! Rigtig dejlig indretning og farver 🙂
    Jeg har også en mørk farve i soveværelset, og jeg er så glad for det. Det giver ro i mit hoved at gå ind i det rum og jeg bilder mig ind at jeg sover bedre.

    1. Ih tak! Skønt at det ikke kun er mig, der synes det. 🙂
      Er simpelthen også så glad for det mørke soveværelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.